Lavere socialhjælp får flere i arbejde

Lave velfærdsydelser får folk til at tage et arbejde. Det er ifølge nye tal fra Finansministeriet læren af starthjælpen, 450-timers-reglen og kontanthjælpsloftet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ordningerne er rettet mod arbejdsløse indvandrere og betyder, at man skal leve for en indtægt, der er lavere end den normale kontanthjælp på 10.000-13.000 kroner om måneden.

I nogle tilfælde er der under 6000 kroner månedligt til husleje, mad og fornøjelser.

Tilsammen har effekten været, at 2000-3000 såkaldte "fuldtidspersoner", der ellers ville være ledige, nu har taget et arbejde. 10.200 personer var i 2009 omfattet af en af ordningerne.

Det oplyser Finansministeriet i et svar til Folketingets finansudvalg. Tallet bygger på forskellige analyser og studier fra blandt andet Socialforskningsinstituttet.

Den borgerlige tænketank Cepos glæder sig over tallene.

- Når man nedsætter ydelserne, bliver gevinsten ved at tage et arbejde større. I Danmark har vi generelt nogle meget, meget høje ydelser, og derfor er det positivt, at man har barberet ydelserne ned, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.

Socialrådgiverne er til gengæld ikke begejstrede for ordningerne og mener, at cheføkonomen ser for matematisk på det.

- Man kan ikke bare lave en rationel betragtning på det. Man er nødt til at forholde sig til substansen, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening til avisen.

Hun peger på de flere tusinder, som ikke er begyndt at arbejde, men blot klarer sig for en lavere indtægt. Her har ydelserne skabt fattigdom, mener hun.

/ritzau/