Tag hul på livsoprydningen i god tid: Sådan hjælper du dine efterkommere

Gamle aviser, tidsskrifter og magasiner kan med fordel gennemgås under en livsoprydning. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ved at rydde op og ud i tide kan du gøre både dig selv og dine arvinger en stor tjeneste.

Offentliggjort Sidst opdateret

En livsoprydning, som oprydningskonsulent Lena Bentsen kalder det, tager livtag med de ting, der har hobet sig op igennem årene, og som ingen "kan, vil eller bør arve", som hun siger.

Det kan virke som en stor og uoverkommelig opgave - og netop derfor er der god grund til så småt at tage hul på den.

- Det rigtige tidspunkt at gøre det er, mens man stadig kan køre på genbrugspladsen. Når vi bliver for gamle, orker vi måske ikke mere. For det er et stort arbejde at gå igennem, siger Lena Bentsen, der selv hjælper med blandt andet livsoprydning i sin virksomhed Farvelrod.

Når du skal i gang, skal du se på, hvad du rent praktisk ikke selv har brug for længere. Men prøv også at have et blik for, hvad du ikke vil give videre.

Det er særligt i kælderen og loftsrummet, at tingene har det med at hobe sig op. Og derfor er det også her, du virkelig kan gøre en forskel ved at gennemgå sagerne med hård hånd.

- Det kan være ting, der er passé. Det gælder også blegnede passioner, som kun var spændende i en periode, og materialer fra gamle hobbyer, siger Lena Bentsen.

Har du gamle papirbilleder liggende, kan det være rart at gå dem igennem - eventuelt sammen med nogle familiemedlemmer. På den måde kan noget af din viden og slægtshistorie også gives videre på en hyggelig måde.

Oprydningsekspert Lena Bentsen pointerer, at der ikke er tale om at skære helt ind til benet i sin oprydning og sidde tilbage uden noget. - Vi skal ikke fjerne sjælen i vores liv, men vi skal kigge nøje på vores ting, siger hun. (Arkivfoto). Foto: Lea Suzuki/Ritzau Scanpix

Det kan også være en god idé at skrive bagpå, hvem det er på billedet.

Har du børn og måske børnebørn, er det hendes råd at begynde en åben og ærlig samtale om, hvorvidt der er noget fra dit hjem, de kunne sætte pris på engang - også selv om der ikke er nogen udsigt til, at du lige står og skal herfra.

- Så kan de lave en slags ønskeliste, der bare er mellem jer, over de ting, de hver især ville sætte pris på.

- Det skal ikke forstås sådan, at de skal stå som gribbe over tingene. Men hvis ikke man har snakken, risikerer man at smide noget ud, som har affektionsværdi for nogle, siger Lena Bentsen.

Det er nemlig ikke sikkert, at de ting, du tillægger værdi, eller som har en monetær værdi, er dem, der er mest eftertragtede blandt dine efterkommere. Det kan være frikadelleskålen eller æbleskivepanden, de husker fra deres barndom. Du kan altså ikke nødvendigvis regne det ud.

Ved at have snakken tidligt har du også mulighed for at "give med varme hænder", som Abelone Glahn, der har skrevet "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide", udtrykker det.

Så kan du selv se din familie glædes over nogle af dine gamle ting.

Hun har selv gennemgået en stor downsizing for et par år siden og står aktuelt i en situation, hvor hun skal gennemgå ting fra sin mand, som hun mistede for tre måneder siden.

- Det ville jeg da ønske, at han selv havde gjort, siger hun med smil i stemmen.

Hun oplever også, at der er nogle ting, der er meget private, som man gerne selv vil beholde, men faktisk ikke kommer andre ved. Det gælder eksempelvis dagbøger og breve.

- Der er ting, jeg måske gerne selv vil kunne læse i på plejehjemmet, men som jeg ikke har lyst til, at andre skal kigge i.

- Så jeg har en kasse, hvor der står "kan brændes" på, og en, hvor der står "privat", fortæller Abelone Glahn.

/ritzau fokus/

Giv selv videre - og slip ejerskabet

* Der kan være en stor glæde forbundet med at give videre af sine ting, mens man selv kan bestemme over dem.

* Det kan være en god idé at spørge, hvad familien kunne være interesserede i, for du kan ikke nødvendigvis regne ud, hvad de synes, kunne passe ind, eller hvad der har affektionsværdi for dem.

* Vær indstillet på, at dine sager kan blive brugt på en helt ny og anderledes måde i dag. Det kan også være, at en arving synes, at et møbel skal males. Det er op til den, der nu er ejer af tingen.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu