Fra Nakskov til Borgen: Amalie og Cecilies særlige skoledag – én ting overraskede dem

Mandag var en helt særlig skoledag for Amalie Slot Larsen og Cecilie Eggertsen-Mathiesen fra 8.e på Stormarkskolen. Tidligt om morgenen stod de på toget mod København, hvor de skulle mænge sig med ministre og folketingspolitikere til Ungdomsparlamentsdagen.

8.-klasseeleverne på Nakskov-skolen havde i november og december udarbejdet lovforslag. Amalie Slot Larsen, Cecilie Eggertsen-Mathiesen og en tredje elev var kommet på den idé, at indfødsretsprøven skal fjernes.

Blandt bud fra hele Rigsfællesskabet var deres så interessant, at det blev udvalgt som et af i alt 60. Derfor skiftede de denne dag det vante klasselokale ud med magtens tinde.

Men hvorfor netop dette lovforslag? Svaret kommer prompte fra Amalie Slot Larsen

- Vi synes, at det er for meget, at folk skal kunne vide så meget om den danske kultur og historie. Det skal man ikke bruge for at begå sig i samfundet, siger hun.

Nej fra ministeren

Ikke alle klasser skulle udarbejde lovforslag inden for samme område. Nogle havde fået retsudvalget, andre sundhedsudvalger, og andre igen indfødsretsudvalget.

Sidstnævnte gruppe faldt Nakskov-eleverne ind under. I et SF-lokale på Borgen mødtes de med andre elever, der havde fået samme udvalg. Her fik de en opgave, der ikke er alle forundt.

Find på et godt spørgsmål til kirke-, landdistrikts- og nordisk samarbejdsminister Morten Dahlin.

"Synes du ikke, at der skal være flere samlingspunkter for andre kulturer, for eksempel moskeer?" kom eleverne frem til.

- Men det synes han så ikke, at der skulle være, fortæller Amalie Slot Larsen.

Kunne ikke overtale dem

Debatten eleverne imellem sluttede ikke med ministerspørgsmålet. Nu skulle eleverne afgøre, hvilket forslag der skulle med ind i Folketingssalen.

Amalies og Cecilies overtalelsesevner var desværre ikke tilstrækkelige. I stedet blev det et forslag om, at kravene for opholdstilladelse og dansk statsborgerskab skulle lempes.

Amalie kom dog alligevel til at sige noget i salen. En anden gruppes lovforslag handlede om, at kriminelle skulle have psykologhjælp i fængslet. Når de kom ud, skulle de så betale for det.

Det havde hun spørgsmål til.

Hun stillede sig op i talerstolen og spurgte: "Hvad kan man sikre, at de kriminelle ikke springer fra, når de skal begynde at betale for det?"

Folketingets formand, Søren Gade (V), sendte spørgsmålet videre til "ordføreren":

- Hvis de gør det, har man nok ikke vurderet ordentligt, at de ligesom kan begynde at betale for det, svarede den noget unge ordfører.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Det pæne sprog

Særligt sproget og omgangsformen i Folketingssalen hæfter Amalie Slot Larsen sig ved.

- Man skal snakke pænt derinde. Når vi var i salen, måtte man ikke sige "du". Man skulle sige "hvad er ministerens holdning", ikke "du" eller "din", siger Amalie, der sidder i elevrådet.

Cecilie Eggertsen-Mathiesen stemmer i.

- Man skulle vænne sig til, at man ikke måtte bande, og at man skulle sige hr. og fru. Men efterhånden lærte man det.

For Cecilie vakte oplevelsen dog ikke drømmen om en politisk karriere, men som hun siger, var det "en meget god oplevelse."

Jacob Lejre Jensen er klassens samfundsfagslærer. Sammen med sine elever var han med i Folketinget, hvilket også for ham var en stor oplevelse.

- Jeg synes for det første, at det er dejligt at se dem (eleverne, red.) i en anden sammenhæng, end man plejer. Og de lærer enormt meget af det, både fagligt, men også noget om dem selv som mennesker, fortæller han.