Demens-ekspert: Sådan undgår man dårligt arbejdsmiljø på plejehjem

- Det er vigtigt, når man arbejder med mennesker med demens, at man kender personerne godt. At man sætter sig ind i vedkommendes livshistorie, hvad er det for en sygdom, personen har, og hvad udfordringerne er.

Det siger Lone Rehder, som er Alzheimerforeningens demensfaglige rådgiver ved Demenslinjen. Hun har en baggrund som mangeårig sygeplejerske demenskoordinator og demensfaglig rådgiver.

Folketidende har talt med Lone Rehder, efter at vi tidligere har fortalt om Johnas Jensen, som i otte år var ansat som sosu-assistent på Sandby Ældrecenter og oplevede at blive slået og revet, hånet, spyttet på og kaldt "møgkælling" af beboere med demens. Efter to sygemeldinger, er han blevet afskediget af Lolland Kommune.

Hvad skal man gøre, når en beboer råber og måske slår ud efter dig?

- Når man har en demenssygdom kan det være svært at forstå det talte sprog og formulere sig. Man kan også have svært ved at finde rundt og at huske. Alle disse kognitive funktioner, som man har svært ved, skal personalet tage hensyn til, når man arbejder med mennesker med demens. Overordnet set handler det om individuel pleje og omsorg, hvor man møder det enkelte menneske, som det menneske er.

- Hvis der kommer voldsomme episoder, hvor en beboer løber efter personalet, har der som regel været en optakt til sådan en situation. Det er sjældent, at nogen starter med at løbe efter én uden der er en grund. Læg mærke til, hvad optakten har været, og tal med kollegerne om der kan være et mønster for at finde frem til, om plejen kan planlægges på en anden måde, anbefaler Lone Rehder.

Detektiv

Hun beskriver, hvordan personale, der arbejder med mennesker med demens, skal både være detektiv og pædagog. De skal tune ind på den frekvens, hvor beboerne er, for man kan ikke regne med, at de kan forstå det hele.

- De har en sygdom i hjernen, så det er os, der tilpasse os til dem.

- Især unge og nyuddannede skal klædes godt på for at kunne varetage opgaven. Man skal kunne sætte sig ind i et andet menneskes historie, i demens og kommunikation, så der er rigtig meget, man skal kunne. Det kan man kun blive dygtigere til ved at tale med sine kolleger, leder og demenskoordinator og lære af dem. Det kan være en lang og sej proces, men også spændende, hvis man kan lide at være sammen med mennesker med demens, siger hun.

Lone Rehder understreger, at der bør være en kultur på arbejdspladsen, hvor man drøfter med sine kolleger og leder, hvordan hver enkelt beboere med demens har levet deres liv.

- Man skal lære personen at kende. Her kan det give mening at inddrage de pårørende. Måske har vedkommende været vant til at arbejde om natten, så sover man længere op ad formiddagen. Man skal sætte sig ind i livshistorien og lægge sig op ad, hvad der giver mening for personen.

- Hvis det er en beboer, der har boet for sig selv, giver det måske ikke mening, at vedkommende skal med ned og spise morgenmad sammen med alle de andre, men have sin morgenmad inde i lejligheden, hvor man kan spise for sig selv og deltage i aktiviteter senere på dagen, siger Lone Rehder.

Slår i afmagt

På Sandby Ældrecenter har der i år været 301 indberetninger fra personalet, som har følt sig krænket af en beboer med demens. I 2023 var antallet 98 indberetninger.

Hvordan kan det være, at nogle med demens slår eller bidder?

- Det er ofte i en afmagtssituation. Man kan ikke få sagt stop på andre måder og så kan det komme helt derud, hvor der kan komme en reaktion, hvis der er en medarbejder, som vil have dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Man har måske ikke andre handlemuligheder, hvis sproget ikke er intakt. Så er der kun det sidste tilbage, og det er at slå ud. Det er ikke sådan, at et menneske med demenssygdom bare lige slår ud i den blå luft. Der er oftest en grund til det. Det kan godt være, at det ikke er synligt lige i øjeblikket, når man står i situationen, men hvis personalegruppen hjælper hinanden med at få analyseret sig frem til, hvad der gik galt, kan de ved fælles hjælp med demenskoordinatoren finde frem til, om personen var presset, og hvordan de undgår, at det sker igen.

- Relationen, man bygger op, er vigtig. At man smiler, har øjenkontakt og at man med hele kroppen viser, at man gerne vil dig, betyder meget, siger Lone Rehder.