To ud af tre har forladt arbejdsmarkedet inden pensionsalderen

Der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet.

Og ifølge en ny analyse fra Djøf kan de ældste på arbejdsmarkedet være med til at løse manglen på arbejdskraft.

For kun hver tredje fuldtidsperson er i beskæftigelse ved pensionsalderen, viser analysen.

Det er tankevækkende, at der trods fokus på at øge pensionsalderen er så mange, som ikke engang når frem til den pensionsalder, vi har i dag, siger Sara Vergo, der er formand for Djøf.

- Når to tredjedele af arbejdsstyrken - målt i fuldtidspersoner - ikke holder frem til pensionsalderen, er der grund til at interessere sig for, hvordan det kan være, og hvad der skal til, for at færre slides op, siger hun.

I Danmark ligger pensionsalderen på 67 år.

Ifølge rapporten er 77 procent af de 60-årige i fuldtidsarbejde.

Andelen er mere end halveret blandt de 66-årige, hvor 36 procent er beskæftiget på fuldtid.

Men hvis man kunne få personer mellem 60 og 66 år til at vente et år, før de gik ned i tid eller på pension, ville det ifølge analysen give 22.000 ekstra årsværk.

Et årsværk er den samlede arbejdstid svarende til én persons fuldtidsarbejde i et år.

Selv hvis blot halvdelen af de 60- til 66-årige blev et år længere, end de gør i dag, ville det give 11.000 ekstra årsværk.

For at undgå fysisk og psykisk nedslidning peger Sara Vergo på at styrke arbejdsmiljøindsatsen.

Men ser man bort fra nedslidte, er der også et stort potentiale for at fastholde de seniorer, som ikke har forladt arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, fortæller hun.

Det kræver til gengæld nogle ledere, der har blik for at anerkende de ældste medarbejdere, lyder det fra Sara Vergo.

- Vi har mange fordomme om, at jo ældre man bliver, desto mindre attraktiv er man som arbejdskraft. Og at man har mindre lyst til at være på arbejdspladsen. Det er en myte, som der egentlig ikke er noget belæg for, siger hun.

Hvis man skal fastholde seniorerne på markedsmarkedet, handler det om tre overordnede faktorer: fleksibilitet, økonomi og et godt arbejdsmiljø.

Det siger Lars L. Andersen, der er professor i sundt arbejdsliv hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Fleksibilitet, der kan give en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid, kan gøre, at mange vil vælge at arbejde til en højere alder. Penge betyder selvfølgelig også noget, når vi skal arbejde længere - det skal kunne betale sig. Men fleksibilitet betyder mere, siger han.

Derudover skal der være balance mellem de fysiske krav i arbejdet - det, kroppen kan klare på det tidspunkt i livet - og så skal arbejdsmiljøet generelt set være godt, lyder det fra professoren.

- Det skal være rart at være på arbejde. At man bliver anerkendt, har indflydelse på sit arbejde, har gode kolleger og gode muligheder for fortsat at udvikle sig, siger han.

Jo hårdere arbejdet er - både fysisk, psykisk eller en kombination - desto vigtigere er det, at arbejdsmiljøet er godt, hvis flere skal blive længere på arbejdsmarkedet, fortæller Lars L. Andersen.

Her er anerkendelse et vigtigt element, når det kommer til at forbedre arbejdsmiljøet.

- Det er ret vigtigt, og det er gratis. Vi skal være bedre til at anerkende hinanden på arbejdspladserne - både mellem leder og medarbejder og mellem medarbejderne, siger han.

Også Sara Vergo peger på, at synet på arbejdsmarkedets mest erfarne bør ændres.

- Vi skal have fokus på at anerkende dem over 60 år. Og vi skal gøre mere for, at flere over 60 år har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. For at gøre op med fordommene, sætter vi i Djøf i dag i gang i vores talentliste Bedst over 60, siger hun.

/ritzau/