Rektor om ny reform: - Jeg tror, at det vil føre til mere karakterræs i folkeskolen

Morten Pape Nielsen, rektor for Nykøbing Katedralskole, understreger, at der ikke er panik på gymnasiet. Men samtidig er det "synd", at det ser ud til, at skolen "bliver mere affolket, end hvad godt er," som han siger.

Tirsdag fremlagde regeringen sit uddannelsesudspil. Her kom det frem, at den vil hæve adgangskravet. Nu skal du have et gennemsnit på seks for at blive optaget på en stx-uddannelse.

Ifølge rektoren vil det betyde, at 30 procent af stx-eleverne kan falde fra, medmindre flere søger ind. Han har dog på nuværende tidspunkt ikke overblik over, hvad det vil koste økonomisk.

LÆS OGSÅ: Overblikket: Her er de vigtigste punkter fra reformudspillet

Han tror også, at forslaget vil få konsekvenser i folkeskolen.

- Jeg tror, det vil føre til mere karakterræs i folkeskolen. Jeg frygter, at dem, der har råd, vil købe privatlærere, mens resten må klare sig selv. Jeg forstår godt dem, der frygter denne udvikling. Det kan skabe større ulighed, siger han.

En ærgerlig afsked med hf

En anden markant del af uddannelsesudspillet er nedlæggelsen af hf, som erstattes af en epx-uddannelse. Her kræves det, at man har gennemført folkeskolen med karaktergennemsnittet 2, og den vil i højere grad skulle forberede eleverne på en karriere i erhvervslivet.

Men det er ifølge Morten Pape Nielsen ærgerligt at skulle tage afsked med hf. Samtidig opstår spørgsmålet, om et gymnasium som Katedralskolen kan opfylde betingelserne for at udbyde epx-uddannelsen i stedet for hf.

- Vi er spændte på, om vi kan blive konkurrencedygtige i udbuddet. Hvis vi kan, vil vi gøre alt, hvad vi kan, siger han.

Lokal uddannelse er ikke truet

Men rektoren erkender også, at det er "en lille smule frustrerende."

- Vi har flere ansøgere, end vi burde, og tallet er stigende. Vi har en løfteevne, som er ekstremt høj.

Er Nykøbing Katedralskoles eksistens truet?

- Nej, slet ikke. Hvis man skal pege på noget, så er det taxameterreformen, der vil holde hånden under skoler som vores. Men vi ville meget hellere fylde skolen med elever. Eksistensen er dog ikke på spil, slår han fast.

Anderledes kan det se ud for de gymnasier, der har flere elever med et lavere karaktergennemsnit. Dem ønsker regeringen dog at holde en hånd under, lyder det fra Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen.

- Hvis vi ikke gør noget, så kommer vi ikke udenom, at en lang række gymnasier udenfor de større byer i fremtiden vil lukke, fordi elevgrundlaget vil blive for småt. Det vil vi undgå. For Venstre er det helt afgørende, at der også i fremtiden vil være gymnasietilbud uden for de større byer.

Uddannelser skal forblive samlet

En fremskrivning viser, at 11 gymnasier spredt landet over i 2035 vil have et elevgrundlag på færre end 56 elever.

Heriblandt de to uddannelsesinstitutioner i Maribo og Nakskov. Derfor vil man placere epx på samme sted, som det almene gymnasium, stx. Ligesom hf er i dag.

- Jeg tror, at vi må acceptere, at det i mindre byer ikke vil være muligt at holde liv i flere mindre uddannelsesinstitutioner, der konkurrerer hinanden ihjel, og derfor mener jeg, at det er nødvendigt at samle eleverne for at skabe bæredygtige institutioner, mener Anni Matthiesen (V).

Det er godt, at alle 16-årige skal behandles mere lige: Her er det, vi holder øje med i de næste år