Sådan skal skolemassakrer stoppes

Undervisningsministeriet udsender vejledning, hvor skarpere fokus på afvigere blandt eleverne skal forhindre skoleskyderier.

Folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner skal nu til i højere grad at systematisere deres pædagogiske alarmberedskab over for elever, som kan finde på at gå amok, for eksempel med skydevåben. Og skolerne skal også oprette faste krisestabe og beredskabsplaner til at håndtere den slags farlige situationer.
Det har Undervisningsministeriet udsendt en vejledning om. Den lægger op til nøjere opsyn med elevernes opførsel og inddragelse af både politifolk, brandvæsen og psykologer i beredskabet.
Beredskabet bliver sat i værk på baggrund af frygt for kommende, såkaldte skoleskyderier, oplyser Undervisningsministeriet. Beredskabet skal dog også tage højde for brand, naturkatastrofer og andre ulykker.
Det bliver op til uddannelsesstederne selv at lave hver deres egne planer, men med detaljerede råd fra Undervisningsministeriet om, hvordan de kan gribe det an. Uddannelsesstederne skal blandt andet have udtænkt planer om, hvordan de vil barrikadere nogle af skolernes områder i tilfælde af skyderi, og hvordan de får tilkaldt hjælp fra politiet.
Uddannelsesstederne skal tjekke, om der generelt er meget ballade, uløste konflikter, groft sprog og ulydighed.
Undervisningsministeriet har samtidig lavet en tjekliste til underviserne for at gøre dem i stand til hurtigere at spotte elever, der er på vej til at gå amok. Når lærerne får øje på dem, skal den pågældende elev krydses af på en lang liste af faresignaler om, hvorvidt han eller hun er indelukket, aggressiv, ingen venner har eller ligefrem truer folk og for eksempel udtrykker glæde ved skydevåben. Jo flere indikatorer, jo farligere en elev, lyder metoden.

Danmark har kun været udsat for et enkelte tilfælde af det internationale fænomen. Det var i 1994, da en ung mand på Aarhus Universitet dræbte to medstuderende med et haglgevær. Undervisningsministeriet advarer om, at åbenhed om beredskabet ikke nødvendigvis skaber tryghed, men kan gøre folk mere utrygge og endog få den modsatte effekt, så beredskabet ligefrem ansporer elever til at gribe til våben.
- Udvis diskretion i arbejdet og overvej hvilke informationer, der er nødvendige at give videre til forældre, elever, studerende og det omgivne samfund, tilråder Undervisningsministeriet.
/ritzau/