Professionshøjskoler har blødt i flere år: Vi mangler reformer

Mens ansøgertallet til videregående uddannelser stiger, kan man ikke sige det samme om velfærdsuddannelserne.

Tallene fra dagens kvote 1-ansøgninger viser, at antallet af ansøgninger til Danske Professionshøjskolers fire største velfærdsuddannelser hverken stiger eller falder. Og det er et problem, siger forkvinde Camilla Wang.

- Sidste år ramte vi et historisk niveau, som var ekstremt lavt i forhold til året før. Vi kunne ikke udfylde alle vores pladser. Så at tallet ligger på samme lave niveau i år, tænker jeg ikke rigtig, at man kan kalde en succes.

- For de samlede tal viser jo, at velfærdsuddannelserne ikke følger med de videregående uddannelser, siger hun.

I år er antallet af ansøgninger til videregående uddannelser steget med fem procent.

- Egentlig skulle der have været fem procent flere ansøgninger på velfærdsuddannelserne også, men det er ikke sket. Så der er stadig et problem med attraktivitet, siger hun.

Danske Professionshøjskoler er en interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler i Danmark, der faciliterer de fire største velfærdsuddannelser: pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.

Antallet af ansøgere til lærer- og sygeplejerskeuddannelsen er steget en smule. Der er dog sket et fald i ansøgninger til pædagog- og socialrådgiveruddannelsen.

Siden 2019 er ansøgertallet til professionshøjskolerne samlet faldet med 25 procent.

Og der er brug for store reformer på området, hvis det skal ændres, siger Camilla Wang.

- Vi ved, at unge mennesker ikke synes, at det er et attraktivt valg at vælge en velfærdsuddannelse. Så hvis det skal lykkes at vende udviklingen, skal der flere penge til, og det håber vi, at man vil tage op politisk, siger hun.

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M) fortæller, at regeringen i juni sammen med en række andre partier vedtog en ny pædagoguddannelse med henblik på at øge rekrutteringen.

- Vi har sat en reformkurs i gang for hele det professionsrettede uddannelsesområde. Dér, hvor vi specifikt er blevet enige om at lave en ny uddannelse, er på pædagogområdet, siger hun.

Læreruddannelsen er allerede blevet reformeret og sættes i værk efter sommerferien.

- Om den marginale stigning i ansøgninger til læreruddannelsen er udtryk for det, kan vi ikke vide. Vi kan heller ikke udelukke, at det hænger sammen, siger ministeren.

SPØRGSMÅL: Vil du også se på socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen, hvis det er det spor, I allerede er på?

- Der er behov for initiativer i forhold til sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen - og måske også forbedring af uddannelserne. Men en egentlig ny uddannelse har vi ikke truffet beslutning om, siger ministeren.

En analyse, som DAMVAD Analytics har lavet for Danske Professionshøjskoler fra 2021 har vist, at der i 2030 kommer til at mangle 35.600 uddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.

/ritzau/