Fyrværker husker barndommens kanonslag: - Dengang skød vi på hinanden fra hver sin side af vejen

I baglokaler ved det gamle apotek i Riserup sælger Alan Jørgensen fyrværkeri. Det har han gjort i 41 år, men som pensionist er det nu mere af interesse og for at støtte Lions end for selv at tjene penge. Foto: Anne Katrine Petersen

Lige inden nytår kunne den lokale fyrværker Alan Jørgensen fra Riserup fejre 40 års jubilæum med krudt, raketter og batterier. Han ser tilbage på fyrværkeritrends og giver sit bud på branchens fremtid.

Offentliggjort Sidst opdateret

I 41 år har nytåret spillet en særlig rolle for Alan Jørgensen. Siden 1984 har han været garant for en smuk nattehimmel - fra 1988 over Falster.

- Det startede egentlig i 1982, da jeg stadig boede i Herlev. Her blev jeg kontaktet af nogle fra branchen, jeg kendte fra shows, jeg havde været til. De tilbød mig at gå ind i det. Det var dengang, fyrværker ikke var en beskyttet titel, fortæller han.

Kanonslag og krig

Fascinationen af fyrværkeri har han dog med sig helt fra barns ben.

- Spørg enhver dreng der er vokset op i København. Da jeg var barn måtte vi skyde med kanonslag, som dog slet ikke kan sammenlignes med de kanonslag, vi kender i dag. Vi skød på hinanden fra hver sin side af vejen. Det var som at deltage i en krig eller en sneboldkamp, husker han.

Dengang kostede et kanonslag en krone, og det var mange penge, for en sodavandsis kostede 35 øre. Men det var sortkrudt og væsentligt mindre farligt end de ulovlige kanonslag, man farer sammen over i dag.

I 1982 gik Alan Jørgensen altså i en slags mesterlære som fyrværker.

- Det var nemt at starte på dengang, fordi der ikke var krav om uddannelse, forsikringer og lignende. Det blev en deltidsbeskæftigelse ved siden af mit andet arbejde.

Det er gået godt

I dag er Alan Jørgensen 70 år og pensionist. Ved siden af fyrværker-tjansen har han både arbejdet med at indramme billeder og bygget huse.

- Jeg har en flot 7. klasses eksamen, og som ung var jeg risikovillig, som mange unge jo er. Man har ikke den der usikkerhed, og det er jo gået meget godt, selvom jeg ikke fik yderligere uddannelse, siger han med et smil.

Alan Jørgensen flyttede til det gamle apotek i Riserup i 1988, og igennem årene har han trofast holdt et stort fyrværkeri-show for de lokale. Det løb af stablen i lørdags, hvor rekordmange raketter og batterier gik til himmels. Og flere end sædvanligt lagde vejen forbi. Ved siden af showet har han også salg af fyrværkeri. Over de sidste år i regi af Lions, som han selv er medlem af.

Nye tider

Branchen har ændret sig flere gange over årene. I år er det første gang, man kun må fyre fyrværkeri af 31 december og 1. januar. Og det er noget fyrværkeren bakker 100 procent op om. Der er dog et lille mén:

- Jeg forstår bare ikke, at man skal kunne sælge allerede fra 15. december. Det er vanskeligt, hvis man er typen, der går og glæder sig til at skyde af, at man kan købe så længe før. Lad os nu få julen overstået først. Derefter vil det være mere naturligt at starte salget, mener fyrværkeren.

Så vidt jeg har forstået, kan man sælge tidligere, fordi foreninger skal kunne tjene penge på det...

- Det er jeg ikke sikker på, at foreninger skal kunne. De kan vel også sælge mælk eller noget andet? Jeg mener, der bør følge noget uddannelse med, så man også kan rådgive korrekt.

Kunne man så ikke lige så godt bare lade nogen, som er uddannede stå for at fyre af og så begrænse det?

- Fyrværkeri skal være tilgængeligt. Der er forskel på at se og gøre. Jeg får heller ikke en professionel elastikspringer til at hoppe i elastik for mig. Det vil ikke være det samme. Fyrværkeri er jo en mellemting mellem spænding og fest.

Fyrværkeri skal være tilgængeligt. Der er forskel på at se og gøre. Jeg får heller ikke en professionel elastikspringer til at hoppe i elastik for mig. Det vil ikke være det samme.

Alan Jørgensen, fyrværker

Batterier hitter

Da Alan Jørgensen begyndte, måtte heksehyl flyve afsted og tidligere købte man dem enkeltvis. I dag er det hele æsker, man futter af. I 1980'erne satte nytårsgæsterne gerne ild til jordsole og raketter, hvor det den dag i dag særligt er batterier, som hitter.

- En raket skyder én gang. I et batteri, der måske skyder 25 gange, får man lidt mere for pengene.

Men hvad tænker du om fremtiden? Bliver vi ved med at skyde af, eller vokser modstanden mod det?

- Det er ikke lige dem, jeg render ind i, som er imod det. Jeg oplever, de forventer vi ved mere her end andre steder - også i forhold til sikkerhed.  Der bliver jo talt meget om sikkerhedsbriller, men noget som er lidt overset er tøjet. Der vil jeg gerne opfordre til, at man tager noget stærk bomuld på i stedet for nylon, og det gælder både dem, der skal tænde fyrværkeriet og dem, der ser på.

Så med baggrund i 40 års erfaring er det råd hermed givet videre. Men hvor længe skal vi forvente at købe fyrværkeri og se Alan Jørgensen folde sig ud til det årlige fyrværkerishow?

- Jeg bliver nok ved så længe, jeg kan, lyder det.