Skærer markant i løn til udsatte unge på produktionsskoler

Elever på produktionsskoler vil for fremtiden få markant mindre i løn for at gå på skolerne. Det skriver Avisen.dk.

Som en del af finanslovsaftalen, som Venstre-regeringen har forhandlet på plads med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti, kan eleverne på landets 82 produktionsskoler nemlig se frem til en lønnedgang på mellem 24 og 60 procent.

Martin Taarup er forstander på Hvidovre Produktionsskole. Og han er indigneret over den nye finanslov.
- Der er mange af mine elever, der bliver rigtig hårdt ramt økonomisk. De kommer fra familier, som i forvejen ikke har det nemt og måske også er ramt af kontanthjælpsloftet, og nu bliver de så endnu engang ramt, siger Martin Taarup til Avisen.dk.

Produktionsskoler er et tilbud til unge mellem 15 og 25 år, som ikke er har forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Skolerne er baseret på praktisk arbejde og undervisning i værksteder, og hverdagen minder i højere grad om en arbejdsplads end en skole. Derfor får eleverne ikke SU, men løn for at gå på produktionsskole.

Ifølge Undervisningsministeriets databank fuldførte 12.435 elever et forløb på en produktionsskole i 2015.

Fremover må elever under 18 år og hjemmeboende over 18 år nøjes med 350 kroner om ugen. I dag får de to grupper af elever henholdsvis 690 og 890 kroner om ugen.

Samtidig får udeboende over 18 år nedsat deres ydelse fra 1651 til 1250 kroner om ugen.

I finanslovsaftalen er nedsættelsen af skoleydelsen begrundet med, at den skal harmoniseres til "et SU-lignende niveau".

Men det er en helt misforstået tankegang, mener Lennart Damsbo-Andersen, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og formand for Produktionsskoleforeningen.

- Det er desværre et udtryk for, at man ikke har forstået, hvad produktionsskolen går ud på. Princippet med, at de unge arbejder og får en løn for det, fungerer rigtig godt, og det har ikke en pind med SU at gøre, siger han.
Elever på produktionsskolerne må også nøjes med fem ugers ferie om året frem for de lange skoleferier, ligesom de - i modsætning til andre studerende - bliver trukket i ydelsen, hvis de ikke møder op eller kommer for sent.
Samtidig understreger både Lennart Damsbo-Andersen og Martin Taarup, at elever på produktionsskolerne skal visiteres dertil. Man kan ikke bare vælge at gå på produktionsskole, fordi lønnen er højere end på SU.

- De er her jo, fordi de ikke kan opfylde de krav, der er til at komme på en erhvervsuddannelse. De har ikke valgt at være her, men de er visiteret til at være her, siger Martin Taarup.

Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anni Matthiesen, fastholder, at det er fornuftigt at harmonisere skoleydelsen med SU. Også selvom eleverne på produktionsskoler ikke har samme muligheder for fritidsjob og SU-lån for at få økonomien til at hænge sammen.

- Når man går på produktionsskole, så er det for at blive afklaret og komme videre og i gang med et arbejde eller en ungdomsuddannelse. Man skal ikke være der i flere år.

- Og så vil jeg sige det på den måde, at man kan jo også tage lån i banken, hvis det er nødvendigt. Og med de renter, der er lige nu, så kan det nærmest være en bedre forretning end et SU-lån, siger hun.

Den nedsatte skoleydelse til produktionsskoleeleverne vil ifølge finanslovsaftalen spare statskassen for 40 millioner kroner i 2017 og 79 millioner kroner årligt fra 2018 og frem.