Nu træder nye regler i kraft: Fra nytår får regnbuefamilier bedre vilkår

De nye regler betyder ikke, at regnbuefamilier får mere barsel end andre. Til gengæld kan de dele det ud til flere end de juridiske forældre. (Arkivfoto). Foto: Albert Gea/Reuters

I marts 2022 vedtog Folketinget en ny barselsmodel. Det betyder, at LGBT+-familier fra 1. januar kan fordele de ikkeøremærkede orlovsuger til flere forældre.

Offentliggjort

Før vi har set os om, er det den 1. januar.

Og mens nogle er sengeliggende, andre gør rent efter nattens strabadser eller får velfærdshjulene til at køre rundt, så er der også noget, der bliver ændret i samfundet.

Nytårsdag træder en ny lovgivning i kraft, hvor nye barselsregler vil give bedre rettigheder til regnbuefamilier og soloforældre.

Lovgivningen betyder blandt andet, at regnbuefamilier får mulighed for at fordele barslen mellem op til fire forældre.

Barselsloven er inddelt i øremærkede barselsuger - og så de resterende barselsuger.

De øremærkede uger kan ikke bruges af andre end de juridiske forældre. Men de resterende 26 ugers barsel kan fordeles mellem de juridiske og sociale forældre.

En social forælder kan for eksempel være den juridiske forælders ægtefælle.

Det er et vigtigt skridt, lyder det fra ligebehandlingschefen på Institut for Menneskerettigheder, Rasmus Brygger.

- Mange LGBT+-familier har banket hovedet mod muren i forhold til at få det samvær, som de bør have. Med de nye regler har man fjernet de værste knaster. Det er positivt, og det er en god model, som sikrer dem, der gerne vil tage vare på barnet, siger han.

Den nye barselsmodel blev vedtaget i marts 2022 og gjaldt officielt fra den 1. december i år.

Men da der er en måneds varsling, betyder det, at loven reelt først træder i kraft fra 1. januar 2024. Den virker ikke med tilbagevirkende kraft, så hvis ens barn er født inden årsskiftet, omfatter de nye regler ikke familien.

Det kan være svært at finde rundt i lovgivningen, hvis ens familie er udformet anderledes end den klassiske far, mor og barn.

Derfor er det positivt, når der arbejdes for at gøre systemet mere omfavnende. Det siger Max Maskell, der er juridisk konsulent i LGBT+ Danmark.

- Lige nu er medmoderskabsreglerne den eneste mulighed for at få juridisk forældreskab fra fødslen til alle forældrene i en LGBT+-familie.

I 2019 var der ifølge Danmarks Statistik 1465 familier, hvor enten to kvinder eller to mænd boede sammen med hjemmeboende børn. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

- Så det er en ret lille procentdel, der kan få juridisk forældreskab fra fødslen. Derfor betyder muligheden for at dele barslen rigtig meget, siger Maskell.

Sociale forældre kan omfatte donor eller donors ægtefælle eller samlever. Det kan også være en af de juridiske forældres samlever.

I forbindelse med vedtagelsen af den nye barselsmodel sagde daværende beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), at "familier anno 2022 kommer i mange former".

- Derfor er jeg rigtig glad for, at vi forbedrer LGBT+-familier og soloforældres muligheder for at dele forældreorloven.

- Lovgivningen skal selvfølgelig følge med tiden, så alle – uanset familieform – kan indrette sig, så det passer til lige netop deres situation, sagde han.

Den nye lovgivning er altså et livtag med en forældet måde at anskue familieformer på.

Men selv om LGBT+ Danmark er positiv over for de nye tiltag - og den politiske interesse i familieområdet - så vil de fortsat arbejde for at få ændret systemet yderligere.

Her vil de blandt andet have fokus på, at systemet også skal tilgodese tiltænkte familier, selv om de ikke er juridiske eller sociale, samt at sociale forældre får en selvstændig plads i landets registre.

- Vi kunne godt tænke os i fremtiden, at det ikke er hvert enkelt system, der har en registrering af, hvem der er social forælder, men at det bliver registreret i CPR-registreret eller et andet centralt sted, sådan at man ikke får rettighederne stykvis, hvorefter man så skal ud til hver myndighed, der har sine egne definitioner, siger Max Maskell.

/ritzau/

Sådan kan en regnbuefamilie se ud

* Den 1. december 2023 trådte en ny barselslov i kraft, der skal gøre det lettere for regnbuefamilier at dele barslen mellem sig. På grund af en varslingsregel er den først gældende fra 1. januar 2024.

* Det betyder, at LGBT+-familier kan fordele ikke øremærkede orlovsuger til maksimalt fire forældre.

* De to juridiske forældre har også øremærkede orlovsuger. De kan ikke overdrages. De resterende 26 uger kan deles mellem de to juridiske forældre og op til to sociale forældre.

* Sociale forældre kan for eksempel være den juridiske forælders ægtefælle, den juridiske forælders samlevende, en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet eller den kendte donors ægtefælle eller samlevende.

* Reglerne bliver også ændret for selvvalgte soloforældre, der fremover kan dele deres ikke øremærkede orlovsuger med egne forældre eller søskende over 18 år. Det gælder også ikke selvvalgte soloforældre, hvis partner er død.

* Regelændringen er ikke ensbetydende med, at regnbuefamilier får flere orlovsuger. Det er det samme antal uger, der dog kan fordeles ud på flere personer.

* Der er mange måder, en flerforældrefamilie kan se ud på. Det kan for eksempel være, at der er to mødre og en far, eller det kan være to samkønnede par.

Kilder: LGBT+ Danmark og fagforeningen DM.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu