Otte ud af ti mener, at kong Frederik gør det godt som regent

Traditionerne er de samme på Amalienborg, selv om regenten er ny, og det falder i befolkningens smag.

Som da kong Frederik og dronning Mary i den forgangne uge holdt nytårskure og blev kørt i kongehusets fineste karet, guldkareten, til Christiansborg Slot.

Eller da kongeparret den 1. januar havde inviteret til gallataffel og serverede et glas af den gamle rosenborgvin til gæsterne.

Ligesom dronning Margrethe har gjort og før hende kong Frederik IX.

En måling foretaget af Voxmeter for Ritzau viser, at et stort flertal i befolkningen synes, at kong Frederik gør det godt.

Når han og dronning Mary på tirsdag den 14. januar har etårsdag som regentpar, kan de således glæde sig over, at 78 procent af de adspurgte i målingen mener, at kong Frederik har gjort det meget godt eller godt.

15 procent er neutrale, og 2,3 procent synes, at han har gjort det dårligt.

Julia Lahme, der er etnolog og forfatter, ser først og fremmest målingen som et udtryk for, at mange "bare godt kan lide kongen".

- Vi har gennem årene lært ham at kende som en jovial og sympatisk person.

Men et element af positiv overraskelse kan også spille ind.

- Når mange synes, at han har klaret det godt, så kan det hænge sammen med, at forventningerne til ham ikke var tårnhøje ved tronskiftet.

- For eksempel var vi nok mange, der sad med tilbageholdt åndedræt under hans nytårstale og håbede for ham, at det gik, siger Julia Lahme.

Historiker Sebastian Olden-Jørgensen er heller ikke overrasket over det flotte skudsmål. Han mener, at det spiller ind på målingens resultat, at året har været renset for konflikter i kongehuset.

For eksempel havde dronning Margrethe på forhånd sørget for at rydde op i titlerne, da hun i god tid inden abdikationen besluttede, at prins Joachims børn ikke længere skal tituleres prinser og prinsesse.

- Indtil videre har kong Frederik ikke haft noget som helst problem at tage stilling til. Tænk bare på, hvad det sker i de norske og engelske kongehuse.

- Han har lavet nogle effektiviseringer omkring protektionerne og besluttet at udfase ordningen med kongelige hofleverandører, men det er jo småjusteringer, der kun vedrører ganske få mennesker, siger Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor på Københavns Universitet.

Om hvedebrødsdagene kan vare ved, vil han ikke gætte på.

- Kongen er stort set fortsat med det velkendte fra kronprinsårene. Det handler stadig om Royal Run, rockmusik, moderne kunst og støtte til erhvervslivet og den grønne omstilling.

- Indtil videre ser det ud til at falde i god jord hos befolkningen, og måske kan det vare ved.

Netop det stabile og velkendte kan være det, der tiltaler mange, mener Julia Lahme.

Kongen er tiltrådt på et tidspunkt med krig i Ukraine og store konflikter andre steder i verden, hvilket får behovet for faste holdepunkter til at vokse hos mange. Sådan et holdepunkt kan kongefamilien være.

- Når verden tumler afsted, så har vi en tendens til at vende os indad og blive mere kongetro. Vi kan opleve monarkiet som et værn mod resten af verden og føle, at her er der noget ufarligt, som vi kan samles om.

Hun peger desuden på, at den brede politiske opbakning kan have en afsmittende effekt.

- Meget af den kritik, der tidligere har været af monarkiet, er i dag helt forstummet. Selv Socialdemokratiet synes, at det er passende at modtage ordener. Dronning Margrethe skulle i sin tid arbejde meget hårdere for at stille os tilfredse, siger Julia Lahme.

Målingen er foretaget fra den 2. januar til den 6. januar.

De godt 1000 adspurgte er i alderen 18 år eller derover.

/ritzau/

Kronprinsen flytter til Slagelse