Brand
Brandvæsenet rykkede ud til en brand på Lolland. Privatfoto
Rykkede ud til brand: - Det må man aldrig nogensinde gøre
Lørdag eftermiddag rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til en brand på Lolland.
Lolland-Falster Brandvæsen måtte lørdag eftermiddag klokken 16.55 rykke ud til Fruegade i Rødby, hvor meldingen lød på brand i en lejlighed.
Og det kunne meget nemt være gået helt galt, hvis ikke lejlighedsbeboeren havde handlet resolut og korrekt.
Det fortæller indsatsleder Jesper Atkinson Pedersen.
- Der var gået ild i en frituregryde, men qua at hun vidste, hvordan hun skulle handle, brændte huset ikke ned. Vores opgave var egentlig bare at gå op at tjekke, at der ikke var ild andre steder, få luftet godt ud og rekvirere skadeservice.
Hun slukkede for kogepladen og trak gryden væk fra emhætten. Og det var afgørende, at kvinden handlede, korrekt. Ifølge indsatslederen er en friturebrænder nemlig ”noget af det værste, hvis man ikke gør det rigtigt”:
- Man må aldrig - med store bogstaver aldrig nogensinde - proppe vand på en friturebrænder. Den skal simpelthen kvæles med et låg, et brandtæppe eller et viskestykke, og så skal strømmen eller varmekilden tages fra den.
Kvindens handling betød, at køkkenet kun var lidt brand- og sodskadet. Hvis hun var gået i panik og havde hældt vand over, havde det været en helt anden situation, fortæller indsatslederen.
- Så var hun med stor sandsynlighed selv kommet alvorligt til skade, og hele lejligheden var brudt i brand.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst