Økonomi og sikkerhed besværliggør Grønlands vej mod løsrivelse

Grønland er i proces mod selvstændighed, har været det i årtier, og ingen i rigsfællesskabet har for nylig truffet beslutninger eller sagt noget, som ændrer den sag.

Og alligevel er det som om, at udviklingen er eksploderet hen over nytåret kulminerende med udtalelser fra den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, og hans søns besøg i Grønland tirsdag.

I sin nytårstale sagde Grønlands regeringschef, Múte B. Egede, at det er tid til at tage "næste skridt".

Det er blevet tolket som om, han vil have en folkeafstemning om løsrivelse. Der skal være valg i Grønland senest i april.

Men faktisk er Egede de seneste dage af partierne Naleraq og Demokraatiit blevet beskyldt for at modarbejde selvstændighed. Det har de sagt til KNR.

Imens forsøger mange grønlændere at finde en grimasse, der kan passe, fortæller chefredaktør Masaana Egede på mediet Sermitsiaq

- En stor del af befolkningen står midt imellem de to poler. De taler ikke om selvstændighed her og nu. Ikke for eller imod. Men mere hvordan, hvornår og hvorfor, siger Masaana Egede.

Vejen til Grønlands løsrivelse synes umiddelbart lige så lang i 2025, som i 2024, når man ser på de faktiske forhold.

Beslutningen om Grønlands fremtid ligger i Nuuk, slog statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag fast.

- Vi har sagt meget klart fra den danske regerings side, at de beslutninger, der måtte vedrøre Grønland, er beslutninger, der træffes i Nuuk, sagde Mette Frederiksen til TV 2.

Hun afviste at svare på, om Socialdemokratiet konkret vil støtte selvstændighed i Folketinget, hvis en folkeafstemning i Grønland en dag skulle bekræfte et ønske om løsrivelse.

Selvstyreloven siger, at selvstændighed kræver samtykke fra Folketinget.

Grønland har hjemtaget en række områder, men Danmark har stadig over 30, herunder politi og retsvæsen.

Grønland kan ikke umiddelbart klare sig uden det danske bloktilskud på 4,1 milliarder kroner og derudover 1,5 milliarder til politi og retsvæsen plus andre indirekte tilskud. Tilskuddet udgør godt en tredjedel af økonomien.

Økonomien har været sund, men udsigten er mere dyster, fortæller formanden for Økonomisk Råd i Grønland, økonomiprofessor Torben M. Andersen.

- Det ser en lille smule tungere ud, når vi kigger fremad, fordi kvoterne på rejer bliver sat ned, og det ser også ud til, at priserne er vigende. I og med det er langt det største erhverv, så har det store konsekvenser for økonomien.

Samtidig har økonomien ifølge professoren et holdbarhedsproblem, da befolkningen bliver ældre.

Fiskeriet af rejer, hellefisk og torsk holder de offentlige finanser oven vande.

- Rejerne er langt det vigtigste, så derfor kan man sige, at det på en måde er verdens mest specialiserede økonomi, siger Torben M. Andersen.

Grønland har en ambition om at brede økonomien ud. Der har været talt meget om minedrift og turisme, efter at Grønland har fået en ny lufthavn i Nuuk.

- Men der er lang vej til, at turismen bliver et væsentligt erhverv, for det kommer fra et ret lavt niveau, siger økonomiprofessoren.

Det samme gælder minerne, hvor man blandt andet har gravet efter guld, rubiner og uran.

Torben Andersen vurderer, at der ikke kommer til at ske noget væsentligt på minedrift, som kan ændre økonomien de næste fem til ti år. Arbejdet er meget omkostningstungt i Grønland på grund af is og de geografiske forhold.

Grønland vil også stå med udfordringer i forvaret af det gigantiske territorium, hvis landet løsriver sig helt fra Danmark.

Det gælder patruljering med skibe og droner. Grønland kan i princippet løse de opgaver, som Danmark løser i dag, mener Jon Rahbek-Clemmensen, som er lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

I princippet.

- For Grønland er nok ikke et sted, hvor man ville kunne drive sin egen kystvagt. Det kræver en del ressourcer. Det er ikke bare at finde menneskene til at sidde på de skibe.

- Det kræver også, at man har nogle kompetencer, noget erfaring, og det kræver, at man har noget infrastruktur på land, siger han.

/ritzau/