Nu klager de: - Vi går efter bolden
Siden byrådets beslutning om at give nedrivningstilladelse har sagen om Idestrups Præstegård givet anledning til debat. Nu er en klage over byrådets besutning landet hos Planklagenævnet. Foto: Anne Katrine Petersen
AK
Beslutningen om at give nedrivningstilladelse i sagen om Idestrup Præstegård er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Det mener foreningen Historiske Huse, som har sendt en klage til Planklagenævnet.
IDESTRUP: - Jeg vil gerne lige starte med at sige, at vi går efter at få huset bevaret. Vi går efter bolden og ikke manden eller menighedsrådet.
Sådan siger Signe Hommelhoff, restaureringsarkitekt og medlem af bestyrelsen i foreningen Historiske Huse. Foreningen har indgivet en klage til Planklagenævnet og håber, at den kan få opsættende virkning, så præstegården ikke bliver revet ned.
Ikke hverdagskost
Sagen om Idestrup Præstegård blev kendt af foreningen via mediernes dækning og den deling af historien, som har fundet sted på flere sociale medier. For at blive fuldt oplyst om boligen har foreningen søgt om aktindsigt både i menighedsrådets referater og i Guldborgsund Kommunes behandling af sagen.
Det er ikke hverdagskost for Historiske Huse at gå ind i den slags sager, men Signe Hommelhoff forklarer, at "det skyldes den gode stand, huset faktisk er i, og så at det er en meget værdifuld bygning på de parametre man plejer at vurdere ud fra, arkitektur, kulturhistorie og miljømæssig værdi."
- Vi er en forening, som arbejder for ejerne af historiske huse og deres muligheder for at passe på dem. Det gælder også offentlige bygninger og vi mener, at det offentlige bør gå forrest i den slags sager, hvor det generelt er veldokumenteret, at det både kan svare sig øknomisk og i forhold til klimaet, at man bevarer fremfor at bygge nyt. Det er bare endnu en god grund til, at Guldborgsund Kommune må støtte op om egen udpegning, siger hun med reference til kommuneplanen.
Det er med udgangspunkt i den, at første punkt i klagen beskrives. At kommunen ikke lever op til egen kommuneplan, hvor området er beskrevet som et værdifuldt kulturmiljø, som så vidt muligt skal bevares og plejes. Desuden fremhæver foreningen i sin klage, at man tilsidesætter væsentlige hensyn ved ikke at sikre en såkaldt samfundsøkonomisk helhedsvurdering, som det ellers er fastsat i planloven.
Efterlyser mere fakta
Andet punkt handler om, at Guldborgsund Kommune som myndighed ikke har sørget for, at der lå en totaløkonomisk vurdering af projektet. Der er ifølge klagen heller ikke foretaget rentabilitetsberegning på projektet.
- Det undrer mig at man ikke har lavet det og at man ikke fra administrationens side har bedt om det. Det er rigtig ærgerligt for bevaringssagen at der er så mange, som ikke stiller spørgsmålstegn ved det rent faktuelle i udtalelserne om sagen, påpeger Signe Hommelhoff og tilføjer noget, som leder videre til sidste klagepunkt. Det handler om sagens oplysninger og formelle krav.
Det er rigtig ærgerligt for bevaringssagen at der er så mange, som ikke stiller spørgsmålstegn ved det rent faktuelle i udtalelserne.
Signe Hommehoff, bestyrelsesmedlem i foreningen Historiske Huse
- Man giver det indtryk, at man har lavet de beregninger, siger hun og henviser blandt andet til at første henvendelse i sagen kommer fra en navngiven person i typehusfirmaet Huscompagniet, der orienterer kommunen.
Som jeg underrettede dig om, har Menighedsrådet allerede ofret anseelige summer på at forsøge at renovere ejendommen, men det viste sig ikke muligt /rentabelt, men det kan Søren Bjerregård og menighedsrådet langt bedre orientere om.”
Huskompagniet har, ifølge klager, ikke formel fuldmagt til at ansøge om noget på vegne af bygherren. Derfor er foreningen Historiske Huse også betænkelig ved relationen mellem virksomheden, der lever af at bygge nye huse og Menighedsrådet, fremgår det af klagen.
Folketidende har været i kontakt med den pågældende person i Huscompagniet, da vi gerne ville spørge til virksomhedens engagement i sagen. Men her ønsker man ikke at udtale sig.
Én gang til
Signe Hommelhoff understreger, at hun håber klagen kan betyde, at man fra kirkens og kommunens side får set hinanden i øjnene én gang til og at man træffer beslutninger baseret på faktuelle oplysninger
- Vi peger ikke på, at man skal gå på kompromis med komforten som præst. Og vi anerkender, at det er en stor bolig. Jeg synes, kirken og menighedsrådet skal sætte præstegården i stand til den kommende præst, men ellers er det jo et alternativ, at man kan sælge bygningen og købe en anden bolig til præsten. Sidst jeg kiggede på Boliga, er der er hele to huse til salg lige nu i Idestrup, som ligger endnu tættere på kirken. Måske kan de bruges i stedet, slutter hun.
Sagen kort
- I januar 2023 skrev Folketidende første gang om planerne med at rive Idestrups præstegård fra 1926 ned.
- Det er menighedsrådet, der træffer beslutning i sagen, men provstiudvalget, der fastsætter den økonomiske ramme for deres arbejde med præstens bolig.
- Menighedsrådet har tilbage i 2021 involveret arkitektfirmaet Friis Andersen i opgaven med at vurdere bygningen og opgaverne med at istandsætte den. Ifølge en pressemeddelelse fra menighedsrådet har opgaven været sendt i licitation og laveste pris er 4.867.578,86 kroner, hvoraf syv procent er hensat til uforudsete udgifter.
- På daværende tidspunkt var bygningerne endnu ikke vurderet af Guldborgsund Kommune. Det blev de efterfølgende og i januar i år kom det frem at præstegården har en bevaringsværdi på 2 på SAVE skalaen, hvor 1 er højeste karakter.
- Forvaltningens indstilling til politikerne har på den baggrund været, at man ikke bør give nedrivningstilladelse til byggeriet. Forvaltningen anbefalede derimod, at man nedlagde et paragraf 14 forbud og fik en lokalplan på plads, der yderligere sikrede boligen for fremtiden.
- På byrådsmødet i september var der dog flertal for at give nedrivningstilladelse.