Erfaringer fra en coronatid

LOLLAND-FALSTER Da statsminister Mette Frederiksen (S) på det efterhånden berømte pressemøde 11. marts lukkede det meste af det danske samfund ned for at bremse coronavirusset i at sprede sig blandt befolkningen, fik det konsekvenser i stort set alle grupper af samfundet.

Det gjorde sig også gældende for folkekirken, hvor stort set alle former for kirkelige handlinger enten måtte aflyses, udsættes eller gentænkes i nye formater.

En ny undersøgelse udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har kigget nærmere på folkekirkens håndtering af forårets nedlukning.

- Undersøgelsen viser, at folkekirken spiller en vigtig rolle under kriser på nationalt niveau og helt konkret for den enkelte. Det er interessant, fordi det giver os endnu en nuance til at forstå danskernes forhold til folkekirken.

- Selv om folkekirken ikke nødvendigvis fylder meget i alle danskeres hverdag, er den vigtig for størstedelen af befolkningen, der ønsker, at den skal være tydeligt til stede under kriser, siger Birgitte Graakjær Hjort, der er afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Ifølge undersøgelsen mener 53 procent af danskerne, at kirken markerer sig og deltager efter en katastrofe. Danskerne blev ikke mere troende eller religiøst praktiserende under coronanedlukningen, men motiverne for at være medlem af folkekirken blev mere konkrete, end de var før.

Eksempelvis blev kirkens sociale arbejde, de kirkelige bygninger og retten til kirkelige handlinger nævnt oftere, end det er tilfældet under mere normale omstændigheder.

Spørgsmål til præster

Lokalt i Lolland-Falsters Stift sendte biskop Marianne Gaarden lige før sommerferien en række spørgsmål til de lokale præster for at høre, hvordan de havde oplevet nedlukningen, og hvordan de synes, at folkekirken generelt har håndteret coronakrisen.

- Svarene viser overordnet, at det var svært at undvære det fysiske fællesskab i kirken og gudstjenestefejringen, hvor man mødes ansigt til ansigt. Nedlukningen har imidlertid også ført til nye kreative ideer om, hvordan man kan være kirke på afstand.

- Generelt har menigheden været forstående over for kirkens restriktioner, og man har tilpasset sig situationen. Omvendt er der også nogle ting, som ikke har fungeret hensigtsmæssigt.

- Kommunikation mellem kirkeministerium, stift, og de enkelte sogne har ikke været optimal, og det har skabt frustration mange steder, hedder det i en opsummering fra stiftet.

Især savnet af det fysiske fællesskab og betydningen af det er noget, som går igen i præsternes besvarelser. Flere nævner, at kirken ikke kun er mursten, men et menneskeligt fællesskab, som man mangler, når det ikke er der.

Præsterne har generelt brugt meget tid og kræfter på at ændre planerne for de aktiviteter, der skulle foregå i kirkerne, og flere steder er det også præsterne selv, der har stået med ansvaret for at overholde retningslinjerne fra myndighederne.

I den forbindelse har præsterne, ligesom det også var tilfældet indenfor andre brancher, været frustrerede over, at nye retningslinjer først kom i sidste øjeblik og blev beskrevet i medierne, før præsterne selv havde fået noget at vide.

- Kommunikationen fra kirkeministerium til lokalt ansatte præster og personale har generelt været præget af uklarhed og opleves som utilfredsstillende, hedder det således i en af delkonklusionerne.

Digitale gudstjenester

De nye tider tvang også præsterne til at gå digitalt for at gennemføre eksempelvis gudstjenester, og det var der delte meninger om.

Alle var enige om, at det havde været meget tids- og ressourcekrævende at lave, men mens den ene halvdel mente, at det havde været godt og lærerigt at skulle udtrykke sig mere kort og præcist, brød den anden halvdel sig ikke om at blive eksponeret så meget, og de savnede i det hele taget at kunne være fysisk til stede i samme rum som kirkegængerne, hvoraf en del slet ikke bruger sociale medier.

Præsterne var dog enige om, at det trods situationens alvor havde været positivt at blive skubbet lidt ud af de daglige rutiner og overveje, om de bruger deres tid rigtigt.

Rapporten, "Når folkekirken skal spille efter reglerne - men udenfor banen", udkommer i dag.