Noget af det er godt nok: Sådan finder du vej i junglen af ultraforarbejdet mad

Ultraforarbejdede fødevarer klinger lidt af kunstige tilsætningsstoffer og e-numre. Og gruppen af fødevarer har da også været udskældt fra mange sider og udpeget som den sikre vej til overvægt og sygdom.

Men billedet er ikke helt så sort-hvidt.

Sådan lyder argumentet fra diætist Jessica Wilson i det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine. Og budskabet møder opbakning på Københavns Universitet, hvor Anne Raben er professor på Institut for Ernæring og Idræt.

- Det er meget mere nuanceret, end nogle gør det til, siger professor Anne Raben.

Selv om der er god ræson i at lave maden selv og vide, præcis hvad man putter i munden, er det ikke altid praktisk muligt - og ultraforarbejdede fødevarer er ikke nødvendigvis lig med junkfood.

Fødevarerne er forarbejdet med eksempelvis konserveringsmidler, kunstige sødestoffer, emulgatorer, stabilisatorer, farvestoffer og smagsforstærkere.

Gruppen spænder over produkter som frysepizza, chips, sodavand og sødede morgenmadsprodukter. Men du vil måske bliver overrasket over, at den også inkluderer madvarer som dåsebønner, leverpostej, frostgrøntsager, brød og fuldkornstortilla.

Og der er altså ikke nogen grund til at vende alle den slags fødevarer ryggen. Nogle af dem kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, fortæller Anne Raben.

- Det vil være ærgerligt, hvis folk fravælger rugbrødet fra supermarkedet og så erstatter med noget, der er mindre sundt, bare fordi det skulle være mindre forarbejdet, siger Anne Raben.

Mange fødevarer skal igennem en eller anden forarbejdning, før vi overvejer at anrette dem på tallerkenen.

Det er de færreste, der spiser rå kartofler, som Anne Raben bemærker. Og ingredienser som korn, men også æg og mælk er nødt til at gennemgå en vis grad af forarbejdning, før du kan stå med et færdigt brød.

Nogle produkter i gruppen af ultraforarbejdede fødevarer er dog, hvad man klassisk vil betegne som junkfood. Derfor gør du ifølge Anne Raben klogest i at glemme alt om gruppebetegnelsen og vurdere varerne enkeltvis.

- Jeg synes ikke, man skal gå op i, hvor forarbejdet det er. Det vigtigste er at se på indholdet af salt, sukker, fibre og fødevarens energitæthed, siger Anne Raben.

En fødevare med høj energitæthed har mange kalorier per 100 gram som eksempelvis en chokoladebar, mens en skål salat har få kalorier per 100 gram og dermed er mindre energitæt - og man kan derfor blive mæt med indtag af færre kalorier.

Og så råder hun til at droppe sukkersødet sodavand, fordi du ikke får ret meget mæthed for de mange kalorier.

/ritzau fokus/