Tvivl om stemmeret før generalforsamling

SYDFALSTER På søndag er der generalforsamling i Det Falsterske Digelag. Det er ikke første gang, men noget tyder på, at det denne gang kan blive mere dramatisk end tidligere.

Ikke mindst fordi den såkaldte Initiativgruppe vil arbejde for at gøre sin indflydelse gældende i bestyrelsen.

Den stiller med tre kandidater, der alle mener, diget er i en dårlig forfatning, og at bestyrelsen prioriterer forkert ved at bruge penge på retssager mod kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Fælles på skødet

Folketidende har fået henvendelser fra flere borgere, der undrer sig over retningslinjerne.

Det er især en passage om, at det alene er ejeren af matriklen, hvis stemme kan gøre sig gældende på mødet i Idestruphallen på søndag.

En af dem, der undrer sig, er tidligere chefjurist i Frederiksberg Kommune Birgit Madsen, sommerhusejer ved Gedesby siden 2010.

- Jeg er indkaldt og bliver betegnet som hovedejeren af vores sommerhus. Det er for det første ikke en juridisk gyldig betegnelse og da slet ikke i vores tilfælde. Vi ejer nemlig hver en halvdel af skødet, siger hun.

Birgit Madsen har allerede henvendt sig til formanden for bestyrelsen i Det Falsterske Digelag, Søren Bjerregaard.

Han er efterfølgende vendt tilbage og har præciseret, at i ægteparrets tilfælde kan den ene eller den anden repræsentere husstanden, når blot de medbringer orienteringsbrev eller ejendomsskattebillet samt billedlegitimation.

Fuldmagt går ikke

Der er dog også andre tilfælde, hvor ægtefæller ikke er helt med på, hvem der må dukke op.

Pernille Bjerregaard ejer et sommerhus på Kamillevej. Hun er selv forhindret på dagen, men vil gerne give sin mand en fuldmagt til at stemme på vegne af husstanden. Det afviser formanden for digelaget i en mail til Pernille og skriver:

"I henhold til vedtægten kan der ikke stemmes ved fuldmagt. Du bliver nødt til at møde op."

For at få en uddybning ringer avisen til formanden.

- Det kan jeg sige med stor sikkerhed, for jeg har undersøgt det rent juridisk. Det er den, der står på skødet, der kan stemme. Det kræver, at man møder op, forklarer Søren Bjerregaard.

Men flere har overfor avisen givet udtryk for, at ægteskabsloven må gælde, og at man derfor bør kunne sende en ægtefælle med en fuldmagt. Er det ikke korrekt?

- Det er en udbredt misforståelse. Det er kun den, der står på skødet. Står man fælles på skødet, kan man vælge, hvem der repræsenterer husstanden. Det blev besluttet, da reglerne blev revideret i 2017, siger formanden.

Folketidende forsøgte i går at få en uvildig vurdering af sagen. Det lykkedes ikke før avisens deadline.