Lang vej til lighed for psykiske syge

Efter at psykiatrien i mange år har været udsat for en stedmoderlig behandling, der haltede efter bevillingerne til fysisk sygdom, så besluttede et bredt flertal i Folketinget ellers i juni at give psykiatrien et markant økonomisk løft. Det skete i form af 2,2 milliarder kroner ekstra frem til 2018. Pengene skal blandt andet gå til at forbedre behandlingskvaliteten og de fysiske rammer, nedbringe ventelisterne og ansætte mere personale.

- Men selvom det retter op på det akutte efterslæb på det psykiatriske område, så kræver det et fortsat løft, hvis patienterne skal have samme muligheder for behandling som fysisk syge, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri, talerør for pårørende til psykisk syge.

Ifølge foreningen indhentes der med de 2,2 milliarder kroner fremadrettet kun 36 procent af det efterslæb, som psykiatrien har oparbejdet i forhold til fysisk sygdom i de seneste år.

- 2020-planer er populære og skulle det psykiatriske område ligestilles til den tid, må vi konstatere, at vi rundt regnet kun er nået tredjedel i mål i forhold til økonomisk ligestilling. Med andre ord er det en god begyndelse. Men vi er slet ikke i mål. Politikerne skal være mere ambitiøse, hvis de vil sikre, at patienter i psykiatrien får den behandling, de fortjener, siger han.

Danske Regioner har tidligere beregnet, at for hver krone, der siden 2000 er bevilget til den somatiske del af sundhedsvæsnet, så er der kun gået 33 øre til psykiatrien.

Thorstein Theilgaard peger blandt andet på mere brug af samtaleterapi og bedre uddannelse af personalet som vigtige indsatsområder.

- Selvom der i aftalen afsættes 200 millioner kroner til kompetenceløft, så bliver det ikke mange penge, når de skal smøres ud over fire år og mange faggrupper, siger han.

Formand for Psykiatrisk Selskab, Thomas Middelboe, er enig.

- Selvom det er kommet en økonomisk saltvandsindsprøjtning, så er lykken ikke gjort. Vi har både stigende søgning og et stort efterslæb. En stor del af pengene er desuden bundet til byggeri og mursten og langt de fleste behandles jo ambulant og er ikke indlagt, siger han.

- Skal der være mindre brug af tvang, handler det også om bedre bemanding til at forebygge, at tvang bliver nødvendigt.

Formanden for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, Charlotte Fischer (R), forstår godt, at tålmodigheden er tyndslidt hos både patienter, pårørende og personale.

- Der er tale om et stort efterslæb bygget op over mange år, som ikke tages i et hug. Så selvom vi nu har taget et vigtigt skridt, så skal der også ske noget de kommende år for at rette op på ubalancen, siger hun.

- Jeg synes, det er en rigtig god ide at forsøge at sætte et pejlemærke som Bedre Psykiatri med 2020 eller 2030. Det er mest til at fastholde politikernes på den rigtige kurs. Desuden kan patienter og personale dermed se, at det er et område, der prioriteres fremover, siger hun.