Et dejligt tungt dansk betonkar i Maribo fylder 40 år

Lollands Centret var i manges øjne et monstrum, da det blev offentligt kendt, hvilken stil det skulle opføres i. Betonalderens indtog havde efter manges mening fået overtaget på de gamle håndværkstraditioner.
- Og jo - ser vi på bybilledet i dag, vil jeg give kritikkerne fra dengang ret. Det skulle aldrig havde været bygget i de materialer. For år tilbage gjorde den forrige ejer af bygningerne et forsøg mod Østergade, på at rette op på fortidens ”synder”, og det må så være op til øjet, der beskuer, om det er lykkedes, siger centerformand, farvehandler Dan Nielsen, Flügger farver,  i forbindelse med Lollands Centrets 40-års fødselsdag fredag 20. august.
Byvandring
I arkiverne har han fundet frem til en Folketidende fra 20. november 1972, hvor én af de lokale kunstnere var inviteret på  byvandring.
- Det har vi også set i år. Et glimrende initiativ. Hvornår har du selv betragtet din egen facade, spørger Dan Nielsen sine kolleger - og lader spørgsmålet stå…
I føromtalte avisartikel  lagde maleren Peer Bruun, bedre kendt som Keldernæs-maleren, ikke fingre i mellem, da turen gik fra Stationen.
Kloakskakten
Dengang mente maleren,  at kulturforvaltningens medlemmer ville flygte til en hvilken som helst anden by, når de tog turen ned i  ”kloakskakten” som han kaldte underføringen under sporene.
Lollands Centret gik heller ikke fri. Til avisen sagde han blandt andet:
Avisartiklen fra 1972
”Så er der Lollands Centrets kundevenlige  - især for mennesker, der har været på Mallorca. Et dejligt tungt dansk betonkar, hvorpå man har anbragt en remicens fra en spansk hacienda, kronet med isenkræmmerens bedste staldlygte – af smedejern parret med neonfarvet plexiglas. Nu mangler vi bare en elektriker der kan omkranse det hele med cyklame farvede neonrør. Så er den helt hjemme.”
- Internt kan jeg af de gamle referater ligeledes se, at meningerne var delte. Men én ting stod klart, selv for kritikkerne. Centrets centrale beliggenhed opvejede alle betænkeligheder. Og det nyder vi alle godt af her 40 år efter, bemærker Dan Nielsen og fortsætter:
Alt er besat
- Der har kun i korte perioder stået tomme lokaler, og selv nu med finanskrise mig her og der og alle vegne, så er der ikke ét eneste ledigt lokale. Jeg påstår dermed ikke, at Lollands Centret er byens hjerte eller andet, men eftertragtet er lokalerne.
Betonkar eller ej, så fylder Lollands Centret 40 år med et større fødselsdags program, hvor der  skulle være lidt for enhver smag. Butikkerne er i hvert fald gearet efter alle kunstens regler.
- Husk nu loddet, når du har handlet hos én af os, så du kan få endnu mere for pengene. Konkurrenceregler er sat op i butikkerne. Efter udtrækning af værdikuponer er der fødselsdagskage til alle, bemærker centerformanden.
Han pointerer i øvrigt, arrangementet ikke var blevet til noget, hvis ikke der havde været en hel del ildsjæle i butikkerne, som har lagt et meget stort arbejde i forberedelserne.

Lollands Centret fik hårde ord med på vejen i en lokal avisartikel 20. november 1972.

Offentliggjort Sidst opdateret