Sygehusene bremser udgifter til medicin

Mens udgiftsvæksten var på hele 19 procent i 2008, dalede væksten i 2011 til 2 procent. Det betyder, at sygehusene sidste år samlet set brugte 5,7 milliarder kroner på medicin.

- Basalt set er det et udtryk for, at regionerne er blevet bedre til at styre økonomien, siger Steffen Thirstrup, der er chef for vurderingen af lægemidler i Sundhedsstyrelsen, til Dagens Medicin.

Opbremsningen i sygehusenes stigende medicinudgifter skyldes blandt andet, at indkøbet af medicin er gjort langt mere centralt med Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS.

Centraliseringen af medicinindkøbene betyder samtidig, at den enkelte læge har mindre indflydelse på det samlede forbrug, men også mindre indflydelse på, hvilken medicin patienten skal have.

- I takt med de centrale behandlingsvejledninger og samtidig med, at de enkelte afdelinger er bundet op af kontrakter for, hvor mange penge de må bruge, har den enkelte læge mindre at skulle have sagt, siger Steffen Thirstrup.

Med centraliseringen er sortimentet af medicin skrumpet ind, og der er med Steffen Thirstrups ord "ikke længere frit valgt på alle hylder" for lægerne.

Han indrømmer, at det muligvis kan få lægerne til at føle sig begrænset, men han understreger, at der er mulighed for at dispensere for vejledningerne.

- Man kan også vende det om og sige, at forholdene tidligere var for løsslupne, og det kunne lægerne åbenbart ikke styre. Derfor var den frie ordinationsret måske lidt for fri, siger Steffen Thirstrup.

Han vurderer, at man fremover vil opleve en lille vækst i sygehusenes medicinforbrug - set i lyset af et stigende antal ældre og flere med kroniske sygdomme.

/ritzau/