PLASTFOLIE, BILFRIE SØNDAGE OG SLUKKEDE GADELAMPER: HER ER OLIEKRISENS HISTORISKE SPARERÅD

LOLLAND-FALSTER: Historien har en tendens til at mime sig selv. Hvad der hjalp os engang kan blive aktuelt igen.

Den energikrise, vi står i lige nu, leder tankerne tilbage til den første oliekrise i 1973. Så måske kan sparerådene fra dengang også være gode råd i dag.

Læs også: Bageri tvunget til at lukke

Mange forbinder oliekrisen med bilfrie søndage, hvor bilos blev afløst af pedalkraft, og hvor fodboldkampe erstattede bilkøer. At få brugt benene var vigtigt både for kroppen og for elregningen.

Handelsministeriet anbefalede i Folketidende netop dette.

Under overskriften "Oliekrisen. Den har vi godt af" rådede læge Knud Lundberg danskerne til at "spare på olien ved at bruge lidt mere af vores egen energi."

Han mente, at når termometeret viste under 21 grader, og danskerne frøs i de kolde vintermåneder, ville et par ture op og ned ad trappen hjælpe.

- Brug benene til De bliver forpustet. Men hold op, før De bliver svedt, var lægens råd.

Hvis rådet var for anstrengende, foreslog Handelsministeriet i stedet at skrue ned for varmen om natten, holde dørene lukket og få tjekket oliefyret.

Læs også: Stigende energipriser fører til aflysninger af sommerhus-bookinger 

De kølige rum

20 grader, så varmt anbefalede statsminister Poul Hartlings regering, at stuen burde være. Og hvis du ikke fulgte vejledningen, var der konsekvenser. I hvert fald hvis du fik varme fra Holeby Fjernvarmeværk.

Her skulle du overholde varmekvoten. Med tilbagevirkende kraft indførte fjernvarmeværket nemlig varmerationering. Så hvis oliefyret kogte i stuen, risikerede du, at værket lukkede for varmen.

Hvordan kunne du så sikre dig, at kvoten blev overholdt?

Folketidende fik hjælp af Statens Byggeforskningsinstitut til at svare på læsernes sparespørgsmål. Hvis du boede i Holeby og havde brugt lidt for meget varme, var der altså hjælp at hente.

Et af spørgsmålene lød:

- Hvor koldt må der blive i rum, hvor der er lukket for varmen, og hvad skal jeg gøre ved dørene ind til sådanne rum?

Her svarer instituttet, at temperaturen ikke burde komme under otte grader, og at det var vigtigt at forsyne dørene med tætningslister.

Radiatorerne havde instituttet også gode råd til.

- Hvis radiatorerne ikke kan reguleres, uden at de afbrydes helt, kan de indpakkes i aviser, tæpper eller lignende, mente de.

En anden mulighed var at isolere vinduerne.

Her var plastfolie en mulighed. Hvis du havde enkeltlagsglas, kunne du spare 10 til 20 procent på elregningen.

Drop karbadet!

At ligge i karbadet med Marvin Gayes stemme fra pladespilleren var fortid under krisen. Det blev nu anbefalet, at danskerne i stedet brugte bruseren.

Steen Eriksen fra Rødby Boldklubs venner gik forrest med et godt badeeksempel.

Steen Eriksen og konen gik ikke blot i brusebad, de slukkede også for vandet, mens de sæbede sig ind, og vandet fik ikke lov at løbe, før de gik i gang.

Oliekrisen påvirkede selvfølgelig ikke kun danskerne. Hele vesten var ramt, herunder også England.

Folketidende havde i starten af 1974 den finurlige historie om den engelske husmor Ida Jones og hendes prisvindende spareforslag.

Hun foreslog, at ægtefolk skulle dele karbadet for på den måde at få lidt romantik ind i parforholdet.

Slukkede gadelamper

I december 1973 var Sakskøbings gader mørkere, end de plejede. Kommunen havde nemlig besluttet, at halvdelen af gadelamperne skulle slukkes.

Længere mod øst sparede Nysted Boldklub også på strømmen, så meget at det gik udover juniorspillerne. Træningsbanens lys skulle holdes på et minimum. Derfor blev Juniorholdet nødt til at træne med seniorerne.

De mindst relevante råd er gemt til sidst.

I Folketidende var der i starten af 1970'erne også historiske spareråd.

Spareråd, der ikke var tidssvarende dengang, og ikke er blevet det siden.

Folketidende beskrev, hvordan stuepiger på skotske kroer tidligere varmede gæsternes senge, før de lagde sig, og hvordan såkaldte varmt-vands-støvlevarmere formet som fødder kunne gøre vinterstøvlerne mere behagelige at træde ned i.

Sparerådene var mange, også dengang. Selv om ikke alle af dem er relevante, kan nogle af dem forhåbentlig bruges.

Hvis du selv har lyst til at begrave dig i 149 års avishistorie og er abonnent på Folketidende, er Folketidendes digitale arkiv altid åbent.

Husker du oliekrisen, er du meget velkommen til at skrive til aan@ftgruppen.dk og fortælle om, hvordan du oplevede krisen.

SPISEBAR LUKKER EFTER HALVANDET ÅR