FRA KRIMINALITET TIL KØKKENTJANS

GUNDSLEV: - Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig her i køkkenet. Da jeg kom herind, kunne jeg ikke engang koge et æg. Nu siger min kone, at når jeg kommer ud igen, så er det min tur til at stå for maden. Men det skylder jeg hende altså også.

Sådan lyder det med et lille smil fra Kim. Han er indsat i Storstrøm Fængsel, og så han en af to kokkeelever, der som de første nogensinde tager en hel kokkeuddannelse, mens de afsoner deres domme i fængslet. Dermed er de færdiguddannede kokke, når de kommer ud.

Kim har været i gang med sin kokkeuddannelse i tre måneder og vil, når han er færdig, kunne kalde sig "gastronom med speciale i smørrebrød og catering".

- Jeg er rigtig, rigtig glad for at have fået den her mulighed. Jeg synes, at det er godt, at det kan lade sig gøre. I stedet for at folk går direkte ud og køber stoffer eller laver kriminalitet igen, så får de nogle andre muligheder den dag, de kommer ud, siger han.

Storstrøm Fængsels køkken har som det første fængsel fået mulighed for at udbyde hele kokkeuddannelsen med både grundforløb og hovedforløb inden for murene. Uddannelse og arbejde er en del af Kriminalforsorgens arbejde med kriminalitetsforebyggelse.

- Vi er godkendt til tre kokkeelever og tre ernæringsassistentelever, og lige nu har vi to elever på hver uddannelse, fortæller Lasse Præstegaard.

De to ernæringsassistentelever er civilt ansatte, mens kokkeeleverne er indsatte. Lasse Præstegaard mener, at det er vigtigt også at have elever udefra.

- Det bedste, der er sket, er, at vi må uddanne de indsatte herinde. Men samtidig er det vigtigt med de input, som vores elever udefra tager med ind og giver videre til vores indsatte. Det giver noget særligt, fortæller Lasse Præstegaard.

Han er faglært kok og har i tre år været leder af det store produktionskøkken i fængslet. Nu er fængselskøkkenet så blevet godkendt som en underafdeling af Celf, så man kan gennemføre hele uddannelsesforløb.

En lærer fra Celf er blevet ansat i fængslet til at sørge for den teoretiske part af kokkeelevernes undervisning, da de ellers ikke har mulighed for at følge den del af uddannelsen, der foregår på skolen.

700-1.200 kuverter om dagen

Selvom skoledelen af undervisningen er tilrettelagt særligt, er der ikke noget, der adskiller sig i forhold til den praktiske del af kokkeelevernes uddannelse. Tværtimod får de i den grad stiftet bekendtskab med opgaven at lave mad - til rigtig mange.

Køkkenet i Storstrøm Fængsel sørger for maden til interne møder og fængslets personalekantine, hvor der dagligt er mellem 30 og 100 spisende gæster. Desuden produceres mad til fem arresthuse på Sjælland og Lolland-Falster samt til fængslets sikrede afdeling. I resten af fængslets afdelinger står de indsatte selv for at lave mad.

På en enkelt dag laver køkkenpersonalet, som består af 30 indsatte og syv ansatte, mellem 700 og 1.200 portioner mad, og en gang om ugen sendes 1.000 pålægsbakker ud fra fængslet.

Mine egne opskrifter

En af dem, der møder på arbejde i køkkenet hver dag fra klokken 8 til 14.30 er Søren. Sammen med en kollega, står han for salatbaren i personalekantinen, og derfor er hans residens grøntsagskøkkenet, hvor der bliver skåret, snittet og blandet en række forskellige dressinger.

- Der er nogle opskrifter på dressinger i køkkenet, men jeg har mine egne opskrifter, jeg bruger, fortæller Søren, der oveni sin fængselsdom har kæmpet med angst og depression, inden han kom til Storstrøm Fængsel og i køkkenet.

- Det er det bedste, der er sket for mig, at jeg kom herned. Lasse har presset mig til at prøve nogle ting, og det har ændret så meget for mig.

For eksempel er det ofte Søren, der viser rundt i køkkenet, hvis der er gæster udefra. Det gør han så overbevisende, at da en gruppe fængselsbetjentelever på et tidspunkt var forbi, undrede de sig over, at han ikke havde nogen nøgler. De havde ikke gættet, at han var indsat og ikke ansat.

- Vi holdt en restaurantaften med 80 gæster, hvor vi tilbød en rundvisning i køkkenet med Søren, og pludselig havde han ryddet hele restauranten, fordi alle gerne ville vises rundt, smiler Lasse Præstegaard.

Søren peger på, at det gælder om at få en så almindelig hverdag som muligt.

- Jeg er sikker på, at man får nogle bedre mennesker ud, som er klar til at integrere sig, hvis de har haft en almindelig hverdag med arbejde eller uddannelse, mens de har været herinde, siger han.

