Menighedsrådene lider under manglende interesse og få kandidater

3,5 millioner danskere - alle medlemmer af folkekirken over 18 år - kan den 17. september stemme til menighedsrådsvalget.

Men størstedelen af dem bliver efter alt at dømme væk. Ved seneste valg for fire år siden lå stemmeprocenten på 1 procent.

En generationskløft i menighedsrådene er blevet skabt, og friske tal taler deres tydelige sprog.

Gennemsnitsalderen for medlemmer af landets menighedsråd var 61 år efter valget for fire år siden.

- Den konkrete udfordring bliver at få folk til at gå til valg den 17. september og få folk til at være engagerede i et menighedsråd, siger Anton Pihl, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Som optakt til det kommende valg har Landsforeningen af Menighedsråd lavet en undersøgelse blandt 2500 danskere.

Den tyder ikke ligefrem på en tilstrømning af nye medlemmer til menighedsrådene. Tværtimod kommer en alderskløft til syne i undersøgelsen.

Syv ud af ti under 40 år svarer, at de slet ikke vidste, at menighedsrådene bliver valgt ved demokratiske valg. Samme mængde svarer, at de heller ikke vidste, at medlemmer af folkekirken kan stemme.

Landets 1561 menighedsråd skal afholde valg, og 12.000 medlemmer skal vælges for en fireårig periode.

Nogle menighedsråd har til landsforeningen givet udtryk for, at de allerede har styr på kandidaterne.

Men der er også nogle sogne, der fortsat leder efter kandidater til at stille op, specielt steder hvor flere ældre medlemmer planlægger at stoppe.

Folkekirken lider under nogle af de samme problemer som andet foreningsliv i Danmark, siger Marie Vejrup Nielsen, der forsker i blandt andet samtidsreligion og kristendom i Danmark i dag på Aarhus Universitet.

Også i fodbold- og badmintonklubberne er der færre, der vil engagere sig frivilligt.

Samtidig har folk måske ikke nok kendskab til, hvor meget magt man egentlig kan få i menighedsrådene, siger hun.

- Man har en central rolle i et vælge præsten. Man har personaleledelse i et andet omfang, end hvis man er i en badmintonforening, siger Marie Vejrup Nielsen, der påpeger, at medlemmerne grundlæggende er med til at drive en arbejdsplads:

- Du har virkelig frihed til at sætte dit præg. Skal man have babysalmesang eller ej, og skal man have en åben kirkegård? Det er rammer, de fleste danskere læner sig ind i.

Marie Vejrup Nielsen kalder det et paradoks, at danskerne har høj tillid til folkekirken, og at mange er medlemmer og glade for den, men der er lav interesse for at komme i menighedsrådet.

- Men det er en udfordring, som folkekirken er opmærksom på, siger hun.

Når gennemsnitsalderen i landets menighedsråd er på 61 år, giver det anledning til at kigge på selve grundkernen i menighedsarbejdet, mener Anton Pihl.

Hans hovedprioritet som formand er derfor at gøre det lettere og mere enkelt at være engageret i menighedsrådet.

Menighedsrådene er i dag skruet sammen på en måde, som ikke er attraktiv for mennesker mellem 20 og 50 år, konstaterer formanden.

- Er der noget, vi kan gøre for at forenkle og forbedre det at være med i et menighedsråd? Der tænker vi selvfølgelig på, at menighedsrådene også skal fungere om 15 og 20 år, siger Anton Pihl.

Fungerende kirkeminister Thomas Danielsen (V), der vikarier for Morten Dahlin på fædreorlov, anerkender, at der i menighedsrådene er udfordringer med at finde medlemmer.

Han påpeger, at Dahlin har besøgt flere menighedsråd i august for at tale om problemerne.

- Jeg vil gerne anerkende det store arbejde, som de lokale menighedsråd gør for at rekruttere nye medlemmer, skriver han i et skriftligt svar.

/ritzau/

Norsk politiker vil sælge kirker og kræve medlemskab: Sammenligner kirken med et fitnesscenter