Usædvanlig is fascinerer og foruroliger Nuuk midt i valgkamp

Is er hverdag i vintermånederne i Nuuk, men i år er noget anderledes.

Inde i det omfattende fjordsystem bag den grønlandske hovedstad har storm og varme fået isen til at bryde op sjældent tidligt på året.

Det har sendt for årstiden usædvanligt store mængder blåhvide, skinnende isklumper ud i det mørke vand foran byen - en påmindelse kort før det grønlandske valg 11. marts om de forandringer, verdens største ø står over for.

Men trods Grønlands status som et symbol på klimakonsekvenserne spiller emnet en birolle ved dette valg. Det er tilfældet, selv om det vigtigste grønlandske erhverv, fiskeriet, også mærker forandringerne.

- Det er første gang, der kommer så meget is ud, siden jeg flyttede til Nuuk i 2010, siger den 65-årige fisker Aqqalu.

Et tæt skydække hænger over havnen i Nuuk, og det er varmt for årstiden. Det vil sige omkring frysepunktet.

Sammen med sin søn har Aqqalu travlt med at gøre en jolle klar til at sejle væk fra Nuuk for at fiske efter hellefisk og torsk. Ved Nuuk er isen i vejen.

- Vi kan ikke fiske her, siger han.

Isen stammer især fra området foran gletsjeren Narsap Sermia i bunden af fjorden, hvor opdæmmet is nær gletsjerfronten er sluppet løs på grund af vind og varme.

Det er lidt som en "prop", der løsner sig, forklarer seniorforsker Thomas Juul-Pedersen fra Grønlands Naturinstitut.

Proppen løsner sig faktisk hvert år - bare ikke så tidligt.

Forskere er ofte tilbageholdne med at knytte enkelthændelser til klimaforandringer. Thomas Juul-Pedersen forstår dog godt koblingen.

Han ville gerne have mere data tilbage i tiden, men siger også, at "vi godt kan se, at det ændrer sig".

- Man vil nok i fremtiden begynde at se flere ekstreme hændelser, nogle år med rekordlidt is i fjorden og andre år rekordmeget, siger han.

Ved en bådebro i havnen, hvor kuttere ligger mellem isstykker, står fiskeren Mikael Kruse og veksler et par ord med lystsejleren Frederik. Sidstnævnte tilbyder at oversætte.

- Det kommer til at tage et par måneder, før det løsner sig igen, lyder vurderingen af situationen med isen.

- Vi har ikke set så meget som det her før, fastslår han.

Verdens største ø er ofte blevet fremhævet som et potentielt klimaskrækscenarie med smeltede gletsjere og indlandsis.

Ved denne valgkamp har klimaspørgsmålet dog indtaget en birolle.

Imens er selvstændighedsdebatten blusset op efter udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump.

Det er dog ikke så mærkeligt, at klimaet ikke står øverst på dagsordenen. Det forklarer Lill Rastad Bjørst, lektor i grønlandske og arktiske studier på Københavns Universitet.

- Grundlæggende er det, at klimaet forandrer sig, et vilkår, som man har levet med i mange, mange år, siger hun.

Det betyder ikke, at grønlandsk klima- og miljøpolitik har stået stille. Valget i 2021 handlede med sagen om det uranholdige Kvanefjeld i høj grad om miljø.

I sommeren 2024 kom også et stort ryk, da den grønlandske regering med venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA) og socialdemokratiske Siumut officielt tiltrådte den globale klimaaftale Paris-aftalen.

- Grønland lavede virkelig et paradigmeskift med den nye regering i forhold til at begynde at snakke om grøn omstilling, siger lektoren.

Men et hurtigt kig på IA's og Siumuts valgprogrammer denne gang viser, at klimaet fylder "meget lidt", siger hun. Ofte træder mere nære emner i forgrunden.

- For eksempel bliver bæredygtighed i Grønlands politik ofte stillet sammen med det at få en bæredygtig økonomi, siger hun.

- Derudover tror jeg, at debatten afspejler, at klimaforandringer har fået en mindsket status som politisk emne i verden, nu hvor alting handler om sikkerhed.

I Nuuk er isen dog noget, som nærmest alle taler om.

For eksempel meldte politiet på et februardøgn, at fire både sad fast i isen, og Nuuk Water Taxi, der tager folk på bådture, har flere gange droppet sejlads med sine mindre både for i stedet tage et mere egnet, større fartøj i anvendelse.

Seniorforsker Thomas Juul-Pedersen siger, at han fra sin bolig kan se ud til isen.

- Så kan jeg følge med, når jeg får min morgenkaffe.

/ritzau/