Mineboss ser DR-dokumentar som bevis på Grønlands potentiale

Mineselskabet Lumina Sustainable Materials har hovedkontor i snedækkede Nuuk i et gråt byggeri, der ikke gør meget væsen af sig.

Det samme kan man ikke sige om debatten om miner i Grønland. Med få uger til valget 11. marts rammer den nemlig ind i de mest følsomme dele af det dansk-grønlandske forhold.

Det ved Luminas direktør, Bent Olsvig Jensen, godt.

Derfor kommer ordene langsomt og med omhu, når talen falder på DR-dokumentaren "Grønlands hvide guld", der i Danmark kritiseres for at give et skævt billede af danske indtægter fra en kryolitmine i Grønland.

- Følelserne kører meget højt, så jeg vil ikke gå ind i rigtigheden af tallene i dokumentaren, siger direktøren for selskabet, som driver Grønlands eneste fuldt aktive mine.

Men han vil godt understrege, at han "som privatperson" støtter det argument i debatten, der oftest går igen blandt grønlandske politikere.

Danske medier og politikere fokuserer overdrevent på diskussionen om den nu fjernede dokumentars brug af et omsætningstal på 400 milliarder kroner, mener han.

Imens savner direktøren stemmer i Danmark, der forholder sig til, at minen, som lukkede i 1987, viser, at Grønland ikke blot har været en udgift, men har potentiale.

- Det, som vi alle kan se med det projekt, er, at det tilsyneladende genererede en voldsom mængde penge, der havde afledte effekter. Men de kom uden for Grønland, siger Bent Olsvig Jensen inde på selskabets kontor.

I dag er planen, at råstofpengene skal gøre gavn i Grønland som et skridt mod selvstændighed.

Den grønlandske regering vil gøre råstofferne til en "bærende industri", og regeringspartiet Inuit Ataqatigiit lancerede torsdag et valgprogram med tanker om et offentligt mineselskab.

Men trods ambitionerne og et stort potentiale udgør branchen kun omkring en procent af økonomien.

Der er Lumina, som udvinder anorthosit. Det bruges til blandt andet e-glas, maling og i rumindustrien.

Derudover ventes selskabet Amaroq Minerals at starte fuld produktion med en guldmine i år. I tillæg efterforsker mange selskaber fortsat.

På den korte bane er det dog "ret begrænset", hvad der er på vej. Det siger Jakob Kløve Keiding, chefkonsulent på afdelingen for kortlægning og mineralske råstoffer på Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelser (Geus).

- Selskaberne har alle ambitioner om at starte en mine, men der er ikke mange projekter, som er tæt på at kunne realiseres, siger han.

Der er nemlig langt fra udnyttelsestilladelse til en rentabel produktion. Den erfaring har Lumina også gjort sig.

Ti år efter at udnyttelsestilladelsen kom i hus, har der endnu ikke været overskud. Direktør Bent Olsvig Jensen håber, at det sker i 2025 eller 2026.

Undervejs er der skudt flere hundrede millioner kroner i projektet, og ejernes tålmodighed er blevet sat på prøve, forklarer han.

Dels er selskabet stødt på problemer som coronapandemien samt manglende infrastruktur og barskt vejr i Grønland. Men ofte har også administrative udfordringer gjort processen besværlig. Netop det fik investorerne til at tvivle på den politiske vilje.

Direktøren håber på mere smidighed fra grønlandske myndigheder, der hjemtog råstofområdet fra Danmark i 2010.

- Dokumentaren viser, at det der lille hul i jorden kunne have så stor økonomisk betydning for Danmark. Nu har Grønland selv ansvaret, siger han.

Men det vil tage tid, før de store indtægter kommer. Derfor bør man i direktørens øjne ikke tale om et "mineeventyr".

Flemming Getreuer Christiansen har fulgt branchen i mange i år og er selvstændig konsulent og eks-vicedirektør i Geus.

Han ser sagen om det uranholdige Kvanefjeld som en, der kan have skræmt investorer væk. Her ledte et selskab efter sjældne jordarter, men måtte stoppe efter en lovændring i 2021.

Politiske kursskifter skaber usikkerhed, forklarer han.

- Man skal have en balance mellem, at det er attraktivt for investorer, samtidig med at selvstyret får en pæn del af overskuddet. Der skal også tages hensyn til miljøet. Der er nok mange, der vil sige, at kravene generelt er for hårde - den potentielle gevinst er ikke nok, siger han.

/ritzau/