Offentligt ansatte strømmer på efterløn

Tilstrømningen til efterlønsordningen blandt offentligt ansatte kan snart komme til at betyde mangel på arbejdskraft blandt sygeplejersker, ældreplejere, pædagoger og skolelærere.

Det siger politikere og en vismand til Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda.

I disse år runder Danmarks store årgange de 60 år, der kan udløse efterlønnen, påpeger vismand og professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus, Michael Rosholm.

- Vi ved, at der kommer flere pasningskrævende ældre, og da plejepersonale samtidig forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, så står vi med et problem, siger han.

Det offentlige står på den konto til at miste 30 procent af de ansatte, siger Michael Ziegler (K), som er borgmester i Høje Taastrup og formand for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg.

- Får vi ikke danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil vi alene på grund af rekrutteringsproblemerne være nødt til at skære i velfærdsydelserne, siger borgmesteren.

Sidste år gik 36 procent af folk i alderen 60-64 år med mellemlang, videregående uddannelse såsom sygeplejersker, folkeskolelærere og bibliotekarer på efterløn, skriver Agenda.

Faglærte er den største gruppe efterlønnere med 44 procent.

Blandt ufaglærte gik 40 procent i aldersgruppen på efterløn. Men her droppede de yngre sidste år i stor stil indbetalingerne til ordningen, skriver Nyhedsbrevet 3F. Antallet faldt med 137.000, svarende til et fald på 11 procent, som så ikke får ret til efterløn. Faldet er størst blandt folk mellem 34 år og 45 år.

/ritzau/

Efterlønnen skaber mangel på ansatte i det offentlige, der får svært ved at opretholde serviceniveauet. Imens dropper ufaglærte i det private indbetalingerne.

Offentliggjort Sidst opdateret