Sådan hjælper du dine børn til at færdes trygt og sikkert online

Hvert tredje barn har oplevet krænkelser af en eller anden form online. Og blandt unge er det hver anden. Men det er vigtigt, at du ikke åbner snakken med, at internettet er et farligt sted. Vis i stedet interesse, og opbyg en relation, hvor barnet altid kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt, lyder rådet. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvert tredje barn har oplevet krænkelser online, men nettet er en vigtig del af børns sociale liv. Læs her, hvordan du klæder barnet på til at færdes online.

Offentliggjort Sidst opdateret

Internet, sociale medier og digitale platforme er blevet en stor del af vores liv.

Og det gælder også i børnehøjde, hvor digitale medier er en stor del af børnenes liv - både i skolen og hjemme.

Men nettet er ikke altid et børnevenligt sted at færdes. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Red Barnet og Rambøll, at hvert tredje barn og hver anden ung har oplevet digitale krænkelser.

Derfor er det vigtigt at klæde børnene bedst muligt på til at færdes online, råder Maria Baagøe Bové, der er forfatter til forældreguiden "Turen går til YouTube" og ansvarlig for sociale medier hos Red Barnet.

- Man sender dem heller ikke ud i trafikken, før de kender færdselsreglerne, siger hun.

Hun råder til, at du til en start viser oprigtig interesse for, hvad barnet ser og følger på nettet.

Spørg ind i en positiv tone.

- I min research til bogen var noget, der gik igen, at mange børn godt ved, at deres forældre ikke bryder sig om eksempelvis youtubere, fordi de synes, at det er plat, skingert og larmende, siger hun.

Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og talsperson for Børnetelefonen, bakker op og sammenligner det med øvrige dele af barnets sociale liv.

- Hvis barnet fortæller om noget sjovt, det har oplevet i klassen, svarer du næppe "ej, hvor plat". Og hvis barnet fortæller om en ny ven, svarer du næppe "ej, hvor latterligt", siger hun.

Interessen skal helst heller ikke have et bekymret skær af, at internettet er farligt, siger Ida Hilario Jønsson.

Og det er ikke noget, som først skal iværksættes, når du vil sætte grænser eller beskytte barnet.

- Den bedste forebyggelse er at interessere sig før det, siger hun.

Forældre må gerne sætte grænser, sige fra eller nysgerrigt udfordre, hvorfor det er sjovt at se en video, hvor nogle kaster op eller slår sig, siger Ida Hilario Jønsson.

Børns sociale og digitale liv er i dag smeltet sammen. Derfor er et totalt forbud mod eksempelvis at bruge snapchat sjældent løsningen. - Mange børn bruger snapchat til at være sociale med deres venner. Så hvis man pålægger dem at slette appen, bliver de frataget det, og de lærer, at man ikke skal inddrage forældrene i den slags oplevelser, oplyser Børns Vilkår. (Arkivfoto). Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix

- Men hvis du altid lukker ned eller viser afsky, så opbygger du heller ikke den tillid, som gør, at de kommer til dig med ubehagelige oplevelser, siger hun.

Her skal du også vide, at børnene oplever, at de har en enormt tæt relation med dem, de følger, siger Maria Baagøe Bové.

Fra din barndom kan du måske huske fascinationen af at følge en Hollywood-kendis i tykt og tyndt: I børnehøjde kan den følelse i dag ganges med ti, fordi sociale medier gør det muligt at interagere og komme helt tæt på.

- Derfor skal man ikke undervurdere den fællesskabsfølelse, barnet kan opleve - både med de andre følgere og den, de følger, siger Maria Baagøe Bové.

Personer med slette hensigter kan dog også bruge dette fællesskab som adgangsbillet. Eksempelvis under dække af en falsk profil eller uopfordret venneanmodning, som fra start virker harmløs.

Det kan dog virke skræmmende - især for yngre børn - på forhånd at få udpenslet alskens grusomheder, de kan møde på nettet.

- Du kan i stedet tale i generelle vendinger om, at folk ikke altid er dem, de udgiver sig for at være - og at man altid kan gå til sine forældre, hvis man ser noget, som man får ondt i maven over, foreslår Ida Hilario Jønsson.

Vis interesse, og spørg ind - men uden at overvåge. Sådan lyder rådet fra både Red Barnet og Børns Vilkår. - Hvis man eksempelvis læser på Aula eller i medierne, at der florerer en voldelig video, kan man åbne snakken ved at spørge sit barn: Har du egentlig hørt om det, og har du set den? lyder forslaget. (Arkivfoto). Foto: Angela Major/Ritzau Scanpix

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu