Vinderen af den første udsattepris: - Jeg er berørt og taknemmelig - og uden dårlig samvittighed

Han har en utrættelig og insisterende energi til at løfte det sociale område. Og derfor har Guldborgsund Udsatteråd valgt, at den første Udsattepris skal gå til Jan Riis.

Han er forhenværende formand for Guldborgsund Frivilligcenter og fungerer i dag som tovholder på flere projekter. Blandt andet stod han i spidsen for den store hjemløsekonference for få år siden.

- Det er ligeså meget måden, han gør det på. Han har en respektfuld tilgang til området. Han gør ikke udsatte mennesker til ofre. Men han har en enorm gejst til at synliggøre de områder, han går ind i. Og han formår at finde en energi til at sætte det på dagsordenen, forklarer Maria Mistarz Benzon, formand for Udsatterådet og daglig leder af Kirkens Korshærs lokale i Nykøbing.

Når man spørger Jan Riis, hvordan det føles at vinde Udsatterådets første pris, så er det med en stor taknemmelighed. Han blev også berørt, da hans navn blev nævnt.

Men som han bagefter tilføjer:

- Jeg har ikke dårlig samvittighed. For jeg kan godt selv se, at jeg har gjort en forskel.

Taknemmelighed hver dag

Jan Riis, der fylder 80 år til februar, har for tiden især travlt med at holde oplæg om taknemmelighed. For det er vejen til et sundt sind og måske på sigt oplevelsen af et bedre liv.

- Jeg havde et oplæg forleden for Sind Ungdom, hvor én af dem bagefter sagde til mig, at han undervejs helt havde glemt, hvor gammel jeg var, konstaterer han og bryder ud i et grin.

- Man kan måske godt trække lidt på smilebåndet af Ole Henriksen (dansk kosmetolog og iværksætter i Los Angeles, red.). Men der er altså noget om at minde sig selv om at være taknemmelig hver dag. Nogen kan have svært ved at finde på noget. Men der er altid noget. Og alene det at tænke på noget positivt, aktiverer mindst fem centre i hjernen, forklarer han.

Det er 50 år siden, at han første gang læste om et forsøg med at arbejde med taknemmelighed i japanske fængsler. De afdelinger, der brugte teknikken, reducerede antallet af voldstilfælde med 50 procent.

- Alene tanken om noget godt får hjernen til at sende lykkestoffet dopamin ud i kroppen. Derfor vil jeg gerne ud til flere unge mennesker på efterskoler og gymnasier. For de er så pressede, konstaterer han.

218 foreninger med social agenda

Prisen fra Udsatterådet er en anerkendelse af hele den gruppe i Frivilligcentret, der arbejder på at gøre en forskel. Og ikke kun ham selv, mener Jan Riis. Og han glæder sig over, at prisen nu eksisterer.

Den sætter nemlig fokus på en meget stor udfordring i vores samfund, mener han.

- Vi lever et sted, hvor nogle mennesker kan gå den lige vej uden at møde særlig meget modstand. Andre møder rigtig mange bump på vejen. Og den første gruppe kan godt have svært ved at forstå den anden. For de kan jo bare tage sig sammen, vil man tænke. Og det forstår jeg godt, for det er den erfaring, de har. De ved ikke bedre. Men det er meget svært at komme op igen, når først man er havnet i torvene.

Ideen med prisen har desuden været at sætte fokus på frivillighed, forklarer Maria Mistarz Benzon. Og ikke mindst på den frivillige energi.

- Ud af 750 foreninger i Guldborgsund, arbejder 218 foreninger alene med en social agenda. Det er helt overvældende og smadderimponerende. Og det vil rådet gerne sætte fokus på. For hvad ville der egentlig ske, hvis de alle bare gik hjem?