82-årig faldt på hovedet i havnens kolde vand

ULLERSLEV - Det kunne være gået rigtig galt, siger Birthe Nielsen og kigger over på sin mand.

Hun er stadig chokeret efter ulykken i lørdags, hvor hendes dårligt gående 82-årige mand faldt i vandet i Kragenæs Havn.

- Det spilder jeg ikke en tanke med, siger Preben Nielsen og kigger ligefrem for sig.

Han kan i det hele taget ikke forstå al den opmærksomhed, hans vandtur har udløst. TV2Øst fik søndag ægteparret til at tage turen til Kragenæs for at fortælle om hændelsen, og nu er Folketidende dukket op mandag for at høre om eftertankerne.

- Der er andre, der har prøvet at falde i vandet gennem tiden, siger han.

Det er dog aldrig sket for ham, selv om han har sejlet, lige siden han var ni år gammel.

Ulykken

Ulykken skete, efter Preben havde været ombord på båden for at tjekke, at varmen fungerede. Men idet han skulle træde tilbage på bådebroen, gik det galt. For netop som han stod med det ene ben på båden og det andet ben på bådebroen, kom et vindstød, der fik båden til at glide lidt længere væk fra broen.

- Så var mine ben ikke lange nok, og så stod jeg på hovedet i vandet.

Birthe sad i bilen på Kragenæs Havn og ventede sammen med deres store hund. Hun var taget med, fordi hun altid er nervøs, når Preben skal noget med båden. Men hun var blevet i bilen, fordi hun ikke kan lide vand.

- Så så jeg ham falde ned ved siden af båden, og jeg kunne ikke gøre andet end at stige ud af bilen og råbe: Hjælp! Hjælp!

Preben havde kun en tanke. At han skulle op. Han råbte til Birthe, at hun skulle smide den ene ende af hundesnoren ned i vandet til ham, men det hørte hun ikke.

- Jeg havde heller aldrig kunnet hverken trække eller hive ham op med den, siger hun og ryster på hovedet.

Preben fik hægtet sig fast på de nederste trin af bådens stige, men han havde ikke kræfter til at komme op ved egen hjælp.

Heldigvis var to mænd på havnen hurtige til at ile til hjælp. De fik fat under armhulerne på Preben og fik ham hevet op. En dame kom også til undsætning.

- Hun sagde, at jeg skulle tage mit våde, kolde tøj af, så jeg kunne blive pakket ind i tæpper, fortæller Preben og tilføjer:

- Men jeg beholdt nu mine underbukser på.

At det våde tøj kom af, var det helt rigtige.

- For det var mere koldt at komme op end at være i vandet, fortæller han.

- Det var jo nærmest badevandstemperatur, ligesom ved Marielyst om sommeren, siger han så.

Det får Birthe til at kigge over på sin mand og konstatere:

- Du har altid været overmodig og dumdristig. Det var lykken, der stod os bi endnu engang.

Han hverken protesterer eller forsvarer sig.

- Jeg har aldrig kunnet fordrage det der pylrede noget, hvor folk hverken tør det ene eller det andet, siger han.

Da han som ung, inden han startede Ullerslev Snedkerforretning, arbejdede på byggepladser, tog han sig gerne af alt det, de andre ikke turde. En gang var det ved at gå galt på et stillads, som pludselig gav en gyngende fornemmelse under ham.

- Jeg nåede lige at række armene op og tage fat om et gitter, så forsvandt hele stilladset under mig, fortæller han.

- Der har været mange hændelser, siger Birthe.

Men de sidste år har været fredelige, påpeger hun.

- Jeg ville gøre alt for, at han ville lade være med at gå ombord på båden om vinteren.

Men det har han ikke tænkt sig at efterleve.

- Det vil ikke ændre noget. Den dag Vor Herre trækker i snoren, så sker det nok, uanset om det er på vand, til lands eller i sengen.