Flertal lader Refa MSK genopstå

LOLLAND-FALSTER Fredag klokken 11.21 i skifterettens lokale på Vestensborg Allé i Nykøbing faldt ordene fra dommer Allan Moltke Hansen:

- Når der ikke er andre end Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab, der stemmer imod forslaget, så er det hermed vedtaget.

Dermed var sagen afgjort: Refa MSK tages ud af rekonstruktion og genopstår som en virksomhed i almindelig drift. De simple kreditorer får deres penge, og forhandlingerne om levering af fjernvarme kan genoptages.

Hvis altså ikke Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab benytter deres ret til i løbet af de næste 14 dage at kære til landsretten ...

- Chancen for, at det er det, vi gør, er da bestemt til stede, siger formand Flemming Møller Jensen fra Maribo Varmeværk efter retsmødet og tilføjer, at det dog lige skal drøftes i bestyrelsen.

Rekonstruktør habil

Forud for skifterettens kendelse var gået små 80 minutters skænderi for åbent tæppe, hvor dommeren knap nok behøvede at blande sig. Og konflikten begyndte lige fra start, for de to varmeværkers advokat, Pernille Aagaard Truelsen, havde på forhånd gjort gældende, at rekonstruktør Pernille Bigaard skulle erklæres for inhabil og afsættes.

Dermed lagde hun op til en gentagelse af retsmødet i januar, hvor det var den daværende rekonstruktør, Søren Christensen Volder, hun ønskede afsat. Den gang gik skifteretten ikke med til det, men efter at sagen blev kæret til landsretten, fik hun medhold, og han blev sat fra bestillingen.

Søren Christensen Volder har dog ikke sluppet sagen helt - i dag fungerer han nemlig som advokat for Refa MSK - og kritikken af hans afløsers habilitet går på, at hun har samarbejdet med ham. Blandt andet har Pernille Bigaard overladt det til Søren Christensen Volder at føre de forskellige andre sager, Refa MSK er involveret i.

Men det gør ikke Pernille Bigaard inhabil, fastslog dommeren med henvisning til, at en rekonstruktør ikke er advokat for det selskab, der er under rekonstruktion.

- Rekonstruktøren har fremmet sagen på forsvarlig vis. Det, at man overlader retssager til MSK's nye advokat, bevirker ikke inhabilitet hos rekonstruktøren. Og at man har drøftet forhold med MSK's advokat kan heller ikke bevirke inhabilitet, fastslog han.

Den afgørelse kærede Pernille Aagaard Truelsen dog på stedet til landsretten.

Låner hos moderselskabet

Med habilitets-spørgsmålet sparket til hjørne kunne selve behandlingen af Pernille Bigaards forslag til en rekonstruktion gå i gang.

- Vi har drøftet meget, hvordan vi kan strikke det sammen, så kreditorerne får mest muligt, og der er et værk, som kan køre, sagde hun og lagde ud med en oplysning, der ikke fremgik af det udsendte forslag.

Nemlig at Refa MSK optager et lån hos moderkoncernen I/S Refa for at betale de kreditorer, der har mindre til gode end Kommunekredit og Nordea, så driften kan genoptages. Den plan bakkes op af Kommunekredit og Nordea, der tilsammen har omkring 72 millioner kroner til gode, da de har finansieret kraftvarmeværket.

Det nye lån på 15 millioner kroner kan I/S Refa låne hos Nordea, der har givet tilsagn om kredit. Og lånet medfører, at det ikke længere er halmleverandørerne og andre med penge til gode, der er i klemme. I stedet er det I/S Refa, der indtræder som kreditor og løber risikoen for at kradse pengene ind igen hos datterselskabet Refa MSK.

Den manøvre udløste dog lidt debat. For risikerer Sakskøbing Fjernvarme og Maribo Varmeværk så, at de bliver dårligere stillet, hvis det senere viser sig, at de ved andre instanser får medhold i deres millionkrav om erstatning? Det afviste Pernille Bigaard.

