Treårsregel kan ende ved menneskerettighedsdomstol

Når man bevidst udskyder behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring i tre år, så udsætter man flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark for et unødigt hårdt indgreb. Det mener advokat Christian Dahlager. Han repræsenterer den syriske læge og flygtning Mosalam Albaroudi i en sag, hvor Albaroudi kræver, at hans afslag på familiesammenføring bliver underkendt. Nu skal Højesteret tage stilling til sagen. Foto: /ritzau/Sebastian Buur Gunvald

Højesteret skal vurdere, om det strider mod menneskerettighederne at vente tre år på familiesammenføring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter en lang rejse på tværs af Europa ankom den syriske læge Mosalam Albaroudi til Danmark i 2016. Rejsen hertil havde han taget uden sin kone, som han har været gift med i 25 år.

I dag venter han stadig på at blive genforenet med hende, for som følge af den såkaldte treårsregel kan han først søge om familiesammenføring efter tre år.

Mandag skal landets højeste domstol, Højesteret, tage stilling til, om reglen strider mod menneskerettighederne.

Sagen rækker dog videre end den syriske krigsflygtnings ret til at blive familiesammenført. Det er også treårsreglen, som skal stå sin prøve - året efter at Folketinget vedtog den i 2016.

Med den nye regel er det for flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus normalt først muligt at opnå familiesammenføring efter tre år.

Og det er for lang tid at vente, mener Albaroudis advokat, Christian Dahlager, som fører mandens sag på vegne af Institut for Menneskerettigheder.

- Når man kommer til Danmark på flugt fra et hjemland, hvor bomberne hagler ned over en, så er det kun rimeligt, at man ønsker at gense sin kone og eventuelt også sine mindreårige børn.

- Og skal man vente tre år, fordi myndighederne bevidst ikke vil behandle en sag i tre år, så udsætter man de flygtninge, der ikke har mulighed for at leve deres liv andre steder, for et unødigt hårdt indgreb, siger Christian Dahlager.

Hvis Højesteret ender med at stadfæste landsrettens dom, kan sagen meget vel ende ved den europæiske menneskerettighedsdomstol.

Det vurderer lektor ved Syddansk Universitet Peter Starup, der specialiserer sig i udlændingeret.

- Det specielle ved sagen er, at man har skrevet ind i lovens bemærkninger, at man godt er klar over, at der er en såkaldt procesrisiko, siger Peter Starup.

Procesrisiko betyder, at Danmark risikerer at tabe en eventuel sag ved menneskeretsdomstolen, forklarer han.

- Så selv om man i Højesteret er klar over, at loven er i strid med menneskerettighederne, kan det alligevel ende med, at man stadfæster landsrettens dom, fordi man ønsker at lade sagen køre videre ved menneskerettighedsdomstolen, siger Peter Starup.