KØD, KULTUR OG KILOWATT TIL DEBAT

Danmarksdemokraternes Christian Wibholm mente, som den eneste deltager i debatten, at staten skal bruge færre penge på kultur. Foto: Anders Knudsen

Udstyret med ja- og nej skilte fik ni politikere tirsdag vist, at der er lidt forskel på dem.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIELYST: Det er blevet hipt at sige, at man vil danne regering over midten og det er svært for vælgerne at se forskel på politikerne. I et forsøg på at finde forskellene var hver politiker ved vælgermødet på Højskolen Marielyst tirsdag aften derfor udstyret med et ja eller nej skilt. Det kom i brug under første afdelings fire emner. Klima, energipriserne, sundhed, kultur.

- Er klimaet valgets vigtigste emne? spurgte forstander og ordstyrer Christian Schou og skiltene røg i vejret.

Ikke overraskende var flest venstrefløjspolitikere enige i det udsagn. Socialdemokratiets Kasper Roug flagede et nej og det måtte han uddybe.

- Klimaet er stadig meget vigtigt, men vi har jo allerede målsætningen om at nedbringe CO2 udledningen med 70 procent. Den holder vi fast i at have og det har vi sat flere initiativer i gang for at nå, men lige nu overskygger energikrisen klimaet, mente han.

Blandt de aspirerende folketingspolitikere var Christian Wibholm fra Danmarksdemokraterne med i panelet og han mente også, klimaet er vigtigt.

- Men hvad hjælper det med frisk luft fra oven, hvis vi alligevel dør på grund af regningerne på gas og el, sagde han.

CO2 afgiftens pris

Mere konkret forsøgte Christian Schou, som andre før ham, at få politikerne til at blive, når det handler om, hvor meget dyrere 400 gram oksekød må blive som følge af CO2 afgifter på landbrug? Det lykkedes ikke. Radikale Venstre var repræsenteret ved Zenia Stampe, som sagde.

- Det er kun rimeligt, at prisen ved at producere afspejler omkostningen. Hvorfor skal dem, der ikke spiser kød, betale for, at metanen trækkes tilbage, fordi der stilles krav om at plante skov? Hvorfor skal dem, der ikke flyver, betale for den belastning, det er? Det er ikke for at udskamme nogen, men der skal være en logisk forbindelse.

Hvorfor skal dem, der ikke flyver, betale for den belastning, det er?

Zenia Stampe, Radikale Venstre

Gasledning

Set med lokale briller har mange fulgt debatten om gasledningen, der koster samfundet milliarder og som flere stiller spørgsmålstegn ved i forhold til klimaet. Her markerede Anna Valentina Bertelsen fra SF sig med sin lokale forankring.

- Vi taler meget om forskelle mellem land og by, og vi risikerer, at landet bliver hægtet helt af, hvis der heller ikke skal være produktionsarbejdspladser her. De er sindssygt vigtige og skal bibeholdes. Sukkerfabrikkerne kan ikke bare elektrificere og bliver de tvunget, flytter de til udlandet, mente hun.

Mere hjælp og inflation

Den allestedsnærværende energikrise var et emne som flere mente overskyggede klimaet. Til januar nedsættes elafgiften og børne-ungeydelsen forhøjes med et engangsbeløb, men er vinterhjælpen tilstrækkelig, ville Christian Schou vide. Som den eneste svarede Mads Lund Beier fra Moderaterne ja til det spørgsmål.

-  Det er komplekst, for vi skal hjælpe de mest udsatte, men samtidig skal vi ikke give for mange gaver, fordi vi har en høj inflation, som bare vil buldre videre, argumenterede han.

To pladser til højre for den unge Beier sad den mere erfarne René Christensen fra DF. Han kunne fortælle om et besøg hos en mand på Stevns, der ikke havde flere penge, når de faste udgifter var dækket og pointen med den historie var.

- Der kan sagtens gå fire-fem år mere med energikrisen. Det må ikke også blive en social krise.

- Der kan sagtens gå fire-fem år mere med energikrisen. Det må ikke også blive en social krise.

René Christensen, Dansk Folkeparti

Magter ikke fuld tid

At Danmark står med et sundhedsvæsen som er i knæ, kommer næppe bag på nogen. For lave lønninger og utilfredsstillende arbejdsvilkår får skylden. Konservatives Birgitte Klintskov Jerkel påpegede, at 100.000 offentligt ansatte arbejder deltid.

- Der er et stort potentiale, hvis vi kan få dem til at arbejde fuldtid, sagde hun.

Det fik dog følgende ord med på vejen af Enhedslistens Christine Lundsgaard, der arbejder i fagforeningen FOA.

- Man har haft en model, hvor kvindefag værdisættes lavere. Det må vi som politikere lave om på, for det private ansætter og det offentlige bløder. Her nytter det ikke at sige; Kan i ikke arbejde mere? Det kan de ikke. De magter det ikke.

Kultur og turisme

Lige inden pausen, skulle kulturen også rundes. Christian Schou påpegede, at der bruges væsentligt flere penge på kultur omkring de større byer end på landet. Ditte Rust fra Venstre havde særligt en kommentar til det.

- Jeg synes godt, man kunne overveje en mere rimelig balance mellem by og land. En af de store industrier, vi lever af her, er jo turismen, og den er også afhængig af kultur. Der skal være noget at opleve for turisterne, for vi ved fra Fuglsang Kunstmuseum og for eksempel Dodekalitten, at det bliver besøgt, understregede hun.

Efter pausen kunne publikum stille spørgsmål. Cyber- og sikkerhedspolitikkens totale fravær i valgkampen, den digitale underklasses manglende adgang til hjælp, en lov der styrer elpriserne, sundhedsplatformen og et ulideligt bureaukrati var også blandt emnerne, de cirka 140 publikummer bragte på bane, inden aftenen var omme.