Ny forskning afslører de seneste 500 års danske farvetrends

De danske kirkerum har ikke altid været hvide og fattige på stærke farver.

Gennem de seneste knap 500 år har både røde farver, marmoreringer i stærke farver og brune træimitationer været dominerende i forskellige perioder.

Det viser en ny kortlægning af farverne i de danske kirker siden 1536 og frem til nutiden. Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.

- Det giver os en bedre forståelse af, hvordan den menneskeskabte verden så ud før i tiden via de farver, som vi mennesker valgte at bruge, siger Karin Vestergaard Kristiansen, der står bag kortlægningen og er konservator og kirkekonsulent på Nationalmuseet.

Hun har desuden en ph.d. i farvehistorie.

Forskningsresultaterne udkommer fredag i værket "Den farverige kirke".

Kortlægningen viser ikke blot farverne i kirken gennem historien, men også i resten af samfundet.

De farver, som kirkerne blev malet med indvendigt, var nemlig de samme, som var på mode i resten af samfundet.

- Man har haft en trang til forandring og modernisering af farverne, ligesom man kender det i dag, siger Karin Vestergaard Kristiansen.

Mens man i den sidste halvdel af 1500-tallet foretrak røde og farvestærke kulører og malede imitationer af træer, gik disse farver af mode i 1600-tallet. Her prægede i stedet stærke farver med glitrende guld og sølvagtige farver.

I 1700-tallet blev den skinnende farvepragt erstattet med marmoreringer i stærke røde, blå eller grå farver, der lignende imitationer af sten.

Herefter fulgte en næsten farveløs tid, hvor man malede hvidt og lysegråt, indtil man i midten af 1800-tallet begyndte at male kirkerummet brunt.

I midten af 1900-tallet var farverne grågrumsede, hvorefter der kom en Bauhaus-periode med store, stærke farveflader.

Historiens forskellige farver er fundet igennem såkaldt farvearkæologi. Det har været muligt, fordi farverne ikke er blevet skrællet af. Gennem tiden har man i stedet valgt at overmale kirkerummet lag for lag.

Karin Vestergaard Kristiansen fortæller, at farvehistorikken perspektiverer vores egen tids trang til forandring og desuden er vigtig i restaurering- og bevaringsarbejde af kulturarven.

- I bevaringsøjemed kan vi begynde at måle på, hvor mange farver eller bemalinger fra forskellige tidsperioder, der er bevaret rundtomkring i landet, så man kan vurdere, om man skal begynde at gøre en særlig indsats for at passe på dem, så de kan få lov at blive stående, siger hun.

/ritzau/