ANTROPOLOGER ER FALDET FOR MARIBO

MARIBO: I 1416 blev Maribo bygget op omkring et helt nybygget katolsk kloster, og kimen til en by med et religiøst hjerte blev skabt. Nok måtte katolikkerne siden forlade både byen og landet, klostret blev revet ned, men kirken bestod. I 1803 blev den til domkirke, og i 2006 kom birgittinerordenen tilbage til byen, og en ring var sluttet.

Fire sjællandske antropologistuderende forsøger i disse dage at finde ud af, hvor meget religionen fylder hos maribonitterne i dag. De kom til byen i sidste uge for at begynde tre ugers feltarbejde som led i deres uddannelse.

Egentlig var det interessen for det nye kloster og klosterlivet som trak dem til Lolland, men de fandt hurtigt ud af, at de skulle brede emnet ud.

- Maribo har en historie, der er meget præget af religiøsitet. Det handler selvfølgelig meget om bygningerne, men hvilken oplevelse har de helt almindelige mennesker som bor her af klostret, domkirken og af den katolske skole og domkirken, siger Hannah Sophia Asmann.

Mødte nonnerne på kirkegården

De fire studerende har indlogeret sig lokalt, men har undervejs også sovet to nætter på klostret, hvor de også har haft mulighed for at tage del i klostrets hverdagsliv. Opholdet her har dog samtidig skulle tage højde for, at de andre logerende på klostret skulle have den ro, som de søger, når de tager på retræte.

- I søndags var der kirkegårdsandagt, hvor alle nonnerne var med, og vi talte lidt med dem undervejs. Vores opfattelse var, at de er meget imødekommende, forklarer Andreas Iser Schou.

Flere af deres medstuderende er rejst ud i verden, men de fire sjællændere vendte blot blikket mod de danske sydhavsøer. Feltarbejdet er dog det samme uanset om man er på Lolland eller i Langbortistan.

- Noget af det man skal overveje, når man skal på feltarbejde, er hvordan man får adgang til felten. Det handler om at komme rigtigt ind på folk, så de ikke bliver irriteret over os, men kan mærke at vi faktisk kommer med en oprigtig interesse for dem. Det har gjort os lidt nervøse på forhånd, siger Alberte Nissen.

Nervøse for manglende kontakt

Det var der dog ingen grund til. Modtagelsen har været nærmest hjertelig lige fra begyndelsen. Selv ved de store fokusgruppeinterview, hvor seks maribonitter har været samlet for at tale om blandt andet religiøsitet, og er blevet udsat for små øvelser undervejs, har oplevelsen været positiv.

- I begyndelsen var deltagerne lidt afventende, og så ud som om at det vi forklarede dem lød mærkeligt, men det affødte en masse gode samtaler, lyder det fra de studerende gæster.

Ved Både fokusgruppeinterviewet og det store feltarbejde er de antropologistuderendes første skridt ud i den virkeligheden, som kan vente dem efter studiet. De er dog enige om, at det er gået ganske godt. Der var dog inden ankomsten til Lolland svært at få kontakten til rigtigt at glide med de lokale, når det foregik via de sociale medier.

Så snart de var i byen gik det over al forventning.

- Vi kommer ikke med forudindtagelser, når vi kommer herned. Vi vil gerne ud og møde folk, hvor de er. Det er hvad vi ser og de mennesker som vi møder, der kommer først. Det teoretiske kommer så i anden række, forklarer Alberte Nissen.

Vil gerne vende tilbage

Håbet for de fire er at vende tilbage til Lolland, når opgaven engang er afsluttet.

- Noget af de vi finder ud af, i løbet af de tre uger, vil vi gerne komme og fremlægge lokalt, så folk kan se, hvad vi har fundet ud af. Det er også sindssygt vigtigt for os, at de folk vi taler, også kan genkende sig selv i det billede som vi tegner af dem, siger Alberte Nissen.

Næste uge er den sidste for de tre på Lolland, og der er endnu ikke lavet de store planer. De fire studerende håber fortsat at få en masse gode snakke med maribonitterne, ligesom de har en kvantitativt opgave der skal løses. Ved at svare på et spørgeskema kan maribonitterne hjælpe de studerende med opgaver.