Nu skal ledige samle skrald og gøre rent for deres ydelser

Tusindvis af ledige skal i det nye år beskære buske, samle skrald eller gøre rent, hvis de vil blive ved med at få udbetalt deres kontanthjælp eller en anden ydelse.

Fra 1. januar træder en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet nemlig i kraft.

Arbejdspligten betyder, at man som udgangspunkt skal gøre en indsats 37 timer om ugen, hvis man ikke lever op til to krav om tidligere beskæftigelse og ophold i Danmark.

I første omgang omfatter arbejdspligten modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - tidligere kaldet integrationsydelse.

Fra 1. juli omfattes også kontanthjælpsmodtagere, der samtidig sættes ned til kontanthjælpens mindstebeløb.

Kommunerne skal selv finde nyttejob. De må som udgangspunkt ikke erstatte regulære job.

- Jeg kan blive bekymret for, at vores fokus kommer til at være på at finde alle mulige steder, hvor man kan lægge tøj sammen eller feje blade op, og så ikke så meget på at finde reelle job.

- Vi kan jo kun bruge vores tid en gang, siger centerchef Mette Skou Seiersen, Aarhus Kommune.

Omkring 22.000 kontanthjælpsmodtagere ventes i alt at være omfattet af arbejdspligten, som fra politisk side især er målrettet kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Ifølge den politiske aftale har halvdelen af de kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år, nemlig ikke-vestlig baggrund.

Arbejdspligten gælder borgere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år ud af de seneste 10 år.

Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere fremført, at arbejdspligten vil kræve mange ressourcer i kommunen og ikke bringe mange i job.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har advaret mod, at nyttejob kan komme til at koste ordinære job.

Omvendt er Det Nationale Integrationsråd, der rådgiver regeringen om integration, positiv.

- Arbejdspligten kan være med til at bryde den negative sociale arv og sætte nogle eksempler i de enkelte hjem på, at far og mor går på arbejde og kan blive rollemodeller for deres børn, siger formanden for rådet, Maria Kavita Nielsen, på rådets hjemmeside.

- Man skal passe på med at se arbejde som en straf. Mange af disse nyttejob skaber en reel værdi for vores samfund, og det skal vi ikke underkende, siger hun.

Også eksempelvis danskundervisning, forberedelsestid og jobsøgning kan tælle med i de 37 timers arbejdspligt.

I Aarhus har man allerede gjort sig erfaringer med en særlig nytteindsats på 37 timer om ugen for nogenlunde samme målgruppe, som vil være omfattet af arbejdspligten, fortæller centerchef Mette Skou Seiersen.

Her gjorde man dog kun i meget begrænset omfang brug af nyttejob, hvor ledige skal gå til hånde på de kommunale arbejdspladser. I stedet var indsatsen målrettet mod at få et reelt job.

Det var blandt andet særlige jobpakkeforløb på henholdsvis 25 eller 37 timer om ugen, alt efter om der var tale om jobparate eller borgere med andre problemer end ledighed.

Jobpakkerne kunne være sat sammen af sprogundervisning, praktikker, sundhedstilbud, sociale tilbud og løntilskud.

- Da vi havde været i gang i godt et års tid, kunne vi se, at de borgere, som var omfattet af nytteindsats, havde dobbelt så mange lønnede timer i gennemsnit som borgere, der ikke var omfattet, siger centerchefen.

Ud af 1785 borgere, der var omfattet af indsatsen i 2022 og 2023, fik 573 personer et job eller kunne forsørge sig selv på anden måde.

Dertil kommer en gruppe på omkring 1200 ukrainske flygtninge, hvoraf 604 kom i beskæftigelse.

- Vores mål var 500, så det gik over al forventning, siger Mette Skou Seiersen.

/ritzau/

Nu har indvandrere pligt til at arbejde for kontanthjælpen: Så mange skal i gang i Ringkøbing-Skjern