3.g-elever: Fri for FOMO

20-årige Andreas Rewers, 19-årige Gustav Schmidt og 18-årige Miklas Andreasen satte sig uden videre på behøring afstand af hinanden, og inden de returnerede til klasselokalet, fik pumpen med håndsprit også lige et tryk. Så den del kørte bare. Men de synes, at det var underligt og uvant, som gymnasiet var indrettet. - Jeg tror ikke rigtig, at det er gået op for mig derhjemme, hvad det er, der er i gang i vores samfund. Det er først blevet virkeligt i dag, hvor vi er kommet tilbage, og gymnasiet er inddelt i zoner med afspærringer. Det er en øjenåbner af alvoren, sagde Andreas Rewers. Foto: Flemming Keith Karlsen

Kedeligt, uvist, trist - men også et frirum fra at være bange for at gå glip af noget.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV I går lykkedes det at få 3.g'erne på Nakskov Gymnasium og HF tilbage i klasselokalerne, i dag følger 2.hf'erne. Og eleverne var som ventet glade for at være tilbage på Søvej efter næsten seks uger, hvor de har været henvist til fjernundervisning hjemme på værelset.

For det har været kedeligt, fortalte de i går. Også selv om det egentlig har fungeret okay med den virtuelle undervisning. For de har savnet det sociale, at se hinanden, at være sammen efter skole.

Dertil kommer, at de hver især har gjort sig mange spekulationer om, hvorvidt de får lov til at opleve de mange ritualer, som knytter til sig at blive student.

Vil de for eksempel kunne få familien med op på skolen, når de skal have huen på? Kommmer de ud at køre i hestevogn? Ud og danse rundt om statuen på Axeltorv? Bliver der en dimission? Studenterfester? Nu kan de dog i det mindste spekulere i fællesskab.

Men det har ikke kun været mærkeligt, kedeligt, trist og uvist, for undervejs er også sket noget andet og uventet.

De fik mulighed for at holde fri fra FOMO. Fear Of Missing Out. Det vil sige holde fri fra følelsen af at være bange for at gå glip af noget.

Det fortalte de tre drenge, Andreas Rewers, Gustav Schmidt og Miklas Andreasen, som brugte frikvarteret mellem første og andet modul på at sætte ord på, hvordan det har været at være hjemsendt, og hvordan det føltes at være tilbage på skolen.

- Førhen var jeg rigtig rastløs, hvis der ikke skete noget, men jeg er blevet bedre til at acceptere, at der ikke hele tiden behøver at ske noget, fortalte Gustav Schmidt.

Han forklarede, at han havde følt sig hjulpet af, at de andre var ligeså bundet til at være hjemme som ham selv.

- Det gik mig mindre på, fordi jeg vidste, at de andre også sad hjemme.

Andreas Rewers nikkede og tilføjede:

- Der har ikke været så meget FOMO.

Miklas Andreasen supplerede:

- Man har ikke skullet feste, bare fordi de andre festede.

De unge kunne holde sig til, hvad de selv havde lyst til, fremfor at føle sig forpligtet til at følge de andre.

- Jeg har også oplevet, at jeg har haft nemmere ved at fordybe mig fagligt, når der ikke har været nogen forstyrrelser, fortalte Gustav Schmidt.

Men tiden faldt dem nu rigelig lang, trods opstart af løbetræning med mere, og de tre kammerater var enige om, at både FOMO og rastløsheden vil vende tilbage, når der igen kan festes.

- Og så vil der blive festet endnu mere, lød det.

Rektor tog imod eleverne iført en kasket med teksten: "Corona Kontrol/ Husk 2 meter". Foto: Flemming Keith Karlsen
Eleverne fortalte, at de har haft kedet sig og været kede af uvisheden. Foto: Flemming Keith Karlsen