Minister venter vildere vejr: Nogle byer er udvidet for letsindigt

- Rapporten viser meget præcist, hvor stor en opgave det er, og hvor store værdier som vi risikerer at miste, hvis ikke vi ruster os til den her nye virkelighed, som allerede er der, og som vi kommer til at se endnu mere af fremover, siger Magnus Heunicke. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ifølge en ny rapport kan stormfloder og skybrud i fremtiden give større milliardregninger. Minister vil ruste landet, men vi skal også tænke over byudviklingen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vi kan lige så godt indstille os på det: Vandet kommer.

Det kommer fra oven i kraftigere og hyppigere skybrud og fra siden i voldsomme stormfloder, som vil ramme oftere, på grund af vores udledning af drivhusgasser.

Nu slår en analyse fra DTU fast, at regningen fra oversvømmelserne kan blive særdeles stor: 406 milliarder kroner de næste 100 år.

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) står vi over for en stor opgave.

Han peger på, at det først og fremmest handler om at ruste Danmark.

- Men der er også steder, hvor man har været for letsindig i den lokale planlægning med at udbygge byer, og hvor man ligger meget, meget udsat for klimaforandringerne.

Han peger på, at byudviklingen her "ikke lever op til at kunne klare de scenarier, som reelt ligger foran os".

Hvor i landet det konkret er, vil han ikke sige.

- Det er præcis noget af det, som den klimarisikovurdering, vi er ved at få udarbejdet, peger på. Hvor er risikoen størst?

- Det kan være fra kysten, men det kan også være vand, der kommer andre steder fra, siger ministeren.

Vurderingen, han taler om, er fra Kystdirektoratet og har lige været i høring.

Her lægges der op til, at 51 kommuner - mod 27 i dag - skal lave planer på grund af særligt oversvømmelsestruede områder.

- Det (resultatet, red.) er vi som samfund nødt til at tage bestik af og sikre, at når man byplanlægger og udlægger til byudvikling, så gør man det steder, hvor det er muligt at klimasikre, mener Magnus Heunicke.

De nye potentielle skadeberegninger er ifølge DTU de første for hele landet.

I oktober sidste år blev dele af Danmark ramt af en voldsom stormflod - blandt andet Strøby på Sydsjælland, som ses her. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En af dem, der står bag, er professor Kirsten Halsnæs, som også har været ledende hovedforfatter hos FN's Klimapanel (IPCC).

Hun har også en god nyhed med: Vi kan langt hen ad vejen forebygge, at vi ender med den store regning, som skitseres.

- I de fleste tilfælde vil udgifterne til klimasikring være lavere end de forventede skadeomkostninger, så vi kan opnå betydelige besparelser ved allerede nu at investere i klimasikring.

- Men det er mange milliarder, der skal på bordet, siger hun i en pressemeddelelse.

For eksempel kan investeringer på 69 milliarder i sikring mod en 20-års skybrudshændelser spare os for skader på 112 milliarder ifølge analysen.

Analysen er finansieret af forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden.

Førstnævnte stiller nu et forslag om, at der nedsættes et partnerskab, så stat, kommuner og private aktører kan gå sammen om at klimasikre landet.

Efter stormfloden i oktober sidste år var vandet trængt ind i flere sommerhusområder. Blandt andet her ved Binderup Strand tæt ved Kolding i Sydjylland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge direktør Kent Damsgaard er diger, højvandsporte og regnvandsbassiner i fremtiden lige så vigtige for danskerne, som veje og broer er det i dag.

- Politikerne skal snarest levere en overordnet plan for klimasikring af Danmark, og det haster, siger han i en pressemeddelelse.

Magnus Heunicke forsikrer, at en ny klimatilpasningsplan er på vej, efter at den første blev præsenteret sidste år.

Ministeren tager gerne imod en hjælpende hånd fra private investorer til opgaven, som vil kræve "meget, meget store milliardinvesteringer".

- Uanset hvordan vi finansiere det, så er det vores samfundsøkonomi, som det handler om. Vi er nødt til at tilrettelægge vores langsigtede økonomiske politik, så der er rum til at foretage de nødvendige investeringer.

Hvornår den nye plan er på plads, vil han ikke komme nærmere ind på.

Beregningerne fra DTU tager udgangspunkt i, at temperaturen inden slutningen af århundredet globalt er tre grader højere end før industrialiseringen.

Stormflodsregningen. Foto: WER/Free

Aktuelt er verden på vej mod 2,6-3,1 grads stigning ifølge en FN-rapport, men det globale mål er 1,5-2,0 graders stigning.

/ritzau/

Kort om den nye rapport

* Klimaforandringer vil give "væsentlige og stadigt voksende" skadeomkostninger.

* Det skyldes, at intensiteten i oversvømmelser fra skybrud og stormfloder ventes at stige.

* Det ventes de næste 100 år at give et økonomisk tab omkring 406 milliarder kroner.

* 60 procent af det ventes at skyldes stormflod, mens resten kommer fra skybrud.

* Det understreges, at resultaterne skal tolkes med en "vis forsigtighed", da de bygger på flere antagelser.

* Regnestykket er lavet ud fra en global temperaturstigning på tre grader inden slutningen af århundredet.

* Ifølge den seneste FN-rapport har vi kurs mod en stigning på 2,6-3,1 grader lige nu.

* Det internationale mål er dog 1,5-2,0 grader, og næste år skal verdens lande levere nye klimaplaner.

* Rapporten er lavet af DTU og er finansieret af forsikrings- og pensionsbranchen og CIP Fonden.

Kilde: DTU.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu