Påsken står for døren: Planeten tåler at du spiser to små kyllingebryster

To kyllingebryster. På i alt 255 gram.

Så meget kød kan planeten holde til, at klodens knap 8,2 milliarder mennesker hver især spiser om ugen.

I hvert fald ifølge en undersøgelse fra DTU.

Men ifølge DTU's seneste kostundersøgelse fra 2023 spiser danskerne omkring et kilo kød om ugen.

- Vi ved, at vi skal spise mere grønt og mindre kød. Men hvor meget er det egentlig? Batter det i det store globale hele?, siger Caroline H. Gebara, postdoc på DTU Sustain og hovedforfatter på det nye studie.

Det er netop blevet udgivet i tidsskriftet Nature.

- Vi ville se, om der er ressourcer nok til, at alle på kloden kan få sunde og nærende diæter, siger hun.

Den gode nyhed fra forskerne er, at det faktisk er muligt at sammensætte en kost, som lever op til, hvad det enkelte individ kan spise inden for de såkaldt planetære grænser.

Altså hvad kloden kan holde til.

- Og som ikke er meget sære, men sunde og realistiske. Det, der mangler, er politisk handling for at understøtte omfordeling og ændret forbrugsmønster, siger hun.

Forskernes svar efterlader dog kun plads til fjerkræ og svinekød.

Oksekød er der ifølge undersøgelsen ikke plads til i meningsfyldte mængder uden at overskride grænserne for, hvad kloden kan bære.

Forskergruppens udregninger tager højde for både en række miljøforhold som CO2-udledning og forbruget af vand og landareal og for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt.

I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.

Spiser man pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, holder man sig højst sandsynligt inden for grænsen af, hvad planeten kan understøtte.

Men det afhænger af, hvilke specifikke produkter der indgår i diæterne.

Hertil kommer forskellige kombinationer af diæter som vegetarisk kost, men med mejeriprodukter eller med æg, som også kan være bæredygtige.

Anders Sørensen er produktchef hos måltidskassevirksomheden Aarstiderne, som i en årrække har arbejdet på at øge plantedelen af virksomheden til et 80/20-koncept til fordel for grøntsagerne.

- Men det er ikke nok bare at sende bælgfrugter ud til folk, for det skal også smage godt. Vi har derfor prøvet at inkorporere det grønne i vores færdigretter og saucer og fars, så folk oplever den gode smag i det, siger han.

Firmaet forsøger i sine måltidskasser at holde mængden af kød nede til fordel for en masse rodfrugter og grøntsager.

- Vi oplever god vækst i vores vegetariske afsætning. Men det handler meget om at integrere grøntsagerne i kendte retter, så det bliver en del af det almindelige måltid.

- Men selv om vi gerne ville være 100 procent grønne, er vi nødt til at have en tid med erstatningsprodukter. Det handler i bund og grund om at lave noget mad, der bare smager skidegodt, siger han.

Ansvarlighedschefen i dagligvaregiganten Coop, Thomas Roland, mærker ligeledes udfordringen ved at skulle påvirke kunderne uden at skubbe dem over til konkurrenterne.

- Men bare placering af varer kan gøre meget, siger han.

- Vi har eksperimenteret med i nogle butikker at placere kylling før det røde kød og har dermed øget afsætningen af det lyse kød. Det kommer vi til at gøre i en større skala flere steder, siger han.

Thomas Roland ser desuden frem til et klimamærke næste år, som gør det tydeligt for kunderne, at der er en klimaforskel fra det lyse til det røde kød.

/ritzau/