Nakskovit har boet ti år i Grønland: - Det er også en del af rigsfællesskabet om 50 år

Stig Rømer Winther har boet og arbejdet i Grønland i 10 år. Arkivfoto: Anders Knudsen

Fra sit hjem på det vestlige Lolland følger Stig Rømer Winther intenst med i den verserende debat og virak om sit ”andet hjemland”.

Offentliggjort Sidst opdateret

Grønland fylder meget i hjertet på nakskovitten Stig Rømer Winther. Så meget, at han kalder den enorme ø i Nordatlanten for ”sit andet hjem".

Og det skærer i hjertet og giver søvnløse nætter i hjemmet på Langø at følge den nuværende debat og virak om det grønlandsk-danske-amerikanske forhold.

- Jeg har boet og arbejdet i Grønland i 10 år, jeg er grønlandsk gift, og to af mine børn er født i Grønland. Jeg føler mig meget bundet til Grønland, det er mit andet hjemland.

Sådan lyder det direkte fra hjertet, når man spørger Stig Rømer Winther, hvordan han har det i disse dage.

Med i forhandlinger

Mange forbinder Stig Rømer Winther med hans virke som direktør i Femern Belt Development - og som fast skribent i Folketidendes weekendpanel - men i årene 1998-2008 arbejdede han i Grønland og var blandt andet i en årrække direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd i Nuuk.

- I den egenskab var jeg i 2004 også med i den gruppe af embedsmænd, der var med til at lande den daværende aftale mellem Grønland, Danmark og USA om udbygningen af det amerikanske missilskjold, der blandt andet indebar en udvidelse af Thule-basen, fortæller Stig Rømer Winther.

Stig Rømer Winther kørte gerne på hundeslæde, når muligheden bød sig, under det 10 år lange ophold i Grønland. Privatfoto

Ikke særlig overrasket

Han er derfor dybest set heller ikke voldsomt overrasket over, at USA nu atter ytrer interesse for de arktiske områder - om end den noget kantede retorik fra Trump også gør indtryk på Stig Rømer Winther.

- Men det er ikke nyt, at USA har meget fokus på Grønland. Amerikanerne har altid været interesseret i den grønlandske undergrund, selvfølgelig vil de gerne have fat i de råstoffer, så de ikke bliver afhængige af kineserne. Tidligere foregik det bare mere afdæmpet og via gængse kanaler. Jeg har rejst rigtig meget til USA, da jeg var ansat til at varetage de grønlandske erhvervsinteresser i forbindelse med aftalen fra 2004. Og det gav mig en dyb indsigt i, hvordan USA tænker og agerer i forhold til deres egne interesser. Jeg har i øvrigt stadig en del gode kontakter og venner i den amerikanske centraladministration tilbage fra dengang. Den slags relationer forsvinder ikke bare lige, lyder det fra Stig Rømer Winther her omkring 15 år efter, at han forlod Grønland til fordel for tunnelprojektet på Lolland.

Den grønlandske hovedstad, Nuuk, har på det seneste været i verdenspressens fokus. Arkivfoto: Jacob Ehrbanhn

Har svigtet Grønland

Han vurder, at de dansk-grønlandske relationer heller ikke bare lige forsvinder, selv om forholdet lige nu kan virke lidt anspændt.

- I bund og grund ligger Danmark, som vi har redt. Danmark har på mange måder ladt Grønland i stikken. Vi kunne fra dansk side have involveret os meget dybere i den grønlandske udvikling, men på lange stræk har vi valgt at vende det blinde øje til Grønland og svigtet ved ikke at gøre noget ved den fattigdom, der er i mange af de små byer og bygder langs kysten, ligesom man fra dansk side skulle have gjort langt mere for at løfte uddannelsessektoren i Grønland. Og når det gælder forsvaret af Grønland, har Danmark heller ikke leveret. Eksempelvis er Arktisk Kommando flere gange blevet beskåret, siger Stig Rømer Winther.

I bund og grund ligger Danmark, som vi har redt. Danmark har på mange måder ladt Grønland i stikken.

Stig Rømer Winther

Flovt og beskæmmende

Selv om han generelt har ros til regeringen for den aktuelle håndtering af krisen, så mener han, at politikere over en bred kam og i flere årtier bærer et stort ansvar for svigtet.

- Det er flovt og beskæmmende, at mange danske politikere har så lidt viden om Grønland. Og at man generelt i Danmark intet har gjort for at løfte vidensniveauet om Grønland. Set i det lys forstår jeg til fulde den grønlandske trang til selvstændighed, men jeg har svært ved at se mulighederne lige nu, siger han:

- Det er et meget stort land med en meget lille befolkning. Jeg vurderer, at man først og fremmest skal opbygge et sundhedssystem og et uddannelsesniveau, der skal fungere på europæisk niveau i en generation, før det er realistisk med selvstændighed.

Grønland er en del af rigsfællesskabet

  • Grønland, som har omkring 56.000 beboere, er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne. Med selvstyreloven i 2009 blev det grønlandske folk anerkendt som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.
  • Grønland bestemmer selv, om det på et tidspunkt vil være selvstændigt. Ifølge selvstyreloven skal der indledes forhandlinger mellem regeringen i Danmark og regeringen i Grønland om gennemførelse af selvstændighed, hvis det grønlandske folk ønsker det.
  • Hvad angår USA's tilstedeværelse i Grønland, har USA ret brede rammer som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.
  • Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Kilde: Kilder: Udenrigsministeriet, Statsministeriet, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Ulrik Pram Gad

Udvis mere respekt

Han ser derfor - trods de turbulente tider - fortsat et rigsfællesskab om 50 år.

- Der er så tætte bånd, familiemæssigt og kulturelt, mellem vores lande, at de vil holde længe. Man skal huske, at det er en relativt lille klikke, der i øjeblikket er så uforsonlig overfor Danmark. Og sådan en retorik kan jo hurtigt brede sig - særlig oven på de seneste års skandaler. Men Danmark er også elsket i Grønland. Vi har så lang en historie sammen, at det ikke bare lige stopper, mener Stig Rømer Winther, der dog også har en klar opfordring:

- Danskerne skal tage sig alvorligt sammen og udvise mere respekt over for grønlænderne. Det er flovt, den måde vi behandler grønlænderne på. Der er alt for mange fordomme om grønlændere fra danskere - særligt danskere, der aldrig har været i Grønland. Det skal vi gøre op med.

Danskerne skal tage sig alvorligt sammen og udvise mere respekt over for grønlænderne.

Stig Rømer Winther

Selv vil Stig Rømer Winther gøre sit.

- Jeg føler mig tæt forbundet med Grønland og har ikke tilbragt 10 år, de bedste 10 år af mit liv, i Grønland og forsøgt at skabe udvikling for bare så at se stille på i den aktuelle debat. Jeg vil tale den grønlandske sag bedst muligt.