Lone træner læger og sygeplejersker i afskedsforløb

- Der kommer meget sjældent pårørende ind på hospitalet, som har prøvet at stå i et afskedsforløb, hvor der samtidig er organdonation. Derfor er vigtigt, at der er nogen, der guider dem igennem hele forløbet, påpeger ekspert i pårørende Lone Bøgh. Privatfoto

Privatfoto

Lone Bøgh er ekspert i, hvordan læger og sygeplejersker skal tage hånd om de pårørende, når spørgsmålet om organdonation melder sig.

Rikke Folm Berg Rikke Folm Berg

Offentliggjort 11.01.2024 - 06:07 Sidst opdateret 11.01.2024 - 06:32

LOLLAND-FALSTER: Når der ikke længere er mulighed for, at patienten kan overleve, så melder spørgsmålet sig: Skal patienten være organdonor, når døden er indtruffet?

Lone Bøgh, som er udviklingssygeplejerske i Dansk Center for Organdonation, er ekspert i, hvad de pårørende har brug for, når de midt i et tab også skal forholde sig til spørgsmålet om organdonation. Hun arbejder blandt andet tæt sammen med læger og sygeplejersker på landets intensivafdelinger om at gøre afskedsforløbene for de pårørende til donor bedst mulige.

Hvornår og hvordan

- Vi har både lavet nogle kommunikationsvejledninger til læger og sygeplejersker, vi har lavet nogle undervisningsfilm, og vi har også nogle kurser, hvor læger og sygeplejersker træner, hvornår og hvordan tager vi de her samtaler, fortæller udviklingssygeplejerske Lone Bøgh.

Læs også:

Annonce

Succestræner døde pludseligt: Jakobs organer lever videre i andre mennesker

Peter smadrede sin lever med piller og øl

Charlotte: Jeg er bange for at blive kvalt

Det sker sammen med skuespillere, som kan melde tilbage på, om det for eksempel er rigtigt opfattet, at nu ville det være godt med en tænkepause, og med krisepsykologer som kan briefe om, hvad lægerne og sygeplejerskerne skal gøre, hvis de pårørende bliver udadreagerende, fordi de er frustrerede over at være ved at miste for eksempel et barn.

- Der er meget træning i det, påpeger hun.

- Vores vejledning går på, at det er vigtigt, at samtalerne er brudt op, så det hele ikke kommer på en gang.

Vores vejledning går på, at det er vigtigt, at samtalerne er brudt op, så det hele ikke kommer på en gang.

Lone Bøgh, ekspert i pårørende til organdonorer.

Var et hårdt men godt forløb

For Emilie Vildenfelt og hendes mor meldte spørgsmålet om organdonation sig, da hendes far, 51-årige Jakob Vildenfelt, i juni sidste år fik hjertestop på en villavej i Nakskov. Han blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han, efter flere forsøg på at få hjertet i gang igen, blev erklæret hjernedød. Som Emilie fortalte i Folketidende 22. december 2023, var hun og hendes mor ikke i tvivl om svaret.

- Min far havde flere gange sagt: "Den dag jeg ikke er her mere, kan de bare tage fra mig, hvad de skal bruge. Jeg skal jo bare i et hul i jorden...".

Når hun tænker tilbage på forløbet på Rigshospitalet, står det for hende som hårdt men godt.

Annonce

- Der blev taget godt hånd om os, fortæller hun.

Organdonation i Folketidende

Hvert år donerer afdøde deres organer til patienter med alvorlig sygdom, men ikke nær nok. For samtidig står flere hundrede patienter hvert år på venteliste til et nyt organ i Danmark, fordi der er brug for flere organer, end der er at få. Så hvad får folk til at give livet videre til andre? Hvad får dem til at lade være? Og hvad betyder det for dem, der efter organtransplantation får livet igen? Folketidende har opsøgt pårørende til en organdonor og organmodtagere for at kunne give et indblik. Nu udbygger vi indblikket med hjælp fra eksperter, undersøgelser og særtræk fra Organdonorregisteret.