Da en voldsom stormflod ramte Danmark i oktober sidste år, gik det hårdt ud over den sydlige del af landet - blandt andet i Stevns Kommune.
Veje blev ødelagt, og genopretningsarbejdet blev hurtigt sat i gang. Ifølge borgmester Henning Urban Dam (S) kunne det ikke vente.
- Halvdelen af vores borgere kunne ikke komme til Køge uden at køre en voldsom omvej. Så det lavede vi selvfølgelig, siger han.
Men at dele af arbejdet blev betalt sidste år, ser ud til at kunne få betydning for, hvor meget Stevns kan få del i hjælpen efter stormfloden.
I kriterierne til at få del i puljen på 125 millioner lægges op til, at regningen skal være i budgettet i år, og Stevns har altså været for tidligt ude.
Kommunen er ikke den eneste, der er kritisk over for kriterierne, som netop har været i høring. DR har snakket med 12 kritiske kommuner.
Blandt dem Sønderborg og Ærø Kommune. Modsat Stevns forventer de dog, at regningen falder for sent - nemlig først i 2025 - skriver DR.
I Stevns Kommune løber regningen efter stormfloden op i cirka 12 millioner.
En fjerdedel af pengene er allerede brugt og ser altså ikke ud til at kunne indgå i ansøgningen, når der skal søges om hjælp til genopretningen.
- Det er kæmpestor forskel på kommunernes økonomi og anlægsbudgetter. For os svarer udgifterne næsten til 25 procent af ét års anlægsbudget.
- Det skal vi hive op af kassen og fylde i til næste år. Så der er en lang række ting, der ikke kommer til at ske, siger Henning Urban Dam.
Det kan være andre renoveringer, eller der kan blive sparet på velfærden. Borgmesteren forventer dog, at området vil blive skånet.
På Christiansborg bliver udspillet til kriterierne mødt af hovedrysten. Blandt andet hos Danmarksdemokraterne, et af partierne bag aftalen.
- Det er et godt eksempel på, at når man laver en politisk aftale, og den skal udformes i virkeligheden, så sidder der nogle mennesker og skal orkestrere det skriftlige, som i hvert fald ikke skriver det, der har været fokus fra de politiske partier, siger Hans-Kristian Skibby.
Han vil nu have en redegørelse fra ministeren, og også SF vil ifølge Marianne Bigum kræve svar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).
- Vi har aftalt, at pengene skal hurtigt ud til de kommuner, som står med udfordringer efter denne her stormflod. Hvis der er administrative barrierer for det, så må det være noget, vi tager op og får løst, siger hun.
Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra Magnus Heunicke.
Fra Henning Urban Dam fra Stevns Kommune er opfordringen klar:
- Jeg synes, at Christiansborg simpelthen skal åbne for, at udgifter for både 2023, 2024 og 2025 bør kunne tælle med i den pulje.
- Så ved jeg godt, at det bliver svært, for hvornår kan man så udbetale de penge, hvis man skal vente til 2025? Vi står faktisk og venter på pengene nu. Men det må man på en eller anden måde løse, siger han.
Stormflodspuljen ventes 4. april at åbne, så kommunerne kan ansøge om at få del i pengene. Der ventes svar i løbet af maj.
Foruden puljen kan kommuner med lavere likviditet søge om adgang til at optage lån til skaderne. Lånepuljen er på 375 millioner.
/ritzau/
Fakta om stormfloden i oktober
* Den sydøstlige del af Danmark blev 20. og 21. oktober sidste år ramt af voldsomt vejr, da et langvarigt blæsevejr kulminerede.
* Det skabte en historisk stormflod, der ødelagde sommerhuse, brød igennem diger og gav store oversvømmelser.
* Flere steder var der tale om 100 års-hændelser - altså hændelser, der statistisk set kun sker med 100 års mellemrum.
* I Aabenraa, hvor den højeste vandstand blev målt, blev der målt en vandstand 216 centimer over daglig vande.
Kilder: Kystdirektoratet, DMI.
/ritzau/
Seneste artikler
Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer
Ingen børn skal stå på sidelinjen: Fond giver stor donation
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Bridgerton-seriebanger på lollandsk
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland