Obersten med den store operation på Balkan

Lars R. Møller har efterlyst, at samfundet sikrer bedre forhold for veteraner. (Arkivfoto). Foto: Dall Jakob/Ritzau Scanpix

Lars R. Møller er gået i brechen for bedre forhold for hjemvendte soldater. Han ledede operation "Bøllebank". Den 13. januar fylder den pensionerede oberst 70.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden begyndelsen af 1990'erne har Forsvaret sendt cirka 88.000 soldater ud i verden.

Det store flertal er vendt hele hjem fra Balkan, Irak og Afghanistan.

Men det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig.

Cirka hver tiende skønnes at få mindre eller større psykiske skader, og cirka tre procent bliver diagnosticeret med den alvorlige lidelse ptsd - posttraumatisk belastningsreaktion.

Deres sag taler Lars R. Møller, når han i interviews og i bogen "Veteraner" fra 2018 har efterlyst, at samfundet sikrer bedre forhold for de hjemvendte.

Den pensionerede oberst, der fylder 70 år den 13. januar, ved, hvad krig handler om for "svendene" eller "drengene", som han kalder soldaterne.

29. april 1994 gav han mandskabet på danske kampvogne ordre til at åbne ild mod serbiske stillinger i det daværende Jugoslavien.

Operation "Bøllebank", som aktionen blev kaldt, var på det tidspunkt det danske forsvars største træfning siden Anden Verdenskrig, og den gjorde Lars R. Møller kendt - også uden for forsvarskredse.

Omkring 150 serbiske soldater blev dræbt.

Siden skabte en P1-dokumentar "Løgnen om Operation Bøllebank" debat om hans indsats. Soldater beskyldte ham for ikke at have ledet slaget forsvarligt og dermed have udsat dem for unødvendig fare.

Lars R. Møller klagede til DR, som erkendte flere fejl, herunder at balancen i valg af kilder ikke var fair, og at Møller skulle have været forelagt påstanden.

- Nu har de erkendt, at de er nogle fæpander. De burde have givet mig en undskyldning, så lå der ikke mere i det, sagde han efterfølgende til bt.dk

Det blev ikke sidste gang, at Lars R. Møller skabte furore.

Officeren med piben og det brede overskæg har gennem årene talt Forsvarets ledelse imod med udtalelser om indsatsen i Afghanistan, ligesom han har været åben om interne stridigheder mellem hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Lars R. Møller begyndte som værnepligtig i Den Kongelige Livgarde i 1973. To år senere blev han indskrevet på Hærens Officerskole og siden premierløjtnant ved Jydske Dragonregiment.

Fra 1983 arbejdede han i Forsvarsministeriet, indtil han i 1992 blev oberstløjtnant for en bataljon i Jydske Dragonregiment. Siden fulgte graden af oberst.

Foruden bogen om veteraner står der hans navn på bøger om blandt andet snigskytter og kvinder i forsvaret.

Snigskytter er også et tema i de foredrag, Lars R. Møller holder på Krigsmuseet i København, hvor han gør tilhørerne klogere på snigskyttens psykologi og historie.

R står for Reinhardt. Mellemnavnet har han fra sin far, Regner Reinhardt Møller, der var oberstløjtnant.

/ritzau/