Lykkeligt søndagsmøde mellem jazz og klassisk

HESNÆS Søndag kort efter klokken 16.30 i den koghede eftermidddag blev det 200-tallige publikum til koncerten ved det tidligere garnhus i Hesnæs Havn vidner til en vellykket fusion mellem jazz og klassisk, da de to veletablerede musikgenrer smeltede sammen i lykkelig forening.

I jazzmusikken er klavertrioen - klaver, bas og trommer - noget af det mest raffinerede, der findes, og ligeså enestående er strygekvartetten i den klassiske musik med sine to violiner, bratsch og cello.

Vidt forskellige er de også.

Jazzmusikere elsker den let fjedrende gang, som man kalder swing, mens de klassisk skolede musikere, når det går højt, forenes i et vellystigt, hoppende staccato.

Det er som vandret og lodret.

Spacelab og Strings

Klavertrioen var brødrene Nikolaj og Mikkel Hess, klaver og trommer, og bassisten Anders Christensen, mens strygekvartetten var Cecilie Balling og Jakup Lützen, violiner, Christian Ellegård, bratsch, og Josefine Opsahl, cello. De to grupper nærmede sig modigt hinanden med hjælp fra Ravel, men trioen havde hang til swing, mens kvartetten havde lyst til staccato. Nemmest var det for trommeslageren, som sagtens kunne få plads hos de klassiske, mens bassen som celloens storebror lokkede med sine smidige skridt.

Undervejs var man om ad færøsk folkemusik. Som Nikolaj Hess påpegede:

- Vi har et fælles udgangspunkt i middelalderen.

Mens Mikkel Hess viste en anden mulighed med et fascinerende, kwela-lignende nummer, "You May".

Sammensmeltningen

Måske var det humoren, der hjalp til sidst.

I hvert fald skete der noget, da Nikolaj Hess introducerede et nummer med spørgsmålet:

- Hvorfor er 6 bange for 7?

Han gav selv svaret:

- På grund af 8 og 9. Og så spillede de "789".

Jeg tror, det var der, det skete, i langsomt tempo. Mens strygekvartetten hoppede staccato, lagde bassen sit swing ovenpå, og så kunne vi høre begge dele samtidig. Dér var fusionen.

Så fik vi lidt af Shostakovic' 8. strygekvartet, og Josefine Opsahl spillede den smukkeste cellosolo, jeg længe har hørt.

Vi var fremme.

Jeg tror, det var en lettelse for alle. Der blev spillet akustisk, og det var udendørs, og de fjernere dele af publikum måtte sidde med spidsede ører for at følge med.

Og så var det næsten forbi. Der skulle bare et lille svaj til, før alle forstod, at nu lukkede festen med "I skovens dybe stille ro", som vi trofast sang med på midt i den bagende sol.

Ny koncert

Det var den tredje søndagskoncert i sommerens løb i Hesnæs, og takket være kulturstøtte var det en gratis fornøjelse.

Søndag 23. august er der endnu en koncert på Hesnæs Havn, denne gang med alle tre brødre Hess, idet Emil slutter sig til med sin saxofon.

Repertoiret bliver trioens egne kompositioner tilsat en række nordiske perler.