Sænket elevtal får kun lidt at sige i lollandske folkeskoler

LOLLAND Folketidende har ringet til lokale skoleledere, sektorchefen for Skole og Dagtilbud, formanden og næstformanden for børne- og skoleudvalget samt formanden for Lolland-Falsters Lærerforening for at høre, hvilken betydning de tillægger mandagens finanslovsaftale, som blandt andet vil sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever fra skoleåret 2023/24, give bedre mulighed for sen skolestart og løfte fritidspædagogikken i blandt andet sfo'er ved at give penge til områder med en høj andel af sårbare og udsatte børn ud fra kriterier som eksempelvis socioøkonomisk baggrund.

Det har givet blandede svar, som både afdækker nuancerne, de forskellige udgangspunkter de lokale folkeskoler imellem, og usikkerheden, så længe aftalen ikke er udmøntet.

Søllested Landsbyordning

Ifølge skolelederen for Søllested Landsbyordning, Bitten Maria Bendtsen, vil den sænkede klassekvotient, som det er nu, ikke få betydning for Søllested Landsbyordning.

- For vi har ikke så store klasser, fortæller hun.

Hun bakker derfor op om formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, som tirsdag meldte ud, at kun nogle få skoler vil få noget ud af det, men at mange ikke vil, fordi mange skoler ligger under 26 elever per klasse. Ifølge ham havde det derfor været mere fordelagtigt at have givet mulighed for eksempelvis tolærerordninger.

Det er skolelederen enig i.

- Så havde man lavet en håndsrækning til alle skoler og givet et generelt løft på landsplan, siger Bitten Maria Bendtsen.

Hun peger desuden på, at meget andet end klassestørrelsen spiller ind på, om en klasse fungerer godt eller dårligt.

Når det gælder bedre mulighed for senere skolestart, er hun også forbeholden overfor, hvor meget det vil ændre.

- Det vil betyde, at forældre, børnehaven og skolen i samarbejde får mulighed for at lave den bedste løsning, hvor man i dag indstiller til et udvalg. Men jeg synes generelt, at hvis vi oplever behovet, bliver det imødekommet, siger hun.

- Jeg synes ikke, at det er så rigidt i Lolland Kommune.

Hun hilser dog velkomment, at barnets perspektiv nu får lov til at fylde i stedet for regler.

Når det gælder de afsatte puljemidler til fritidstilbuddene, finder hun det lidt sværere at forholde sig til.

- Der står, at pengene bliver givet efter for eksempel socioøkonomiske kriterier, men det kunne også være andre kriterier. Det er derfor uklart, om der lander penge i Søllested Landsbyordning eller ikke, siger hun og nævner, at hvis kriteriet for eksempel bliver anden etnisk baggrund, opfylder landsbyordningen ikke kriteriet.

- Så det kommer an på, hvordan det bliver udmøntet.

Stormarkskolen

Ifølge skolelederen på Stormarkskolen, Jimmy Albrechtsen, tager aftalen sig langt bedre ud.

- Det sænkede klasseloft er et fantastisk tiltag. Det er rigtig godt for børn og læringsmiljøer, fordi det giver læreren mere tid til den enkelte elev, og fordi jo flere børn, des mere larm, siger han.

Desuden kan det sænkede klasseloft muligvis afhjælpe skolens ønske om at have to spor i 0. klasse og dermed give mulighed for at sige ja til at optage flere børn bosat uden for skolens distrikt. Det har flere forældre nemlig ønsket for deres børn de senere år og været frustrerede over at få afslag på.

Sidste år havde Stormarkskolen således 27 elever, hvilket udløste et spor. Men fra og med 2023/24 ville 27 elever udløse to spor, altså to klasser, fordi der til den tid kun må være 26 elever i en klasse i stedet for 28.

Han hilser desuden de forbedrede muligheder for en senere skolestart velkommen.

- Man skal altid kigge på det individuelle barn og ikke en ramme eller en regel om, at barnet skal have en bestemt alder, siger han.

Endelig mener han, at et styrket fritidstilbud vil give bedre mulighed for at lave sjove aktiviteter med børnene, så flere måske får lyst til at gå i sfo.

- Det er vigtigt, for sfo rummer så meget andet end pasning, siger han.

Rammer rigtigt

Formanden for Lolland Kommunes børne- og skoleudvalg, Thomas Østergaard (S), er uddelt begejstret.