- Der sker ikke nogen forrykkelse af kreditorerne, forsikrede hun.

Men det frygter Pernille Aagaard Truelsen og hendes kollega Christian Gatten nu alligevel.

Sager må gå deres gang

Spørgsmålet om, hvorvidt Refa MSK lovligt kunne opsige aftalerne med Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Maribo Varmeværk, blev også vendt. Det var som bekendt formålet med rekonstruktionen at få opsagt aftalerne, hvilket et selskab under rekonstruktion kan i henhold til konkursloven.

Men over for det står varmeforsyningsloven.

- Meget taler for, at man ikke kan rekonstruere sig ud af forsyningspligten, sagde Pernille Aagaard Truelsen, men den debat ville Pernille Bigaard ikke gå ind i.

Hun nøjedes med at konstatere, at der verserer en masse konflikter (læs mere om dem på side 18-19), der ikke kan nå at blive afgjort i den periode, hvor rekonstruktionen kører.

- Det eneste fornuftige er at sige, at de sager må gå deres gang og afvente afgørelsen, sagde hun.

Det gjaldt både muligheden for at opsige aftalerne og det varsel, der i givet fald vil gælde.

- Er det seks måneder eller to år, som er længsteperioden? Det er der ingen af os, der ved. Det spørgsmål afklares af landsretten eller højere oppe i systemet. Det må vi afvente, sagde hun og kridtede banen op:

- Det, der er til debat i dag, er, om kreditorerne ønsker, at der udbetales de penge, der er tilvejebragt, eller at selskabet tages under konkursbehandling.

Intet budget

Pernille Aagaard Truelsen var dog nysgerrig efter at se et budget for den fremtidige drift af Refa MSK. Men det fremgår ikke af rekonstruktionsforslaget.

- Hvad forventer I af indtægter og udgifter? spurgte hun.

Men hun fik ikke andet svar, end at Mads Johansson som regnskabskyndig tillidsmand fastslog, at "likviditeten hænger sammen".

- Men hvis Sakskøbing Fjernvarmeselskab ikke aftager, har I ingen kunder! protesterede hun.

- Og værket kan brænde i morgen, svarede Pernille Bigaard og uddybede, at man ikke kan spå om fremtiden:

- Hvis alle siger, de ikke vil aftage og går over til bål eller varmepumper, så må vi tage stilling til det.

Det kan dog godt blive aktuelt, vurderer Pernille Aagaard Truelsen.

- Jeg har regnet ud, hvad slutprisen bliver med jeres ageren, og den er 22.000 kroner for et normalt hus. Men så snart prisen kommer op på det, begynder folk at opsige aftaler. Og så slutter festen, for så vil borgerne købe varmepumper, sagde hun.

En risikabel plan

Men Sakskøbing Fjernvarmeselskab har indgået en aftale med Refa MSK, fastslog Søren Christensen Volder. Det blev dog bestridt af Pernille Aagaard Truelsen. For nok har Sakskøbing Fjernvarmeselskab skrevet under, men det har aldrig modtaget en kopi med modpartens underskrifter på aftalen.

Det udløste et nyt skænderi om, hvorvidt der findes en underskrevet aftale, men Pernille Bigaard fastslog, at begge parter har efterlevet aftalen.

- Og jeg tror ikke, man betragte en aftale, der er efterlevet, som ikke-eksisterende.

Men i forbindelse med rekonstruktionen er det er relevant at forholde sig til Refa MSK's levedygtighed, mener Pernille Aagaard Truelsen.

- Er du sikker på, at anlægget kan fortsætte driften? spurgte hun.

- Det er klart, at hvis det viser sig, at driften ikke kan hænge sammen, er det en ny situation. Det kan vi ikke tage højde for, svarede Pernille Bigaard og forklarede, at det ikke er hendes opgave som rekonstruktør at skaffe penge til den fremtidige drift - og at den fremtidige drift ikke er en forudsætning for at gennemføre rekonstruktionen.

