Økologernes indtjening rasler ned

Selvom økologien er mere populær end nogensinde hos forbrugerne, så er det økonomisk svært at være grøn landmand. Indtjeningen for de økologiske mælkegårde faldt per gård med 449.000 kroner eller 78 procent fra 2007 til 2008. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik

Driftsresultatet blev snit 125.000 kroner per bedrift. Faldet skyldes blandt andet store finansieringsomkostninger til ny teknologi som malkerobotter og større stalde. Samtidig er det blevet dyrere at låne, og priserne på økovarerne følger ikke med omkostningerne.

- Kvaliteten af økologiske varer skal også afspejle sig på bundlinjen hos landmanden. Producenterne skal have en ordentlig pris for varerne, og forbrugerne har vist, at de er villige til at betale for kvalitet, sundhed, dyrevelfærd og miljø, siger formanden for økologerne, Evald Vestergaard, til Økologisk Landsforenings nyhedsbrev.

Selvom hullet er størst i mælkeproducenternes pengespand, så vokser kornet heller ikke ind i himlen for planteavlerne. Deres indtægter forblev uændrede fra 2007 til 2008 med et underskud 3000 kroner per gård. De fleste økologiske planteavlere tjener de fleste af deres penge uden for landbruget.

- Bedre priser for de økologiske varer er en nødvendighed, hvis vi skal nå målet i regeringens plan Grøn Vækst om, at 15 procent af det samlede landbrugsareal skal være økologisk i 2020, siger Evald Vestergaard.

/ritzau/

På bare et år er indtjeningen for økologiske mælkebønder faldet med en halv million kroner per gård. Også de økologiske planteavlere har minus på bundlinjen.

Offentliggjort Sidst opdateret