- Da jeg så overskrifterne, blev jeg glad, fortæller formanden for børne- og skoleudvalget og påpeger, at det selvfølgelig afhænger af, hvordan aftalen bliver udmøntet.

- Det sænkede klasseloft er som skrevet ind i det issue, vi har i Nakskov, hvor vi er så tæt på at kunne åbne to spor på både Byskolen og Stormarkskolen, siger han.

Det hænger også godt sammen med en ambition i Socialdemokratiet Lolland om at kigge på muligheden for en tolærerordning, eventuelt bestående af en lærer og en pædagog, i indskolingen. I hvert fald til en start i 0. og 1. klasse, oplyser han.

Derudover flugter løftet af fritidspædagogikken med det punkt i den netop indgåede politiske aftale mellem de konstituerende partier og lister i det nye byråd, som omhandler sfo'er. Her fremgår det nemlig, at: "Blandt konstitueringspartierne er der et ønske om at vurdere muligheden for bedre normeringer i kommunens daginstitutioner og sfo'er".

- Vi har desuden qua vores sociale indekstal nogle børn, der har "ondt i tænderne".

Han forventer derfor, at Lolland Kommune vil kunne stå som modtager af en del af de afsatte puljemidler.

Udvalgsformanden er også begejstret for respekten for, at nogle børn har brug for en senere skolestart.

- At børn ikke bare er deres cpr-nummer, men differentieres, siger han.

- De her forslag spiller fandens godt ind i de ting, som vi gerne vil i Socialdemokratiet, og som vi arbejder på i børne- og skoleudvalget, konkluderer han.

Næstformanden i børne- og skoleudvalget, Eric Steffensen (DF), synes, også ligesom formanden for Skolelederforeningen, at man hellere skulle have givet de penge, der nu bruges til at sænke klassekvotienten, til at lave tolærerordninger.

- Jeg tillægger det ikke så stor værdi, for det eneste sted, vi har problemet med en høj klassekvotient, er i Nakskov, siger han.

I de øvrige af kommunens skoler kommer klassekvotienten ikke derop.

Det bekræftes af udleverede tal fra sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune. De tal viser, at der per 5. september var startet 19 børn i i 0. klasse på Søllested Landsbyordning, 15 på Horslunde Landsbyordning, 13 børn på Holeby Landsbyordning, 13 på Østofte Landsbyordning, to klasser med hver 18 og 16 børn på Rødby Skole, to klasser med hver 21 børn på Maribo Skole, to klasser med hver 17 og 15 børn på Byskolen og 27 børn på Stormarkskolen.

Sektorchef Espen Fossar Andersen havde derfor også hellere set, at pengene var blevet givet som en ressource i stedet for som et sænket klasseloft. Han lægger sig altså også op ad betragtningen fra formanden for Skolelederforeningen.

Han anerkender, at det kunne have hjulpet Stormarkskolen til at få sine ønskede to spor sidste år. Men han betoner også, at den lavere kvotient først træder i kraft i 2023/24, og at det ikke er til at vide, hvordan indskrivningstallene ser ud til den tid.

Han har desuden en bekymring, fordi den lavere kvotient kun gælder 0.-2. klasse.

- Hvad så, når børnene kommer i 3. klasse, skal de to klasser så igen lægges sammen til én? spørger han og lader vide, at han her ser nogle udfordringer.

Om både mulighederne for senere skolestart og løftet af fritidspædagogikken siger han, at han mangler at se, hvordan det bliver udmøntet.

- Når vi ikke ved, hvor mange penge der kommer, er det svært at kommentere konkret. Men tanken, om at udsatte børn skal have mere støtte i fritiden, er da god og positiv, siger han.

Stort set samme melding lyder fra formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Birger H. Petersen.

Han kalder det godt med mindre klasser i indskolingen, som han mener er et godt sted at begynde, men peger desuden på, at en sænket klassekvotient ikke vil betyde så meget, da både Lolland og Guldborgsund kommuner har et faldende børnetal.

Endelig er der et stort "måske", når det gælder sænkelsen af klassekvotienten. Det vil nemlig kræve folkeskoleforligskredsens opbakning, og det betyder, at også partier i den blå blok skal sige god for det. Indtil videre har Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, tirsdag meldt ud, at partiet kræver en udvidelse af friskoleforsøg for folkeskolen for at acceptere en sænkning af klassekvotienten, og flere krav fra de øvrige blå partier kan ventes at følge.