FLERE BØRN I LOKAL KOMMUNE ANBRINGES UDENFOR HJEMMET

LOLLAND: Der kan være mange grunde til, at børn og unge ikke kan bo sammen med deres forældre. Det kan skyldes sygdom, problemer med misbrug eller manglende omsorg og trivsel. Ofte er der tale om, at børn, unge og forældre oplever flere forskellige problemer samtidig og over længere tid.

Uanset grunden har kommunen pligt til at gribe ind, og det har Lolland Kommune i år måttet gøre i stigende omfang.

Der er i årets tre første kvartaler nyanbragt 37 børn og unge, og kommunen forventer yderligere fem til 10 nye anbringelser i årets sidste kvartal, hvilket vil bringe antallet op på mellem 42 og 47 børn og unge. Til sammenligning blev der i hele 2021 i alt nyanbragt 28 børn og unge, hvilket dog var historisk lavt.

For perioden 2017 til 2021 lå det årlige gennemsnit af nye anbringelser på 35 børn og unge. Sammenlignet med 2021 er der i 2022 altså sket en markant stigning i antal nye anbringelser. Det fremgår af børne- og skoleudvalgets budgetopfølgning oktober 2022.

Et gætværk

Ifølge Lotte Christensen, sektorchef for Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune, er det ikke muligt at svare entydigt på hvorfor.

- Det er fordi, der er børn, der har det skidt. Men hvorfor har de så det? siger hun og henviser først til, at Lolland Kommune fortsat har landets højeste socioøkonomiske indeks - det vil sige flest med sociale og økonomiske problemer.

Dernæst nævner hun, at stigningen måske kan hænge sammen med nedlukningerne under corona.

- Måske noget, som kunne være blevet taget i opløbet, ikke blev det, siger hun.

Under nedlukningerne, hvor børnene var hjemme i stedet for at være i dagtilbud og i skole, havde de fagprofessionelle nemlig ringere mulighed for at opdage, hvis noget var galt.

Den betragtning understøttes af, at antallet af underretninger faldt under corona og steg efter corona.

I årets tre første kvartaler blev der nemlig registreret 1.097 underretninger sammenlignet med 945 underretninger i samme periode sidste år, hvilket er en stigning på 16 procent.

Men de markant flere anbringelser kan også bare skyldes udsving fra årgang til årgang af forældre, påpeger sektorchefen.

- Måske har vi lige nu nogle årgange, hvor flere forældre har problemer, og dermed har børnene det også, siger hun og fastslår:

- Vi gætter.

Hun understeger, at børn og unge kun bliver anbragt, når de har det meget dårligt. I 2022 har de det desværre endog meget dårligt, oplyser hun.

- De er så dårlige, at de kommer på socialpædagogiske opholdssteder og i døgninstitutioner i stedet for til plejefamilier.

Sektorchefen nævner dog, at det skift også skyldes, at det er svært at rekruttere det nødvendige antal plejefamilier i en tid med lav ledighed.

Koster kommunekassen

Det høje antal anbringelser i 2022 medfører et merforbrug i størrelsesordenen 4,3 millioner kroner.

Børne- og skoleudvalget har derfor på det seneste møde besluttet at bede økonomiudvalget om en tillægsbevilling på 3,1 million kroner. Altså ikke svarende til hele merforbruget. Noget af det kan udvalget nemlig selv dække på grund af et mindreforbrug på andre poster, såsom vakante stillinger i Sektor og Stab, og midler til Boligsocial Helhedsplan, som ikke forventes anvendt.

Ifølge formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), er det trist, men nødvendigt, at måtte søge om en tillægsbevilling på grund af anbringelser.

- Det er "the never ending story", siger han.

- Men det viser, at vi tager børnenes tarv alvorligt, at det ikke økonomien, der afgør, om vi laver anbringelser, og at vi er vores ansvar bevidst. Det er jeg glad for, men jeg er ked af, at så mange børn har behovet.

Han peger dernæst på tilflytningen af udsatte familier som et forklaring på stigningen i antallet af anbringelser.

- Der kommer stadig mange hertil, der har mange udfordringer, siger han.

Ud over kanten

Katrine Iversen, cand. scient. pol. og chefanalytiker hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har speciale i udsatte børn og unge og tidlige forebyggende indsatser. Hun betoner, at der kan være mange forklaringer, men peger umiddelbart på to oplagte grunde til stigningen i antal anbringelser.

- Jeg vil gerne understøtte sektorchefen i, at det kan skyldes corona, fordi det manglende daglige blik på børnene betød, at man ikke fik øje på mistrivsel. Det gjorde, at de tidlige indsatser med først råd, vejledning, hjælp og dernæst familiebehandling med terapi og samtaler, som måske burde have været sat i gang, ikke blev det, siger hun.

Hun synes dog, at det er lidt sent, at efterslæbet efter corona melder sig.

- Men vi ved jo også, at corona har gjort at flere børn mistrives. Så det kan også være medvirkende.

Hun hælder dog også til en anden mulig forklaring.

- Der er pres på i samfundet med stigende fødevarepriser. Det kan også bidrage til at presse nogle familier, som måske kun hang i med det yderste, ud over kanten, siger hun.