Trods 20 års varsel er Danmark langt fra at opfylde sine vandmiljømål

Det danske vandmiljø tikker mod en voldsom deadline, som kan ende for EU-Domstolen og spolere Danmarks grønne image.

Et areal på størrelse med Fyn var sidste efterår ramt af iltsvind.

For en stribe grønne organisationer og forskere er det en bimlende alarmklokke.

De peger på, at Danmark er milevidt fra at indfri de miljøløfter, som vi forpligtede os til for 20 år siden, da vi sagde ja til EU's vandrammedirektiv.

Fristen, for hvornår danske farvande skulle komme i god økologisk tilstand, udløber i 2027. Og Danmark er der slet ikke. Derfor har en gruppe miljøorganisationer sammen lavet en akutplan for vandmiljøet.

- De seneste år har vi haft massive iltsvind. Hvis et tilsvarende kæmpeareal ovenpå på jorden var uddødt på samme måde som under havets overflade, så ville det have udløst et ramaskrig, siger formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.

Som andre konsekvenser af et havmiljø, der kvæles i kvælstof, peger han på, at fiskearter som torsk og stenbider med den ellers så populære rogn stort set er væk fra danske farvande nu.

- De burde være helt normale arter her. Kvælstof er den altovervejende skurk bag deres fravær, siger han.

Professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager var en af ophavsmændene til de seneste officielle Novana-rapporter. De udgives af Aarhus Universitet og Geus og giver et billede af vandmiljøets og naturens tilstand.

I den seneste lå udledningen af kvælstof til havet i 2021 på 55.000 ton. Uden nogen reel forbedring siden 2016.

- Vi er så langt fra den rette kurs. I dag lever kun 5 ud af 105 kystnære danske områder op til de miljøkrav, som vi for meget længe siden har lovet EU, at samtlige havområder skal kunne stå på mål for i 2027, siger han.

Han peger på, at Danmark i 2027 står med et juridisk bindende miljøkrav, og mere krævende end de klimamål, som der ellers tales meget mere om.

Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling netop lanceret en "akutpakke", der skal nedbringe kvælstofudledningerne til havmiljøet.

- Vi skal have en meget mere målrettet kvælstofregulering på den enkelte gård. Ellers kommer der til at stå "frivillige ordninger" som dødsårsagen på gravstenen for det danske vandmiljø, siger formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.

Professor Stiig Markager er enig. Men han mener, kursen skal være endnu mere markant, hvis Danmark på nogen måde skal undgå en EU-retssag.

- Skal vi gøre noget effektivt, skal vi stoppe med at dyrke 400.000 hektar landbrugsjord dels langs kysterne landet rundt og dels langs vandløbene, siger han.

Det er et areal på størrelse med Fyn, som så ikke længere kan gødes og dyrkes af landbruget.

Landbruget er ikke overraskende helt uenige:

- Vi er da vildt bekymrede for, at nogle politikere så tæt på målstregen før 2027 kan tvinges til at træffe nogle panikbeslutninger for at leve op til EU’s vandmiljøkrav, siger miljødirektør Anders Panum fra Landbrug & Fødevarer.

- Med landbrugsaftalen kan vi nå de ønskede mål, og som ikke vil skade landbrugsproduktionen. Det altafgørende er at sætte fokus på det frivillige fremfor at lave alle mulige nye akutplaner og nødløsninger, siger han.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) og Jacob Jensen, (V) minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, var tidligere på ugen af SF kaldt i samråd om sagen.

Her var meldingen klar fra begge ministre, at det er meget beklageligt, at det ikke er gået så stærkt som ønsket. Men at de henholder sig til det seneste, brede forlig bag landbrugspakken og revurdering af senest i 2024.

/ritzau/

Mere vand i Storkeengen: Hele området virker som værn, hvis der kommer skybrud