Kun få lokale får en varmecheck

LOLLAND-FALSTER Galopperende varmepriser presser masser af danskeres økonomi. Og med Ruslands invasion i Ukraine har priserne fået et gevaldigt nøk op.

Men regeringen og en række støttepartier - SF, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet - annoncerede for et par uger siden, at de ville hjælpe med en varmecheck på 3.750 kroner.

Det skulle give "almindelige familier" en håndsrækning til at betale for at holde varmen. Men ud af de omkring 52.000 boliger på Lolland-Falster, hvor der ifølge Danmarks Statistik er borgere, der er registreret som beboere, kan kun en mindre del forvente at få hjælp til at betale de stadigt dyrere varmeregninger.

For at komme i betragtning skal ens bolig nemlig varmes op med (fjernvarme produceret på) gas. Og det bliver praktisk talt ingen huse på Lolland-Falster. Ellers skal de varmes op af el-radiatorer eller varmepumper. Det gør 5.330 husstande i Guldborgsund Kommune og 3.763 husstande i Lolland Kommune, viser tal fra Danmarks Statistik.

I alt er der altså 9.093 ud af 51.990 husstande på Lolland-Falster, der får varme, som kvalificerer til hjælp. Men alle de husstande får ikke nødvendigvis en varmecheck.

Det indgår nemlig også i aftalen, at husstanden samlet set må have en årsindkomst på højest 550.000 kroner (598.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag). Tjener husstanden mere, er der ingen varmecheck på vej.

Og dermed bliver mange "almindelige familier" siet fra. På baggrund af data fra Danmarks Statistik og Regionernes Løndatakontor fortæller Berlingske, at et forældrepar bestående af en pædagogmedhjælper og en ufaglært sosu-medarbejder eksempelvis tjener for meget til at få hjælp.

Gælder ikke fritidshuse

Dansk Folkepartis finansordfører, den lokalt valgte René Christensen, var med til forhandlingerne om varmechecken, men valgte altså ikke at bakke op om aftalen. Han peger på endnu et problem ved den løsning, der er valgt - nemlig at fritidshuse ikke er omfattet.

Og på Lolland-Falster bor ganske mange folkepensionister og førtidspensionister året rundt i sommerhuse, bemærker han.

- Mange af sommerhusene er ikke top-isoleret, og mange af dem har el-radiatorer som primær varmekilde, måske suppleret af en varmepumpe eller en brændeovn. Men de er slet ikke med, for beboere i fritidsboliger kan ikke få, siger han og påpeger, at mange pensionister og førtidspensionister ellers netop har små indtægter og brug for hjælp.

Stod det til ham, skulle fritidshuse, der bruges som helårsboliger, have været omfattet af ordningen. Regeringens indvending var, siger han, at det ville være svært at finde frem til de husstande.

- Men det kan man via Udbetaling Danmark. Og bor du i postnummer 4873 Væggerløse, bor du nok i et sommerhus, så det kunne vi nok godt have fundet en model for, mener han.

Ikke almindelige familier

Det andet er det med, at checken kun går til husstande med en årsindtægt på under 550.000 kroner.

- Vi synes, det er ærgerligt, at man lavede den her grænse, for man får ikke en almindelig børnefamilie med, siger han.

René Christensen henviser til, at det, man kalder en typisk LO-familie, tjener omkring 750.000 kroner om året, og at det burde have været grænsen.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har forsvaret grænsen med, at regeringen ikke vil hjælpe dem med millionindkomster.

- Men en LO-familie med en mor og en far, der har to børn og har fået en regning, der er 2.000 kroner højere om måneden - og får det i seks måneder, så det er 12.000 kroner om året efter skat - synes nok, det er mange penge. Og de er ikke millionærer, påpeger René Christensen.

Sparer milliarder

Han er med på, at det selvsagt ville have kostet mere end den milliard kroner, varmechecken er budgetteret til at koste staten, hvis grænsen skulle være 750.000 kroner. Men det er der råd til, mener han.

- Regeringen blev nærig på borgernes vegne. Det havde den ikke behøvet, for vi har penge i kassen, siger René Christensen.

Han påpeger således, at høje elpriser betyder, at staten i 2021 har haft en mindreudgift på 2,7 milliarder kroner til VE-tilskud til solceller og vindmøller. Og at det tal i 2022 vil vokse til 4,9 milliarder kroner.

- Jeg ved godt, det ikke er indtægter, staten har, men mindreudgifter. Men varmechecken er også en engangsudgift, påpeger han.