Men Pernille Aagaard Truelsen påpegede, at rekonstruktionen bygger på en risikabel plan. Det indgår nemlig som en forudsætning, at Refa MSK får medhold i en række forhold. Eksempelvis at Maribo Varmeværk ikke må producere grundlast. Og at Refa MSK under rekonstruktion måtte opsige de gamle aftaler.

Men Pernille Bigaard fastholdt, at hun ikke ville gå ind i de spørgsmål.

- Du har bedt om, at sagen starter i landsretten og formentlig skal i Højesteret. Så om otte år ved vi, om du har ret i dine betragtninger. Har du ret, går selskabet konkurs til den tid. Og har vi ret, kan det være, værket er blevet erstattet af et nyt, sagde hun og påpegede, at hun som rekonstruktør har fokus på at sikre kreditorerne bedst muligt.

- Og jeg kan umuligt se, at den bedste løsning for kreditorerne er at erklære værket konkurs og udbetale en beskeden dividende om otte år.

Hvorfor så stridbart?

Pernille Bigaard fulgte også op med en direkte henvendelse til Pernille Aagaard Truelsen:

- Jeg forstår ikke din holdning til det her - at du ønsker det her så stridbart på vegne af dine klienter. I stedet for at få ro og sætte os ned og få en aftale, sagde hun og opfordrede parterne til at viske tavlen ren og glemme alt om, hvem der har sagt og gjort hvad.

Men så tog Maribo Varmeværks formand, Flemming Møller Jensen, ordet og protesterede over, at Pernille Bigaard ikke har gjort mere for at varetage de interesser, Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab har i sagen. Det var ellers netop derfor, hun kom til i stedet for Søren Christensen Volder.

- Man kan undre sig over, at rekonstruktøren ikke prøver at indgå en aftale med Maribo Varmeværk. Vi har ingen henvendelser fået, sagde han og argumenterede for, at Refa MSK må gå konkurs.

- Der foreligger ikke noget budget - ikke noget, der er fremvist for retten, der viser, det kan køre videre. Altså er det en ren lotteriseddel, om Refa MSK kan køre videre. Men der burde ligge en opgørelse, som viser, at fremtiden ser sådan ud. Hvorfor har du ikke gjort noget ved det? spurgte han Pernille Bigaard, som han også beskyldte for ikke at have sat sig ind i virkeligheden.

Det var dog Mads Johansson, der som uvildig, renskabskyndig tillidsmand tog ordet. Han fastslog, at planen for rekonstruktionen indebærer, at alle de krav, Refa MSK kan anerkende, bliver betalt.

- Så er der nogle krav, der bestrides af rekonstruktøren, og det forstår jeg godt, for jeg har været igennem kravene, sagde han uden dog at kaste mere lys over budgettet for Refa MSK's fremtidige drift.

Hvor langt varsel?

Til slut skar dommeren igennem og fastslog, at det var tid til at tage stilling til det forslag, der var blevet fremlagt.

Inden det blev tid til at stemme om forslaget, skulle det dog afklares, hvem der kunne stemme - og med hvilken vægt. Og her var det store spørgsmål som ventet, hvordan skifteretten så på de krav, Maribo Varmeværk og især Sakskøbing Fjernvarmeselskab har fremsat.

Som tidligere omtalt kræver sidstnævnte en erstatning på 243,2 millioner kroner. Et beløb, der modsvarer den ekstraudgift, Sakskøbing Fjernvarme mener at få, hvis det frem til 2030 skal producere sin varme på sine gamle oliekedler i stedet for at få varme fra Refa MSK til den pris, der oprindeligt var aftalt.