Vi skal fandme uddanne kokke

Det er køkkenet leder, Lasse Præstegaard, enig i. Og han mener, at netop det, at det foregår i et køkken, også spiller ind.

- Den korteste vej mellem mennesker går gennem mad, så derfor kan mad noget helt særligt, og det her handler om mennesker. Nogle gange er maden herinde nok lidt lækrere, end hr. og fru Danmark synes, at den bør være i et fængsel, men vi skal opfylde nogle krav i forhold til uddannelserne, så det skal være i orden, siger han.

Derfor har man blandt andet lavet restaurantaftenerne og enkelte gange også mad ud af huset til andre end Kriminalforsorgens egne institutioner. Men det er ikke målet, at man skal gøre det i større udstrækning end det, understreger Lasse Præstegaard.

- Vi skal på ingen måde ud at konkurrere med de private restauranter og spisesteder, men vi skal fandme uddanne nogle kokke, så der er kokke nok til restauranterne rundt omkring i Danmark.

Fremtid uden fængsel

I opvasken arbejder Kenneth. Han har også været tidligere været i pakkeriet, hvor han har stået for "det kolde køkken". Og så er han superbruger på den nye pakkemaskine, så når den strejker, kalder man på Kenneth, fortæller Lasse Præstegaard.

- Når jeg arbejder i køkkenet, er jeg produktiv. Det er arbejde, der giver mening, og jeg spilder ikke min tid, mens jeg sidder inde. Det er jo vigtigt, at man lærer at begå sig på en arbejdsplads, for ellers kan man heller ikke være på en arbejdsplads bagefter, konstaterer Kenneth.

Lasse Præstegaard supplerer:

- Det handler om at holde sig i gang, mens man er i herinde, og at man bliver gjort klar til livet uden for fængslet. Det er vigtigt.

Både Kim, Kenneth, Søren og køkkenets leder, Lasse Præstegaard, ved, at det skiller vandene ude i befolkningen, at der tilbydes uddannelse og opkvalificering i fængslet. Det er langt fra alle, der mener, at man skal bruge ressourcer på det.

De forstår godt holdningen, men peger på, at det handler om, hvilke mennesker der bliver lukket ud i samfundet bagefter.

- Det er for vores allesammens skyld. Dem, vi giver en uddannelse, kommer også ud af fængslet igen og skal leve et liv ude i samfundet. Her giver vi de indsatte et ansvar, som de skal leve op til, forklarer Lasse Præstegaard.

Kenneth kunne godt ønske sig, at flere borgere uden for murene fik indblik i den resocialiseringsopgave, der bliver løst i fængslerne.

- Jeg tror, at meget af kritikken skyldes, at de ikke har indsigt i, hvad der foregår herinde, så jeg kunne godt tænke mig, at man fik øjnene op for mulighederne.

Mens Kenneth har siddet i fængsel, har han taget en egenbetalt terapeutuddannelse. Han satser på at komme ud og bruge den, når han bliver løsladt.

- Jeg har en aftale om et praktiksted, når jeg kommer ud. Jeg vil gerne arbejde med mennesker, der kæmper med misbrug og traumer, og jeg kan jo bruge den erfaring, jeg selv har inden for systemet.

Og det er helt slut med at sidde i fængsel.

- Jeg er helt sikker på, at det ikke går galt. Jeg skal ikke i fængsel igen. Jeg vil gerne have noget ud af mit liv og være sammen med min familie igen, fastslår han.

En god mavefornemmelse

For kokkeeleven Kim er der også planer for fremtiden. Når uddannelsen er færdig, og han har afsonet sin straf, skal han ud at bruge sin uddannelse.

- Jeg har været selvstændig og haft egen virksomhed hele mit liv, så det også planen bagefter. Jeg vil rigtig gerne have en foodtruck eller lave noget catering, fortæller han.

- Hvis man bare har siddet og samlet dippedutter al den tid, man har siddet inde, er man ikke gearet til livet uden for fængslet. Det bliver man her i køkkenet, for det ligner en normal hverdag.

Det er langt fra alle, der vil få chancen for at blive uddannet kok i fængslet ligesom Kim. Viser man ikke tegn på, at man ønsker at bliver resocialiseret, får man ikke muligheden.

- Jeg er endnu ikke der, hvor jeg kan tage en ung fyr ind, der ikke vil. Dem, der får chancen, er dem, der vil noget med deres liv efter fængslet, fastslår Lasse Præstegaard og fortsætter:

- Man er jo på tynd is, når man arbejder med voksne mennesker på denne måde. Og det er klart, at jeg mangler stadig at se effekten, fordi det fortsat er så nyt, og vi har ikke sendt en masse ud herfra, så jeg ved endnu ikke, om det lykkes. Men jeg har en god mavefornemmelse.

Navnene på de indsatte er opdigtede, men deres rigtige navne er redaktionen bekendt.