Borgmestre afviser håndtryks-ceremoni

Når regeringen stiller krav om, at kommende nye statsborgere i Danmark skal give et håndtryk i forbindelse med en offentlig ceremoni for at kunne blive statsborger, så siger både Guldborgsund og Lolland Kommunes borgmestre nej.

- Det er jo en statslig og ikke en kommunal opgave at vurdere statsborgeransøgninger, så skal vi da ikke i kommunerne deltage som en afgørende faktor ved at vurdere, om ansøgerne vil give et håndtryk eller ej, siger Guldborgsunds borgmester John Brædder (G).

Det er hans kollega i Lolland Kommune helt enig i.
- Det er ren symbolpolitik. Hvis Folketinget ønsker en ceremoni, hvor et håndtryk skal være afgørende for, om en person får statsborgerskab eller ej, så kan Folketinget selv afholde ceremonien, siger Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

- Jeg kommer aldrig til at blive smagsdommer og blive den, der kommer til at afgøre om en person kan blive dansk statsborger eller ej ud fra, om man vil give håndtryk eller ej. Ligesom jeg aldrig kommer til at melde eller indberette en borger, som ikke vil give mig et håndtryk, siger Holger Schou Rasmussen.

John Brædder er lidt mere forsigtig med en udmelding om sin holdning til selve ceremonien.
- Jeg synes, man skal følge et lands tradition og moral. Her i landet giver vi hånd, når vi hilser. For eksempel i dette tilfælde, når vi siger tillykke med et statsborgerskab.
Sådan må vi også følge andre landes skikke, hvis vi er på rejse eller arbejder i udlandet.

John Brædder synes ikke, at modviljen overfor at give hånd til det modsatte køn hører hjemme i Danmark.
- Det er et tilbageslag for en ligestilling, som vi har kæmpet for i årevis her i landet.

Lolland borgmester så hellere, at Folketinget brugte kræfter på andre problemstillinger.

- Det er sørgeligt, at Folketinget ikke har større problemer, som de mener, der skal lovgives om.
- Politikerne skulle hellere bruge deres kræfter på at se på de væsentlige problemer i landet, såsom fordelingspolitikken (hvordan de forskellige midler skal fordeles i samfundet, red) og velfærdspolitik.

- Hvis det bliver et lovkrav, at vi kommuner skal afholde den slags ceremonier, hvor håndtrykket bliver afgørende for et statsborgerskab, bliver det ikke mig, som stiller op.
- Jeg skal nok komme og fortælle om kommunen og vores forventninger til nye borgere. Men jeg vil vælge at lade embedsmænd tage sig af håndtrykket. Og vi kunne jo vælge en embedsmand af hvert køn – så er problemet løst, siger Holder Schou Rasmussen.

De lokale borgmestre er ikke de eneste borgmestre i landet, som tager afstand fra en sådan ceremoni, hvor håndtrykket skal være afgørende for statsborgerskab.

Det fik tirsdag statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) til at overveje at gøre opgaven omkring håndtrykket statslig.
- Ceremonien har som sit hovedindhold, at man skriver under på Grundloven, siger Lars Løkke Rasmussen, og han tilføjer, at det er helt naturligt at give hånd efterfølgende.