Bliver kravet anerkendt, vil Sakskøbing Fjernvarmeselskab være den største kreditor med magt til at vedtage eller forkaste rekonstruktørens forslag. Men hvis ikke erstatningen kan dække hele perioden på de ni år, skulle det afklares, hvad der vil være et rimeligt opsigelsesvarsel. I sit forslag havde Pernille Bigaard anbefalet en frist på seks måneder, men Pernille Aagaard Truelsen argumenterede for, at perioden burde være længere.

Hun nævnte, at hun i en sag ved landsretten har oplevet, at en opsigelsesfrist blev sat til 18 måneder, mens Energistyrelsen i en anden sag om lukningen af et værk har sat en frist på fem år.

- Det her kommer landsretten til at afgøre. Vi bliver ikke enige her, bemærkede Pernille Bigaard.

Men i første omgang måtte dommer Allan Moltke Hansen træffe en beslutning - det skulle jo afgøres, hvor mange stemmer Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab havde at stemme med om rekonstruktionsforslaget.

Lån afdrages fortsat

Inden han kom frem til sin konklusion, redegjorde han dog for sit syn på flere af stridspunkterne. Blandt andet det om det manglende budget.

- Man vil gerne vide, hvordan fremtiden ser ud. Det er der ikke nogen, der kan give en garanti for. Har man en fabrik, der sælger mundbind, har det været rigtig godt i en tid med corona. Men ingen ved, hvordan fremtiden bliver for en fabrik med mundbind. Og det forslag her kan ikke tage højde for, hvor meget varme der kan sælges til forbrugerne. Det er rigtigt, at kan man ikke sælge varmen, har den her virksomhed ingen gang på jorden. Men der er et forslag, der tager højde for, hvordan vi kan gøre op med det, der er nu, sagde han.

Så opstod en ny diskussion. For i rekonstruktørens plan indgår det, at der fortsat skal afdrages på lånet til Kommunekredit.

Men det protesterede Pernille Aagaard Truelsen over.

- Ellers får vi ikke ligebehandlet kreditorerne, argumenterede hun.

Men det med afdragene skulle ændres i aftalen, ville der ikke kunne stemmes om den, for så skulle kreditorerne tages med på råd, og så måtte det hele udskydes, svarede Pernille Bigaard og fik opbakning af dommeren.

- Det kan jo ikke behandles, sagde han og fastslog, at der skulle skrides til afstemning.

Forsikring forhalet?

Men så kom en ny tvist på bordet. For det blev meddelt, at Siemens som kreditor støtter forslaget fra rekonstruktøren, og det fik Flemming Møller Jensen til at protestere.

Siemens har nemlig udført reparationsarbejde på kraftvarmeværket, og den regning ventes forsikringen at dække.

Faktisk burde den forsikring være blevet udbetalt for længst, gav Flemming Møller Jensen udtryk for.

- Har I forsøgt at udskyde udbetalingen af forsikringen? spurgte han - og da det ikke blev klart afvist, konkluderede han, at det må være tilfældet, og at rekonstruktøren på den måde havde sikret sig mere opbakning til sin plan.

- Er det ikke umoralsk?! spurgte han sine sidemænd.

To års varsel

Og så, langt om længe, kunne Allan Moltke Hansen skære igennem. Han fastslog, at varslet skulle fastsættes til to år.

Det bliver nemlig, skønner han, det højeste, Sakskøbing Fjernvarmeselskab kan komme igennem med ved landsretten. Ni år bliver det i hvert fald ikke, lod han forstå.

- Skal der ske en regulering, skal det nødvendigvis være en kortere periode. Det er ligesom idéen med at komme ud af aftalen, påpegede han.

Konsekvensen blev, at Sakskøbing Fjernvarmeselskab ville få 21,23 procent af stemmerne. Dermed sad Kommunekredit og Siemens på flertallet, og dermed blev rekonstruktørens plan vedtaget.

Som det allersidste bestemte han, at Pernille Bigaard fortsat skal fungere som rekonstruktør, indtil det er afgort, om Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Maribo Varmevæk kærer til landsretten.

Læs mere om de verserende stridspunkter i lørdagens Folketidende.